Udland

Denys overlevede angrebet i Paris for ét år siden: Det er som at se spøgelser - jeg kan stadig se blod og lig

En overlevende og en læge, der behandlede ofrene, fortæller TV 2's Lotte Mejlhede om deres frygtelige oplevelser på koncertstedet Bataclan.

Denys Plaud, 48-årig kunstner, og Matthieu Langlois, 46-årig akutlæge, begge fra Paris, glemmer aldrig 13. november 2015.

Søndag er det et år siden, 130 mennesker blev dræbt ved koordinerede terrorangreb seks steder i Paris. 89 af dem mistede livet ved angrebet på koncertstedet Bataclan, hvor rockgruppen Eagles of Death Metal gav koncert.

Denys Plaud var til koncerten, og til TV 2's Lotte Mejlhede fortæller han, hvordan han overlevede - og hvordan han lever videre.

- Det var mørkt, så jeg kunne ikke se, dem der angreb, men jeg kunne høre skyderiet og skrigene, fortæller Denys Plaud.

Han mener, det reddede hans liv, at han så koncerten fra balkonen.

- Det var nok det, der reddede mit liv. Det meste skyderi skete i underetagen, siger han.

Gemte sig i baglokale

Sammen med 15 andre gemte Denys Plaud sig i et lille baglokale barrikaderet bag et køleskab, mens tre terrorister skød mod folk i koncertsalen.

- Der var lyden af skud og så stilhed, mens terroristerne ladede deres våben igen. Så skød de igen. Det varede tre timer, husker han.

Det er som at se spøgelser. Uanset hvor meget de gør rent, kan jeg stadig se blodet og ligene.

Denys Plaud, der overlevede skyderiet på Bataclan, om at være tilbage på koncertstedet

Akutlæge Matthieu Langlois var en af de første, der kom til Bataclan for at hjælpe ofrene, og det syn, der ventede ham, glemmer han aldrig.

Han blev også tvunget til at træffe svære valg, om hvem der var for hårdt såret til, at han kunne hjælpe dem - blandt andet en ung pige

- Jeg talte med en ung pige, og jeg vidste hun var så hårdt såret, at jeg ikke kunne hjælpe hende, husker Matthieu Langlois.

Tilbage på koncertstedet

Denys Plaud er begyndt at leve normalt igen efter angrebet. For nylig var han igen til koncert på det genåbnede Bataclan.

- Det er som at skulle se spøgelser. Uanset hvor meget de gør rent, kan jeg stadig se blodet og ligene fra den blodige slagmark, siger han.