Dansk skib midt i plasticsuppen: Paradis-øer forvandlet til losseplads

Du kan se, hvordan Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change finder plastic i vandkanten på Hawaii i videoen herover.

Midt ude i Stillehavet, hvor der er 4.000 kilometer til USA og 4.000 kilometer til Japan, udspiller sig en miljøkatastrofe, som der næsten ingen er vidner til.

Et af de mest øde og forladte steder på jorden er ved at blive forvandlet til en losseplads, fordi en del af det plastic, som mennesket smider i havet havner, her. 

I første omgang kan forureningen være svær at få øje på, men hvis man går i land på Hawaii eller Midway Islands kan man på nærmeste hold opleve, hvad mennesket er ved at gøre ved verdenshavene.

Lige nu sejler det danske skib Christianshavn rundt i det område, der populært kaldes "plasticsuppen". Skibet er en del af miljøprojektet Plastic Change, og besætningen er i gang med at dokumentere, hvordan plastic i alle størrelser driver rundt i havet. 

I slutningen af november kom skibet ind i det område i Stillehavet, hvor koncentrationen af plastic er størst. Der bliver trukket net efter skibet, så det er muligt at afgøre, hvor meget plastic der findes i vandet.

"Efter i dagevis kun at have fået enkelte stykker mikroplastic i vores trawls, ser vi nu hundredevis af plasticstykker, når vores tres centimeter brede trawl har været ude i en time. Et tæppe af plastic sejler vi på, eller nærmere surfer med tre-fire meter høje bølger agten fra og en frisk vind, der sender os mod Hawaii," skriver ekspeditionens leder Henrik Beha Pedersen i et rejsebrev den 17. november.

Grunden til plasticen især samler sig nær Hawaii, er øernes placering. Hav og vind samt de dertilhørende strømme fører plasticen fra de store forureningssyndere Asien og USA mod Hawaii til en samlet koncenteret "suppe".

Blandt de plasticting som det danske skib fandt i vandet var eksempelvis fejeblade, skurebørster, dunke og fiskeredskaber.

I dag er Henrik Beha Pedersen - som er fætter til en anden sejler, nemlig tv-værten Mikkel Beha Erichsen - stadig chokeret over, hvad skibet fandt.

- Jeg tænkte, det kan simpelthen ikke passe, at mennesker kan skabe den her plasticsuppe. Vi bruger havet som en skraldespand, og det kan slet ikke følge med, siger Henrik Beha Pedersen.

Det tager op til 500 år for en plasticpose at blive nedbrudt i naturen, og størstedelen af det plastic, som ikke bliver brændt af, findes således stadig i en eller anden form på kloden.

Ellen Macarthur Foundation, der er en amerikansk organisation for bæredygtighed, har foretaget en beregning, som viser, at der om 33 år vil være mere plastic end fisk i verdenshavene - beregnet ud fra vægt.

Beregningen forudsætter, at vi fortsætter med at smide plastic ud i det nuværende tempo. Det tempo er på cirka otte millioner tons om året eller cirka en skraldebil i minuttet.

Det plastic som til at begynde med flyder rundt i store stykker bliver med tiden mindre, og på Hawaii driver stykkerne ind og lægger sig i vandkanten.

- På strandene på Hawaii så jeg, hvordan mikroplasticen ligger som en hinde på vandoverfladen. Det, der lignede skum, var rent faktisk plastic, siger Henrik Beha Pedersen.

Plasticstykkerne i vandkanten bliver kaldt "new sand" (nyt sand, red.) af miljøaktivister, fordi det efterhånden er blevet en fast bestanddel af strandsandet. 

De små stykker plastic, der flyder rundt nær overfladen, bliver spist af dyrene. På Midway Island midt ude i Stillehavet er havfuglenes maver fyldt med plastic.

- Lige så snart fuglene ser noget, som ligner noget de kan spise, så forsøger de på det, siger Henrik Beha Pedersen.

De mindste stykker plastic kaldes nano-plastic. De synker ned i havet og bliver spist af plankton, som bliver spist af fugle, fisk og havpattedyr - og på den måde ender noget af plasticsuppen på menneskets middagsborde uden at vi tænker over det.

- Når vi spiser eksempelvis hele rejer og muslinger, så får vi også mikroplastic i vores kost, fortæller Henrik Beha Pedersen. 

Hvordan vores organismer bliver påvirket af det er endnu ikke undersøgt til bunds. 

I øjeblikket regnes Indonesien, Filippinerne, Kina, Sri Lanka og Vietnam for at være verdens største syndere i forhold til forurening med plastic. Det skriver CNN med henvisning til en undersøgelse i magasinet Science.

Allerede i dag kan plasticforureningen også ses i Danmark.

- Hver vinter skyller 1000 tons plastic ind ved Vesterhavet. 20.000 frivillige er med til rydde det op, inden alle turisterne kommer, siger Henrik Beha Pedersen.

Han ønsker, at der fra politisk side bliver gjort mere for at stoppe forureningen både herhjemme og globalt.

- Skrækscenariet er, at plasticsupperne ved Bermuda og Hawaii også bliver et hverdagsscenarie herhjemme, lyder det fra Henrik Beha Pedersen.