Trumps general gav mig en skideballe: - Du lyver
Her fortæller Jesper Steinmetz om, hvordan han fik en skideballe af Trumps rådgiver.
I videoen herover kan du se, hvordan det gik til, da Trumps sikkerhedsrådgiver, generalen MIchael Flynn, gav Jesper Steinmetz en sviner.
Det er ikke hver dag, man får sig en gevaldig overhaling af en amerikansk general. Men jeg skal da lige love for, jeg i 2016 fik en ordentlig omgang af general Michael Flynn, der står til at blive den nyvalgte præsident Trumps allernærmeste sikkerhedsrådgiver.
Han og jeg stødte sammen i spinrummet efter den første tv-debat mellem Hillary Clinton og Donald Trump på Hofstra University på Long Island. Spinrummet er der, hvor alle journalister, kommentatorer og kampagnefolk samles for at få en første vurdering af, hvem der vandt debatten.
General Flynn var i spinrummet som del af heppekoret for Donald Trump, som han har støttet næsten lige siden Trump meldte sit kandidatur.
Ikke overraskende var generalens analyse, at Trump havde fejet Hillary Clinton af banen, bl.a. fordi han havde fået udstillet hendes – måske endda ulovlige - hemmelighedskræmmeri vedrørende den private email server, som hun havde benyttet sig af, da hun var udenrigsminister.
Nu er jeg jo ansat som journalist, og derfor er det altid min opgave at stille kritiske modspørgsmål, uanset hvem jeg interviewer. Så jeg sagde lige så stilfærdigt til generalen, at Hillary Clintons forgængere i embedet jo sådan set også i en vis gad havde benyttet en privat emailadresse. Det skulle jeg aldrig have spurgt om, for nu indledte den højt estimerede militærmand en veritabel verbal krig med mig. Det begyndte, da han spyede prædikatet ”løgner” efter mig.
- Du har ikke lavet din research, råbte han.
-Jo, jeg har, svarede jeg og begyndte at grine, fordi jeg tænkte: Slap dog af hr. general. Jeg prøver jo bare at udfordre det, du siger. Jeg er ikke i gang med at invadere dit land.
For at underbygge min research pippede jeg navne som Colin Powell og Condoleeza Rice – begge republikanske udenrigsministre under den tidligere præsident George W. Bush. Det var som at vifte et rødt lommetørklæde foran tyren.
-Du lyver, spyede han.
-Jeg vil ikke tale med dig mere, hvæsede Michael Flynn.
Nå nej, men godt ord igen. Så jeg vendte mig mod kameraet – vi sendte live på TV 2 News – og ville til at forklare for de danske tv-seere, hvad substansen i sagen var. En amerikansk journalist-kollega havde også overtaget ”min nye bedste ven” og skulle lige til at stille ham et spørgsmål, da generalen åbenbart kom i tanke om, at han da slet ikke var færdig med at skælde mig ud. Så han vendte sig væk fra min kollega og råbte videre til mig:
- Faktisk sagde Colin Powell i sidste uge, at han havde frarådet Hillary Clinton at bruge en privat server.
- Ja, svarede jeg og indvendte: Det gjorde han af politiske grunde. For Colin Powell skulle jo ikke nyde noget af pludselig at blive regnet blandt den demokratiske præsidentkandidats støtter.
Så fik jeg yderligere en militærsvada om, hvor lidt han ønskede at tale med en løgner som mig.
Et godt tv-øjeblik
Hele seancen – sendt live på TV 2 News – er hvad vi i branchen kalder ”a good TV moment”. For det giver altid gnister, når folk toppes på TV.
Men det fortæller også noget om en præsidentvalgkamp, hvor mistilliden til etablerede institutioner så som medier var meget tydelig, og hvor der ikke var reel debat om fakta, men hvor dynamikken var styret af fornemmelser og følelser.
Jeg oplevede adskillige gange under valgkampen, hvordan folk kaldte mig løgner, når jeg forsøgte at præsentere dem for det modsatte synspunkt. For eksempel blandt en flok Hillary Clinton-tilhængere i Colorado, der ikke ville anerkende min påstand om, at præsidentkapløbet var tæt (baseret på de meningsmålinger, der i sidste ende viste sig at være helt ude i hampen!).
For mig var oplevelsen med den vrede general og de mange andre amerikanere, der ikke ville indgå i en civil debat, en dokumentation af den kolossale splittelse, der præger USA. Kløften mellem dem og os er ikke blevet mindre af, at Trump vandt valget, og jeg kan ikke umiddelbart se nogen forsoning i horisonten.
Det undrer mig den dag i dag, hvorfor en tidligere højtstående general som Michael Flynn overhovedet gad hidse sig sådan op over en udenlandsk journalist. Gad vide hvordan han reagerer, når han er i rigtig krig? Ligesom det næsten dagligt undrer millioner af amerikanere, at den nyvalgte præsident Trump gider at bruge sin tid på personlige Twitter-vendettaer mod journalister og andre, der ikke ubetinget hylder ham.
Når Donald Trump den 20. januar 2017 bliver svoret ind som USA's 45. præsident, agter han at gøre min vrede ven til national sikkerhedsrådgiver. Og nej – jeg tror ikke, jeg er den første i køen til at få det eksklusive tete-a-tete interview med general Flynn. Det vil næppe heller være godt for hans blodtryk!