Udland

Brev sendt til alle svenske kommuner: Gør jer klar til krig!

De svenske kommuner advares, fordi sikkerhedssituationen er forværret. Strategien blev også anvendt under Den Kolde Krig.

Udtrykket ”russerne kommer” bliver ofte brugt humoristisk og med et glimt i øjet, men i vores naboland Sverige tyder noget på, at myndighederne mener det seriøst.

Det svenske pendant til Beredskabsstyrelsen, MSB, har i hvert fald sendt et brev til samtlige af landets kommuner, hvor de bliver bedt om at forberede sig til krig.

Brevet blev sendt ud i tirsdags, og i det står der blandt andet, at kommunerne skal forbedre det operationelle tempo, informationsdelingen, krisekommunikationen, samt blive bedre til at håndtere hemmelige oplysninger.

- Kommunerne er i dag forberedte og rustede til fremtidige kriser, og det er noget, der har været fokus på i 20 år. Det nye er, at man fra regeringshold genstarter et mere udviklet samarbejde for det nationale forsvar, siger Magnus Dyberg-Ek, der er operationel koordinator ved MSB, til Sydsvenskan.se.

Beredskab som under Den Kolde Krig

Ifølge Magnus Dyberg-Ek er det en regeringsbeslutning fra 2015, der danner baggrund for brevet til kommunerne.

- Det nye er, at sikkerhedssituationen i vores nærområde er forværret, og at vi derfor må forberede os på krigs- og konflikthåndtering. Denne strategi er ikke ny. Vi anvendte den også under Den Kolde Krig, og vi vil nu styrke koordineringen af civilforsvaret, siger Magnus Dyberg-Ek og tilføjer:

- Vi har blandt andet sendt brevet ud, fordi kommunerne ønsker klare instruktioner, så de ved, hvordan de skal agere i en skarp situation.

Rusland har øvet angreb på Sverige og Bornholm

Med henvisning til den aktuelle sikkerhedssituation foreslog den svenske regering tidligere på efteråret at genindføre værnepligten, der blev afskaffet i 2010.

Samtidig blev der oprettet en ny millitærenhed på Østersø-øen Gotland, hvor der ikke har været soldater siden 2005.

Netop Gotland kom sidste år i fokus, da det russiske militær afholdte en kæmpe øvelse med op til 33.000 soldater, hvor der blevet øvet invasioner af Gotland, men også Bornholm.

Ved den lejlighed skrev den amerikanske tænketank Center for European Policy Analysis (CEPA) blandt andet i en rapport:

- Det er muligt, men ikke sandsynligt, at Rusland faktisk planlægger et fuldt skala militært overraskelsesangreb på de baltiske lande, deres nordiske naboer og Polen. Det vil kun være muligt, hvis Rusland trak - anslået - 15.000 til 20.000 tropper tilbage, som i øjeblikket er involveret i operationer i og omkring Ukraine. Rusland har ikke den militære kapacitet til at bekæmpe to krige samtidig.

Danmark kan blive "halshugget"

I rapporten blev det blandt andet nævnt, hvordan Rusland under Folkemødet på Bornholm i 2014 øvede et angreb på øen - vel at mærke med skarpe missiler.

- Havde et angreb fundet sted, ville Danmark være blevet halshugget, lød det i rapporten med henvisning til, at hele Danmarks politiske top befandt sig på øen.

Rapporten fra juni 2015 nævnte også de mange gange, hvor russiske militærfly har trængt ind i NATO-landes luftrum, ligesom den også omtalte de øvelser, der de senere år har fundet sted fra både russisk og vestlig side. Ud fra en analyse af russernes øvelser, fremhæver rapporten en mulig russisk strategi ved en eventuel konflikt:

En hurtig invasion af det nordlige Norge, den finske øgruppe Åland, den svenske ø Gotland og danske Bornholm, ville gøre det nærmest umuligt for de resterende NATO-allierede at sende forstærkninger til de baltiske lande, der grænser op til Rusland. 

Konklusionen i rapporten lød i korte træk, at de mange russiske øvelser er et psykologisk spil med NATO, der skal afskrækkes fra at intervenere i en eventuel konflikt mellem Rusland og de baltiske lande.

Samtidig vurderede rapporten, at de nordiske lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island), de baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) samt Polen er Europas nye "frontlinje-stater", som alle frygter Ruslands oprustning.

Beredskabsstyrelsen i Danmark vil ikke advare kommunerne

I Danmark har Beredskabsstyrelsen dog ikke tænkt sig at advare kommunerne ligesom i Sverige.

Det fortæller Mads Ecklon, der er krisestyringsekspert i Beredskabsstyrelsen, til TV 2.

Han siger, at Beredskabsstyrelsen læner sig op af sikkerhedsvurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og den siger, at der de næste mange år ikke er risiko for væbnet angreb på dansk jord.

- Det afgørende er trusselsvurderingen, og når den stadigvæk er meget entydig og siger, der ikke forventes krigshandlinger på dansk jord, sætter vi ikke kommunerne og andre i gang, slår Mads Ecklon fast.

Han ved ikke, hvad der lægger til grund for svenskernes vurdering, men nævner, at den tættere geografiske placering på Rusland, samt at Sverige står uden for NATO, kan spille en rolle.

- Men selvom vi ikke beder kommunerne planlægge krig, betyder det ikke, at vi ikke gør noget. Vi holder øje med, om den sikkerhedspolitiske trussel ændres, og der foregår en masse arbejde i NATO omkring civilbredskabsplanlægning, siger Mads Ecklon.