Udland

10 år uden Saddam: I dag tvivler CIA-mand på, at det var rigtigt at hænge ham

Han slog mange tusinde irakere ihjel. Men nogle mener, at han også lagde låg på de etniske og religiøse spændinger i Irak.

En lille flok mænd med sorte masker for ansigtet fører en velplejet ældre mand i en lang sort frakke frem mod en lem i gulvet, der er markeret med en lille rød indhegning. En løkke lægges om halsen, lemmen går op, manden falder, løkken strammes og halsen knækker. Saddam Hussein er død.

Sådan skete det, da den irakiske eks-diktator blev henrettet i 2006 for præcis ti år siden i dag.

- Saddam Hussein blev henrettet kort før daggry - klokken 03.57 dansk tid. Den 69-årige Saddam Hussein blev hængt, efter en appeldomstol tidligere på ugen stadfæstede dødsdommen over ham, skrev TV2.dk dengang for 10 år siden.

Han blev dømt for at have beordret henrettelsen af en stor gruppe mænd og drenge i den shiamuslimske landsby Dujail, efter et mislykket attentat mod ham. Dujail-massakren kostede 148 livet.

Fra strålende paladser til en hule under jorden

Saddam Husseins liv har været præget af svimlende kontraster. Han voksede op i fattigdom, og som barn arbejdede han som gedehyrde, før han kom i skole som 10-årig.

Men gedehyrden voksede op og blev præsident – og han undte sig selv al den luksus, han ikke havde kendt i barndommen. Efter de amerikanske styrker i 2003 havde væltet Saddam Hussein, kunne de i april rykke ind i Det Republikanske Palads i Bagdad. Her fandt de håndvaske i marmor, vandhaner i guld, overdådige udskæringer i træ og luksuriøse haver med swimmingpool og tennisbaner. Og det var bare et ud af 100 præsidentielle paladser og residenser fordelt ud over det meste af Irak.

Her ses en amerikansk soldat i et af Saddam Husseins mange soveværelser. Det siges, at Saddam Hussein aldrig sov i den samme seng to nætter i træk. Det skulle gøre det sværere at gennemføre et attentat imod ham.

I 2007 blev Saddam Husseins yacht, Ocean Breeze, sat til salg for 178 millioner kroner. Den var blandt andet udstyret med boblebad, helikopterlandingsplads, billardrum og soveværelser til 28 gæster.

Luksus var der dog ikke meget af, da eks-diktatoren blev fundet i december 2003. Han havde gemt sig tæt ved sin fødeby, Tikrit, i et to-tre meter dybt hul i jorden. Hullet var camoufleret med murbrokker. 

Han havde forsøgt at grave sig ned i sit skjul - ifølge oplysninger fra Pentagon var han dækket af jord og småsten, og amerikanerne måtte bruge skovle for at få ham ud.

Her ses angiveligt Saddam Hussein, lige da han var blevet hentet ud fra sit skjul af amerikanske tropper.

- Han var meget desorienteret, da soldater trak ham op fra hullet. Han havde ingen chance for at kæmpe imod. Han blev fanget som en rotte, sagde chefen for 4. infanteridivision, generalmajor Ray Odierno, dengang til journalister i Tikrit.

Diktatoren Saddam

Selvom det var Dujail-massakren i 1982, der endte med at få Saddam Hussein dømt til døden, var det langt fra den eneste eller den største forbrydelse, han begik mod sit folk i sine 24 år som diktator.

I 1988 gennemførte Saddam-regimet en udrensning af kurdere i det nordlige Irak. Det var Saddam Husseins fætter, general Ali Hassan al-Majid, eller "kemiske Ali," der gennemførte den såkaldte An Anfal-kampagne mod kurderne, hvor der blandt andet blev brugt kemiske våben. Det mest berygtede kemiske angreb fandt sted i landsbyen Halabja d. 17. marts 1988. 5.000 mennesker omkom, heriblandt kvinder og børn.

