EU vakler: Glem alt om Brexit - nu kommer Quitaly

16x9
Den tidligere komiker - og nuværende politiker - Beppe Grillo vil have en italiensk folkeafstemning om EU. Hans parti fik 25 procent af stemmerne ved det seneste valg. Foto: Giorgio Perottino / Scanpix Denmark

Om under to uger skal italienerne til stemmeurnerne. Det kan betyde endnu et spark bagi til den etablerede politiske klasse og et gys igennem Europa.

I Italien skal der stemmes om en forfatningsreform, som ikke ret mange borgere kender indholdet af. Men de ved, at regeringen med premierminister Matteo Renzi i spidsen kæmper for at få den vedtaget.

Den går i korte træk ud på at forenkle det parlamentariske system, reducere Senatets indflydelse på lovgivningen og i det hele taget afbureaukratisere landet på flere måder.

I Italien har man talt om disse reformer i mindst 30 år, for et to-kammersystem med et senat og et underhus (Deputeretkammeret) med præcis lige stor magt har vist sig at trække lovvedtagelser i langdrag og besværliggøre politikernes arbejde.

1000 politikere skaber kaos

Renzi har lige fra starten annonceret, at han ville gennemføre en lang række reformer for at få landet på fode igen, og den vigtigste var denne forfatningsreform. Målet er at “modernisere og smidiggøre verdens største og dyreste parlament”, som Renzi selv siger.

Der sidder i alt i de to kamre cirka 1000 meget kostbare parlamentsmedlemmer til et land pĂĄ 60 mio. indbyggere. Til sammenligning har USA 535 parlamentsmedlemmer i Kongressen, som ogsĂĄ bestĂĄr at to kamre. I USA er der 325 mio. indbyggere.

Men alt dette går de færreste op i lige nu. Ifølge målinger har kun 1/3 af de stemmeberettigede tænkt sig at stemme ud fra indholdet af reformen. 2/3 stemmer “med maven”, og lige netop det virker meget bekendt i disse tider. Lige nu lader det til at handle om en afstemning for eller i mod den siddende regering.

Det er en centrum-venstre regering bestående af il Partito Democratico og et lille udbryderparti, som er et levn fra Berlusconis tid. Der er stærke protestkræfter, der bare for alt i verden vil af med denne regering.

Vrede mod korrupte politikere

Mange modstandere betragter den som værende en del af “den gamle korrupte politiske klasse”, hvis politikere dybest set kun meler deres egen kage, og gør alt for at beholde deres privilegier. Desuden føler mange af Renzis kritikere ikke at de har set positive resultater af den politik, han nu har ført i 2 1/2 år.

Der er blevet flere fattige og væksten meget mere beskeden, end det var blevet lovet. Desuden har landet stadig en ungdomsarbejdsløshed på 40 % og en gæld på over 130% af BNP.

Store indflydelsesrige aviser som bl.a. Financial Times, The Economist og The Guardian har udråbt denne afstemning til at være decideret skæbnesvanger for EU. Ligesom BREXIT betyder Britain-exit, har nogle analytikere døbt den italienske folkeafstemning QUITALY quit- Italy.

Set udefra er den store fare ved et NEJ nemlig, at regeringen falder og Femstjerne-bevægelsen kommer til. Det er en meget stærk protestbevægelse, som ved sidste valg i 2013 fik 25 % af stemmerne.

Lederen er den tidligere komiker Beppe Grillo, og han har sagt, at nĂĄr de kommer til magten, skal der stemmes om italiensk medlemsskab af euroen. Italien har den tredjestørste økonomi indenfor eurozonen og kan ved en eventuel udmeldelse skabe kaos og opbrudstilstande i de andre medlemslande. Dette vil i yderste konsekvens kunne fĂĄ samarbejdet til at kollapse med uoverskuelige konsekvenser for verdensøkonomien.