Udland

På 'Tegneserieøen’ truer Den Sorte Død konstant

På verdens fjerdestørste ø er Middelalderens værste dræber stadig en konstant trussel. Nu udsender premierministeren nødråb.

Martin Rene er glad for sine to seneste drab.

Han smiler, mens han viser rundt i familiens toetagers hus i den lille bjerglandsby, der steger i den bagende sol.

I hjørnet i stueetagen, hvor soveværelset også ligger, peger han på det sted, hvor rottefælden normalt står.

På to uger har han fanget to rotter og dræbt dem – og dermed fjernet to smittekilder til pest.

Den lille by ligger i Itasy-regionen cirka tre timers kørsel fra Madagaskars hovedstad, Antananarivo. Her bor Martin Rene med sin kone og fem børn.

Han dyrker ris, grøntsager og frugt til familien på et lille stykke jord tæt på huset. Afgrøder, som familien kan leve af. Hans hustru arbejder som lærer på en nærliggende skole.

Familiens grund er hegnet ind. Der er en brønd, der forsyner familien med drikkevand, og bag den er et skur med das. Høns løber rundt på grunden, og i et skur grynter en gris fornøjet.

Brædder og redskaber ligger spredt på grunden.

Vi er ikke længere bange for at blive ramt af pest, fordi der er færre rotter her nu.

Martin Rene

Martin Rene undskylder rodet.

Ved indgangen til huset står en trillebør, skovl og koste. Det er vigtigt at holde grunden og huset rent – for kun sådan kan man sikre, at der ikke kommer rotter.

For kommer rotterne kommer pesten. Og den skaber stadig frygt og rædsel hos de knap 24 millioner indbyggere i landet.

Senest var landets sundhedsmyndigheder i december i alarmberedskab, da der pludselig indløb besked om, at 31 mennesker var døde i en øde egn af det sydøstlige Madagaskar – alle mistænkt for at være døde af pest.

Indtil videre vides ikke, hvor mange af dem, der er døde af pest, men fire af dem er døde med sikkerhed af den berygtede og smitsomme sygdom.

Det, der er særligt alarmerende ved det nye pestudbrud, er, at der aldrig før er observeret pest i den del af Madagaskar.

Dermed har den smitsomme sygdom spredt sig til nye områder i landet.

Generalsekretæren for Røde Kors i Madagaskar kommenterer på udbrud af pest.

I landsbyen hvor Martin Rene og familien bor, har indbyggerne i hele 2016 været med i et pestforebyggelsesprojekt.

Projektet har betydet, at hygiejnen i blevet bedre, og at befolkningen er blevet undervist i smittevejene, så de kan minimere risikoen for pest.

- Vi er ikke længere bange for at blive ramt af pest, fordi der er færre rotter her nu, siger Martin Rene til TV 2. 

På sigt er det også meningen, at brøndene i området skal forstærkes og genopbygges, så lokalbefolkningen kan få adgang til rent drikkevand.

Når rotterne bliver fanget i landsbyerne, bliver de brændt for at slå dem og de lopper, der sidder i deres pels, ihjel.

Det er lopperne, der bærer pestsmitten, og som derfor smitter mennesker. Når rotten er brændt, bliver den begravet mindst en halv meter nede i jorden.

Et af største problemer med at bremse op opdage pestsmitten i landet er, at mange beboere i de mere øde egne ikke har telefoner eller internet.

Jeg er bange for pesten. Heldigvis har vi aldrig haft et tilfælde her i byen, men nu kommer der mange rotter, og det er et meget dårligt tegn.

Annaline

Derfor er frivillige i hele landet blevet udstyret billige telefoner, så de hver uge kan rapportere til et hovedkontor og berette om eventuelle nye pesttilfælde.

På telefonerne taster de frivillige koden #0#0#0#0, hvis alt er godt. Er der derimod opdaget et mistænkt pesttilfælde, taster den frivillige en ny kode, der for eksempel kan se sådan ud: #1#21#1#0

I dette tilfælde vil det betyde, at der er fundet en person med pest, personen er 21 år gammel, det er en mand, og manden har ikke rettet henvendelse til de officielle sundhedsmyndigheder.

På den måde kan de frivillige hurtigt udbrede kendskabet til mistænkte smittetilfælde. Projektet er støttet af EU og Dansk Røde Kors. 

I en anden landsby, der er med i pestforebyggelsesprojektet er 70-årige Annaline også bange for, at pesten skal ramme byens indbyggere.

Hun fortæller, at der heldigvis indtil videre ikke har været tilfælde af pest i den by, hvor hun bor, men det kan ændre sig de næste måneder.

- Jeg er bange for pesten. Heldigvis har vi aldrig haft et tilfælde her i byen, men nu kommer der mange rotter, og det er et meget dårligt tegn.

Mange steder i Madagaskar er befolkningen bange for pest.

Madagaskar er et af de få lande i verden, hvor pesten stadig hærger.

De seneste år er der ifølge Statens Serum Institut rapporteret om tilfælde af pest i Peru, Kina og Madagaskar.

Der findes to typer pest – lungepest og byldepest. Den mest almindelige er byldepesten, der i 1300-tallet gjorde et enormt indhug i Europas befolkningsantal.

Smittevejen er stadig den samme i dag som dengang: Lopper sætter sig i pelsen på inficerede gnavere, i særdeleshed rotter, og derfra overføres smitten til mennesker i byerne.