Saddam Husseins fætter, Ali Hassan al-Majid, der er kendt under navnet "kemiske Ali"

I 1987 udsendte Al-Majid de ordrer, der satte rammerne for massakren. Her stod det blandt andet, at hæren skulle ”udføre tilfældige bombardementer med brug af artilleri, helikoptere og luftvåben på alle tider af dagen og natten for at slå det størst mulige antal mennesker ihjel…” – og at ”Alle personer, der bliver pågrebet i landsbyerne skal tilbageholdes og forhøres af sikkerhedstjenesten, og de, der er mellem 15 og 70, skal henrettes efter man har fået fat i al nyttig information fra dem…” Det skriver organisationen Human Rights Watch i en rapport om An Anfal fra 1993.

Der findes flere forskellige opgørelser over, hvor mange mennesker, der blev dræbt under An Anfal. Human Rights Watch har sagt mellem 50.000 og 100.000, mens andre mener at flere end 180.000 mistede livet. Omkring 4.000 landsbyer blev systematisk jævnet med jorden, og ofrene begravet i massegrave.

Ud over massedrabet på kurderne var massefængslinger, tortur, henrettelser og forsvindinger hverdagskost i Saddam Husseins Irak.

USA gik fra ven til fjende

Der gik kun et år fra Saddam Hussein overtog magten i Irak i 1979 til han besluttede sig for at invadere Iran. Han var bange for, at den islamiske revolution skulle brede sig til Irak og derfor foretog han et forebyggende angreb. USA støttede ham med efterretninger og penge – amerikanerne mente nemlig, at Saddam Hussein var en mindre trussel end ayatollah-styret i Iran, og de så Saddam Hussein som en vigtig brik i at opretholde magtbalancen i Mellemøsten. Det blev til otte års blodig krig, hvor langt over en million mennesker mistede livet.

Krigen mod Iran endte uden nogen klar sejr til nogen af siderne – og den havde lagt den irakiske økonomi, der ved Saddam Husseins magtovertagelse havde været relativt velfungerende, i ruiner. Hussein besluttede sig for at lukke hullet i den irakiske statskasse ved at forsøge at invadere den olierige nabostat Kuwait i 1990. Det mener i hvert fald mange iagttagere – Irak begrundede selv invasionen med, at Kuwait under krigen med Iran ulovligt havde pumpet olie op fra et irakisk-kuwaitisk oliefelt og solgt olien med stor fortjeneste.

General Norman Schwarzkopf ledede den internationale koalition, som smed de irakiske styrker ud af Kuwait i 1991. Her ses han sammen med præsident Georg Bush den ældre i april samme år.

Men Saddam Hussein havde forregnet sig – amerikanerne kastede sig nemlig ind i krigen på kuwaitisk side, og Irak led et sviende nederlag i 1991. Efter nederlaget blev det besluttet i FN’s sikkerhedsråd, at Iraks arsenal af kemiske våben skulle destrueres under international kontrol. Saddam Hussein fik dog lov at blive siddende på magten.

Efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 kom der igen fokus på Saddam-styret. Det blev set som en trussel mod USA, selvom der ikke kunne påvises nogen forbindelse mellem Saddam Hussein og al Qaedas angreb.

Samtidig blev der sået tvivl om, hvorvidt Saddam Hussein havde destrueret alle sine kemiske våben. Det fik d. 20. marts 2003 USA til at gå i krig mod Irak med støtte fra Danmark og Storbritannien. Kort efter var Saddam Hussein væltet – og det blev begyndelsen til enden for den berygtede diktator.

Var det overhovedet det værd at vælte Saddam?

Selvom mange nok kan blive enige om, at Saddam Hussein var en diktator, der udsatte sit folk for frygtelige grusomheder, er der nogle, der mener, at Vesten aldrig burde have sat ham fra magten. Blandt dem er den tidligere CIA-officer John Nixon, der var den første til at afhøre Saddam Hussein, efter at han blev fundet i 2003. Han har netop udgivet bogen ”Debriefing the President: The Interrogation of Saddam Hussein” om sine mange møder med den tidligere diktator.

