Udland

OVERBLIK: Sådan hackede russerne sig ind i USA

De amerikanske myndigheder har nu offentliggjort en rapport, der i detaljer beskriver russiske hackerangreb.

I en 13 siders lang rapport redegør de amerikanske myndigheder for, hvordan den russiske overvågning og hacking skal have fundet sted.

Angrebene kom til at spille en central rolle i den amerikanske valgkamp, da en række e-mails blev lækket.

Rapporten har fået Barack Obama til at udvise 35 russiske diplomater fra USA.

  • FBI og Homeland Security står bag rapporten og kalder samlet set den russiske trussel for "Grizzly Steppe".
  • To store hackerangreb skal være begået af russiske hackere. De to angreb nævnes i rapporten som APT 28 og APT 29. APT står for Advanced Persistent Threat.
  • Det første angreb, ATP 29, mod Det Demokratiske Parti blev sat ind i sommeren 2015. Her blev mere end 1000 hackerangreb sat ind mod amerikanske borgere. Flere personer med tilknytning til den amerikanske regering blev angrebet.
  • Hackerne lykkedes ved det første angreb med at infiltrere et amerikansk politisk parti. En af de hackede politikere aktiverede virussen, som han havde fået tilsendt, og dermed skabte hackerne sig blandt andet adgang til mail i hele partiet.
  • Det andet angreb, APT 28, blev sat ind i foråret 2016.
  • Igen var det samme politiske parti, der blev angrebet. Her fik hackerne adgang til endnu flere oplysninger. Det lykkedes dem at oprette en falsk mail internt i systemet.
  • Via den interne mail opfordrede de partimedlemmer til at ændre deres adgangskode. Hackerne kunne via et computersystem skaffe sig adgang til de nye adgangskoder og dermed til en række nye e-mail.
  • Hackingen fortsatte indtil november 2016. Hacking stoppede ikke, før efter det amerikanske valg var slut.
  • De russiske efterretningstjenester FSB og GRU har været indblandet.
  • Begge tjenester har tidligere angrebet regeringer, tænketanke, universiteter og firmaer verden over.
  • I rapporten er det ikke beskrevet, hvilket politisk parti der var tale om. Men alt tyder på, at det er Det Demokratiske Parti.
  • En række interne mail fra Det Demokratiske Parti blev sendt til flere medier i løbet af den amerikanske valgkamp.

Kilde: FBI og Homeland Security