Hvis bakterierne når lungerne, udvikler de smittede en lungebetændelse, der kaldes lungepest, og som har en markant højere dødelighed end byldepest.

Men til forskel fra Middelalderens fatale udfald, er det i dag relativt nemt at behandle specielt byldepest med antibiotika.

Afdøde forfædre graves op

En del af årsagen til de gentagne pestudbrud i Madagaskar skal findes i et særligt ritual, der igennem århundreder er blevet dyrket i landet.

Ritualet har navnet Famadihana og er kendt ’vendingen af knogler’.

Under ritualet samles familier fra alle dele af landet hvert syvende år til store sammenkomster og opgraver de døde forfædre fra de ofte pompøse og massive krypter.

Skeletterne bliver bundet ind i friske klæder og lagt i krypter. Samtidig takker familierne for de velsignelser, som forfædrene har taget givet dem fra åndeverdenen. Det hele bliver markeret med et stort gilde.

Traditionen er dog på tilbagegang i Madagaskar – dels fordi det er meget bekostelig affære, som mange familier ikke har råd til.

Samtidig er folkestemningen ved at ændre sig, og større dele af de yngre generationer vender traditionerne ryggen.

Det kan dog være at svære at danne sig et klart overblik over, hvor udbredt ritualet stadig er, da det er noget, mange i landet holder for sig selv.

Kronisk fejlernæring koster milliarder

Samtidig med det nye pestudbrud har landets premierminister kort før nytår bedt det internationale samfund om øget støtte og investering i landet for at bekæmpe den kroniske fejlernæring i landet.

Råbet om hjælp kommer, efter landet som det seneste afrikanske land har lanceret sin COHA-rapport (Cost og Hunger in Africa).

Rapporten viser, at Madagaskar hvert år mister i omegnen af 10 milliarder kroner på grund af fejlernæring.

Det beløb svarer til 14,5 procent af landets bruttonationalprodukt.

Madagaskar er det 10. land i Afrika, der har gennemført COHA- studiet.

Andre lande omfatter Burkina Faso, Chad, Ghana, Etiopien, Lesotho, Malawi, Uganda, Rwanda og Swaziland.

Det er gået fra rigtig slemt til værre. Vi mangler finansiering til en stor del af fødevarehjælpen alene på grund af El Nino.

Line Grove Hermansen

Studierne og rapporterne viser, at afrikanske økonomier mister mellem 1,9 og 16,5% af deres bruttonationalprodukt til fejlernæring i tidlig barndom.

I Madagaskar lider 47 procent af børn under fem år af kronisk fejlernæring.

- Madagaskar har den femte højeste rate i verden. Resultatet af denne rapport understreger, at det er bydende nødvendigt, at mobilisere flere ressourcer og mere investering i landet for at bremse fejlernæringen, udtaler landets premierminister.

Endelig kæmper landet for tredje år i træk med tørke og eftervirkninger af El Niño. FN’s fødevareprogram er massivt til stede i den sydlige del af Madagaskar, hvor tørken har ramt hårdest.

Unicef: - Det er gået fra rigtig slemt til værre

De forværrede forhold i Madagaskar vækker nu genklang i Danmark. Den 4. februar løber Danmarksindsamlingen af stablen for 11. gang, og her har nødhjælpsorganisationen Unicef valgt at donere sin del af de indsamlede midler til de sygdomsramte børnefamilier i Madagaskar.

- Vi prøver altid at vurdere, hvor vi kan give et ekstra skub. Det er blandt andet det, Danmarksindsamlingen kan, og der har vi i år valgt Madagaskar, fordi det er et land, hvor der er mange ting, der går den forkerte vej, siger Line Grove Hermansen, der er kommunikationsdirektør i Unicef til TV 2.

Hun nævner blandt andet den politiske ustabilitet i landet og vejrfænomenet El Nino, der har ramt landet hårdt.

- Vores tema for Danmarksindsamlingen i år er ’Ingen børn må sulte’, og så var det ikke så svært et valg. Det er gået fra rigtig slemt til værre. Vi mangler finansiering til en stor del af fødevarehjælpen alene på grund af El Nino. I et af de områder, vi indsamler til, er der mange børn er der livstruede på grund af El Nino.

Med de indsamlede midler fra Danmarksindsamlingen er det Unicefs mål at behandle den livstruende underernæring, der har ramt mange børnefamilier. Samtidig er det organisationens mål at forhindre langtidseffekterne af underernæring, der blandt andet kan betyde, at børnene ikke vokser, som de skal, har dårligere indlæring i skolen og lavere produktivitet i voksenalderen.

Politisk ustabilitet tærer hårdt

Madagaskar er herhjemme måske bedst kendt fra tegneserietrilogien om eksotiske dyr fra Zoologisk Have i New York, der ad omveje havner på den tropiske ø. Men i virkeligheden har landet siden 2009 været præget af stor ustabilitet.

Her blev den siddende regering tvunget til at træde tilbage af oppositionslederen, der var støttet af militæret. Han sad på magten indtil der i 2013 blev afholdt valg – et valg, som mange internationale observatører betegnede som fair.

Landet opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960.

landet var det tidspunkt i folkemunde kendt som ’Frankrigs koloniperle’. Men lange perioder med politisk tumult, kup og økonomiske nedture har betydet, at landet nu er blandt verdens fattigste.

Turen til Madagaskar blev betalt af Dansk Røde Kors.