Wikileaks-stifter vil indgå byttehandel med USA
Wikileaks-stifter Julian Assange vil lade sig udlevere til USA - hvis præsidenten gør ham en betydningsfuld tjeneste.
Inden Barack Obama går af som USA's præsident, skal han tage stilling til endnu et diplomatisk dilemma.
Wikileaks-stifter Julian Assange, som i årevis har undgået de amerikanske myndigheder, har indvilliget i at indgå en aftale: Han vil lade sig udlevere til USA i bytte for, at de frigiver et af netværkets vigtigste kilder: Whistlebloweren Chelsea Manning.
- Hvis Obama benåder Manning, vil Assange lade sig udlevere til USA selv om justitsministeriets sag er i strid med grundloven, skriver Wikileaks på sin Twitter-profil.
Retssager venter på Assange
De seneste fire år har 45-årige Assange levet isoleret på Ecuadors ambassade i London.
Tilbage i 2012 udstedte Sverige en international arrestordre på ham, efter anklager om seksuelle overgreb på to kvinder. Assange lod sig frivilligt anholde i England, men hurtigt blev netværkets støtter aktiveret og betalte hans kaution på 240.000 euro - næsten 1,8 millioner kroner.
Da en engelsk domstol senere dømte ham til at blive udleveret til Sverige, valgte Ecuador at tilbyde ham asyl på ambassaden. De gjorde det efter egen udsagn i frygt for, at udleveringen ville krænke hans menneskerettigheder, hvis Sverige gik med til at udlevere ham til USA.
Whistlebloweren skal gå fri
Mens Wikileaks-stifteren har opholdt sig på afstand af de amerikanske myndigheder, har netværket offentliggjort flere millioner hemmeligholdte og klassificerede dokumenter fra amerikanske og internationale statsmagter og myndigheder, som de mener er i offentlighedens interesse.
Og i den sammenhæng spiller 28-årige Chelsea Manning en afgørende rolle: Han er en af hovedårsagerne til, at USA ønsker Wikileaks-stifteren udleveret.
I 2010 lækkede hun fortrolige dokumenter og videomateriale om den amerikanske indsats i Irak og Afghanistan. Chelsea Manning - tidligere Bradley Manning - bidrog i 2010 til Wikileaks' afsløringer af amerikanske krigshandlinger, som hun fik adgang til gennem sin militærtjeneste.
Lige nu afsoner hun en dom på 35 års fængsel for spionage på et militærfængsel i Kansas, men har flere gange bedt om at blive benådet for den historisk lange straf.