Det siger de om Berlin-tragedie: - Det er terror og det bliver værre
Reaktionerne strømmer ind på de sociale medier efter tragedien i Berlin, hvor en lastbil torpederede en menneskemængde.
Kort efter at en lastbil påkørte en menneskemængde på et julemarked i Berlin mandag aften, begyndte reaktionerne fra politikere at strømme ind på de sociale medier.
USA’s kommende præsident, Donald Trump, var ikke sen til at kalde påkørslen et terrorangreb på Twitter. Han benyttede også tweetet til at fordømme to andre hændelser, der fandt sted mandag.
Nemlig et drab på den russiske ambassadør i Tyrkiet og et skyderi i Zürich i Schweiz, hvor tre personer kom til skade.
- I dag var der terrorangreb i Tyrkiet, Schweiz og Tyskland. Og det bliver kun værre. Den civiliserede verden må ændre sin tankegang, skrev Donald Trump.
Donald Trumps kommende vicepræsident, Mike Pence, benyttede også Twitter til at fordømme hændelsen i Berlin, som han ligeledes betegner som terror.
- Vores bønner går ud til ofrene fra dagens terrorangreb og deres familier. Dem, der bruger vold til at udgyde frygt, vil ikke sejre, skrev han.
De danske politikere var også hurtigt over tasterne for at tage afstand til tragedien, der foreløbig har kostet 12 personer livet. 48 er kommet til skade - flere af dem alvorligt.
Lars Løkke Rasmussen skrev følgende tweet på tysk efter hændelsen i Berlin.
- Fra juleglæde til tragedie i Berlin. Frygteligt og uendeligt trist. Vi deler jeres sorg, Tyskland.
Adskillige andre danske politikere skrev på Twitter efter hændelsen i Berlin.
Generalsekretæren i dansk Røde Kors Anders Ladekarl, skrev følgende:
Den danske ambassadør i Tyskland, Frits Arne Petersen, havde også en besked til de pårørende.