Derfor er kontrollen med Aleppos ruiner så vigtig
Engang var Aleppo en af Syriens mest moderne byer, i dag er byen sønderbombet.
Aleppo er Syriens største by – eller det var den i hvert fald indtil krigen i Syrien begyndte i 2011.
Dengang var Aleppo en perle. Den var landets økonomiske omdrejningspunkt og meget af industrien lå her. I dag er store dele godt nok pulveriseret til en stor ruinhob, men ikke desto mindre har byen stadig en strategisk, vigtig betydning. Således har den været central for oprøret mod landets præsident Bashar al-Assad.
Byen fylder også meget i historiebøgerne. Aleppo er en af verdens ældste fortsat beboede byer og kan dateres tilbage til det 6. årtusinde f.Kr.
Før krigen var det en storby med små gyder og livlige markeder. Det smukke citadel, en stor fæstning, som kan dateres tilbage til det 12. århundrede, var et velbesøgt turistmål.
Men det har krigen for længst sat en stopper for.
Hvem slås egentlig i Aleppo?
Oprørsgrupperne i Syrien er meget fragmenterede. I 2012, da den østlige del af Aleppo blev erobret, var det krigere fra Den Frie Syriske Hær og den islamistiske Al-Tawhid-brigade, som var toneangivende i byen. Men lidt efter lidt kom der flere oprørsgrupper til. Blandt andre Jabhat Al-Nusra, Al Qaedas forlængede arm i Syrien, og mange andre jihadistiske grupperinger poppede op.
I takt med at oprørerne blev flere og flere og støtten fra lande som Qatar og Tyrkiet tog til, så lykkedes det for de væbnede grupper at konsolidere deres magtbastion i Aleppo.
De mange oprørsgrupper kontrollerede en stor del af det østlige Aleppo og Bashar Al-Assads soldater, og hans allierede havde svært med at holde stand fra den vestlige side.
I sensommeren 2015 var Assad presset på mange fronter. I de regeringskontrollerede dele af Damaskus og Aleppo var stemningen dyster og mange frygtede, at oprørerne snart ville løbe regeringshæren over ende.
Men så kom vendepunktet. Rusland kom Assad-styret til undsætning. I slutningen af september 2015 begyndte russerne at bombe i Syrien– ikke kun i Aleppo, men flere andre steder i det krigsplagede land.
Det lykkedes Assad at afskære forsyningslinjerne til Aleppo. Den syriske hær lagde en jernring om det oprørskontrollerede område i et forsøg på at udmarve krigerne. Det gik ikke kun ud over oprørerne, men også den civile befolkning led på grund af denne taktik. Der kom stort set ingen mad, medicin eller våben ind i området.
I september 2016 annoncerede Assad og russernes så deres offensiv mod den oprørskontrollerede østlige del af Aleppo. Luftangrebene mod bydelen var intense. Bragene fra bomberne kunne høres og ses konstant fra den vestlige side. Kæmpe røgsøjler steg op flere steder. Offensiven ramte også de mange tusinde civile. Billeder af dræbte kvinder, børn og mænd er strømmet ud fra det østlige Aleppo. Russerne og Assad har hele tiden forsvaret bombardementerne med, at det er jihadister, der er målet.
I takt med at angrebene fra luften tog til, så rykkede den syriske hær og dens allierede ind i området. Shia-muslimske militser fra Irak, Afghanistan, Libanon og Iran generobrede på kort tid bydele fra de pressede oprørere.
I dag, fire måneder og mange civile tab senere, har Assad stort set kontrollen over hele Aleppo. Dermed tyder meget på, at den syriske præsident snart kan udråbe sig selv som sejrherre i den blodige borgerkrig.
Assad kan snart stå som sejrherre i krigen
Med generobringen af Aleppo har præsident Assad fået krigslykken over på sin side. Fra sit palads i hovedstaden Damaskus kan han nu begynde at vende våbnene mod andre og mere tyndtbefolkede områder, der stadig er oprørskontrollerede.
Aleppo-sejren er en fjer i hatten på Assad. Han har nu magten over de største byer i Syrien. Dermed ikke sagt, at krigen er slut, men erobringen af Aleppo er et kæmpe stød mod de mange oprørsbevægelser, der slås mod hans brutale styre. Assad mangler nu ”kun” at generobre nogle tyndtbefolkede dele i landet.
Det er blandt andre i Idlib og Raqqa-provinsen, hvor Islamisk Stat har udråbt deres de-facto hovedstad. Her bomber USA og dets allierede. Provinserne er essentielle for Assad. Det er her meget af den syriske olie- og gasproduktion ligger. Hvis det lykkes at få fravristet Islamisk Stat deres kontrol, så er der fri passage for olie og gas, som løber fra Iran til Irak igennem Syrien og ud til Middelhavet. Noget som vil gavne den skrantende, syriske økonomi.
Russerne har allerede vendt bombeflyene mod mål i Idlib, der kontrolleres af den islamistiske gruppe Ahrar al-Sham. Andre oprørskontrollerede områder er omringet af den syriske hær, hvor strategien er at udmarve dem, som Assad entydigt kalder terrorister. Så meget tyder på, at det her er begyndelsen på enden af den over fem år lange, blodige krig, der ifølge FN har kostet næsten 500.000 mennesker livet og sendt 11 millioner syrere på flugt.