Nixon mener, at Saddam Hussein var i stand til at holde sammen på Iraks multietniske og multireligiøse samfund, som ingen andre har kunnet siden. Han fortæller, at Hussein under afhøringerne frydede sig over, de problemer, der mødte de amerikanske tropper i Irak.

- I vil finde ud af, at det ikke er let at regere Irak, sagde han til Nixon. Det skriver den tidligere CIA-mand i et indlæg i The Daily Mail.

Og tiden skulle vise, at han fik ret. Irak er i dag hårdt plaget af sekteriske spændinger, terror og ikke mindst terrorbevægelsen Islamisk Stats hærgen. Lige nu er den største militæraktion siden den amerikanske invasion i gang i landet – nemlig tilbageerobringen af storbyen Mosul fra Islamisk Stat.

Ifølge Nixon modsagde Saddam Hussein desuden meget af den viden som den amerikanske efterretningstjeneste mente at have indsamlet om ham. Blandt andet, at han skulle have opgivet rødt kød og være holdt om med at ryge. Hussein holdt på, at han stadig røg fire cigarer hver dag og elskede rødt kød.

Da Nixon spurgte til de kemiske våben, der havde dannet grundlag for beslutningen om at invadere Irak, svarede Hussein i et hånligt tonefald:

- I fandt den forræder, der hjalp jer til at finde Saddam Hussein. Kan I ikke også finde en forræder, der kan fortælle jer, hvor masseødelæggelsesvåbnene er?

Der er ikke siden blevet fundet bevis på, at Saddam Hussein stadig havde masseødelæggelsesvåben i 2003.

Der var humanitær katastrofe i Irak

Lars Erslev Andersen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studie er enig med Nixon i, at der kan stilles spørgsmålstegn ved grundlaget for at fjerne Saddam Hussein fra magten.

- Det er rigtigt, som Nixon han siger, at der var masser af efterretningsfejl. Der er tre helt afgørende problemer med krigen mod Saddam Hussein: den baserede sig på et forkert grundlag, der var ikke tilstrækkeligt international opbakning til den – og man troede at man kunne gøre det meget billigere og hurtigere, end det blev tilfældet. På det grundlag var de forkert at starte krigen. Man skulle have håndteret Saddam Hussein på en anden måde, siger han.

Men det var afgørende, at der blev skredet ind overfor situationen i Irak dengang, mener han. De sanktioner, som verdenssamfundet havde indført for at ramme Saddam Hussein efter krigen i Kuwait skabte nemlig en ubærlig situation for civilbefolkningen, mener han.

- Det var en humanitær katastrofe i Irak. Det var ikke en holdbar situation, siger han.

Men man havde slet ikke forstået, hvad det indebar at vælte Saddam Hussein.

- Man troede hvis man fjernede Saddam Hussein, så ville demokratiet brede sig – men der havde man forregnet sig, siger Lars Erslev Andersen.

Manglede plan

Der var nemlig en god grund til, at amerikanerne ikke allerede i 1991 forsøgte at vælte Hussein.

- Den tidligere amerikanske udenrigsminister, Colin Powell sagde allerede i 1995, at grunden til, at man ikke væltede Saddam Hussein i 1991, var, at der ville opstå et kaos af etniske konflikter, hvis Hussein blev fjernet, og der opstod et magtvakuum, forklarer han.

Og det var netop det, der skete i 2003.

- Man gik ind i Irak uden at have en plan for, hvordan man skulle håndtere de spændinger, der opstod efter Saddam Hussein var væltet. Og det skabte mange af de konflikter, vi ser i Mellemøsten i dag, siger Lars Erslev Andersen.

Uanset at det måske var forkert at vælte Saddam i sin tid, understreger Lars Erslev Andersen dog, at Saddam Hussein var en grusom diktator.

- Jeg argumenterede dengang og stadig for at Saddam Hussein var en forbryder, der var direkte ansvarlig for den ulykkelige situation i Irak. Jeg synes, at man skulle gå meget, meget målrettet efter at fjerne ham – men det blev gjort på en forkert måde, siger han.