Nøgenmodel med en hemmelig halvbror: Her er USA’s nye førstedame
Melania Trump bliver i dag officielt USAs nye førstedame. Kom tæt på sloveneren, der stjal byggemagnatens hjerte.
For første gang siden præsident John Quincy Adam i 1825 flyttede ind i Det Hvide Hus med en indfødt brite ved sin side, bliver en indvandrer nu endnu engang førstedame, når Melania Trump i dag officielt bliver den nye førstedame i USA.
Hun er født Melanija Knavs. Hun er slovensk voksede op i det tidligere Jugoslavien, der på det tidspunkt var styret af præsident Tito.
I sin vej mod titlen som førstedame har meningsmålinger sendt Melania Trump på sidstepladsen over populære ægtefæller til en præsident. Hun har skullet forsvare sin mands seksuelle udtalelser og sagt, at han blev opmundret til "skurvognssnak". Hun er også blevet kaldt en dum kælling, der ikke kan tale engelsk.
Men hvem er hun egentlig, og hvad står hun for?
Ifølge lektor Inger H. Dalsgaard, der forsker i amerikanske førstedamer, på Institut for Sprog, Litteratur og Kultur ved Aarhus Universitet, var Melania Trump ikke ligeså aktiv som sin forgænger, Michelle Obama, var under den forrige valgkamp. Men det er ikke så underligt, mener Inger H. Dalsgaard.
- Det ene er ikke nødvendigvis bedre end det andet. Melania Trump er meget traditionel i sin fremtoning. Formentlig bliver hun mere dekorativ ved sin mands side som en god hustru, end hun bliver politisk aktiv, siger lektoren til Ritzau.
Vejen til USA's kommende førstedame
Den kommende førstedames opvækst lignede mange andre pigers i det kommunistiske Europa. I en beskeden lejlighed voksede hun op sammen med sin far, der - udover at være medlem af det kommunistiske parti - solgte dele til biler og motorcykler, og sin mor, der var designer på en tekstilfabrik.
Det var en af moderens kjoledesigns, der vækkede den senere models interesse for modefaget. Hun var bare en unge skolepige, da hun første gang blev fotograferet til et dameblad iført kjoler, der var designet af moren.
Herunder kan du se en video om de mest betydningsfulde førstedamer fra nyere tid:
Vejen til modelverdenen blev banet, da hun læste arkitektur og design på Ljubljana Universitet i Slovenien. Som 17-årig blev hun opdaget af en stor modefotograf, og efterfølgende valgte hun at flytte til New York for at udleve sin drøm.
Det var også i New York, at hun i 1998 til en fest i Kit Kat Club mødte sin kommende mand, Donald Trump.
- Han var charmerende, og vi havde en gnist imellem os, fortæller Melania Trump om deres første møde i et interview med den amerikanske tv-station ABC.
Ifølge Melania Trump var hendes kommende mand kendt som "damernes mand". På det tidspunkt var Donald Trump gift med Marla Maples - og han fik derfor et nej, da han spurgte om hendes nummer. I stedet fik hun hans.
Melania Trump er sig selv
I 2005 gik USA's kommende førstedame fra Melanija Knavs til Melania Trump. Hun blev Donald Trumps tredje kone - en position, hun ikke ser som noget problem.
- Skal man være sammen med en mand som min, er man nødt til at vide, hvem man selv er. Du er nødt til at have et meget selvstændigt liv, samtidig med at du støtter ham. Du skal være klog og hurtig og være der for ham, når han har brug for det, siger hun i interviewet med ABC.
Melania Trump har flere gange under valgkampen bevist, at hun støtter sin mand. Hun støtter blandt andet sin mands benhårde holdning til indvandring - og det til trods for, at hun angiveligt selv har arbejdet illegalt i USA som model.
Samtidig er hun ikke bleg for at fortælle sine politiske holdninger til sin mand. I et interview med CNN fortalte hun, at hun ikke bare antager sin mands meninger - hun har sine egne.
- Jeg er ikke enig med alt, hvad han siger, men du ved, det er normalt, siger hun til CNN og tilføjer:
- Jeg er min egen person. Jeg fortæller ham, hvad jeg tror. Jeg har begge mine fødder solidt plantet på jorden. Og jeg tror, det er meget vigtigt i forholdet.
Titlen som førstedame
Allerede i 1999, da Donald Trump var meget langt fra Det Ovale Værelse - men udfordrede tanken om at blive præsident, svarede hun i New York Times på, hvordan hun ville besætte rollen som førstedame.
- Jeg ville være en meget traditionel førstedame (hvis det bliver aktuelt, red.) Ligesom Betty Ford eller Jackie (Jacqueline, red.) Kennedy. Jeg ville støtte ham, lød det dengang.
Under valgkampen sidste år fortalte Melania Trump også, hvordan hun vil gribe sin rolle som førstedame an, hvis hendes mand skulle blive præsident.
- Vi skal være bedre til at tale til hinanden, at være uenige og respektere hinanden. Vi skal være bedre til at respektere og støtte vores børns grundlæggende godhed, særligt på sociale medier. Det vil være et hovedfokus for mit arbejde, hvis jeg får det privilegium at blive jeres førstedame, sagde hun.
Flytter ikke med i Det Hvide Hus
Når Donald Trump fra i dag får adresse på 1600 Pennsylvania Avenue i Washington, flytter førstedamen ikke med. Det har Donald Trump tidligere bekræftet over for Washington Post.
Melania Trump og parrets tiårige søn Barron Trump vil ifølge mediet i stedet blive boende i Trump Tower i New York, så Barron ikke skal flytte skole. Han går nu i en privatskole i bydelen Upper West Side.
følge Washington Post siger Trump, at Melania vil flytte med til Det Hvide Hus "meget hurtigt efter, at han (Barron Trump, red.) er færdig med skolen".
En kilde tæt på Trumps team har udtalt til avisen New York Post, at valgkampagnen har været hård for sønnen, og at Melania Trump vil skåne ham mest muligt.
Ifølge avisen Washington Post har stort set alle tidligere amerikanske førstedamer boet i Det Hvide Hus til daglig.
Martha Washington, som blev USA's første præsidentfrue i 1789, boede ikke i Det Hvide Hus af den simple årsag, at det ikke var bygget endnu.
Anna Harrison, som var gift med præsident William Henry Harrison, USA's niende præsident, nåede aldrig at flytte ind i præsidentboligen, da hendes mand døde blot en måned efter at være blevet taget i ed som præsident.
Førstedamer gennem tiden
Med sin indtræden i hvervet som førstedame skriver Melania Trump sig ind i historiebøgerne som sidste led i en lang række af mere eller mindre populære præsidentfruer. Et hold af 242 historikere og politologer kom i 2014 med deres bud på, hvem de mest populære præsidentfruer i USA gennem tiden er.
Den mindst imponerende førstedame, ifølge undersøgelsen, er Jane Pierce, der var hustru til USA's 14. præsident Franklin Pierce. Parret fik en enkelt periode i præsidentboligen på Pennsylvania Avenue i Washington fra 1853 til 1857.
De mest indflydelsesrige førstedamer i nyere tid
Elanor Roosevelt
Elanor Roosevelt
Elanor Roosevelt, født i 1884, ses af mange som dén mest inspirerende og indflydelsesrige førstedame i amerikansk præsidenthistorie. Hun blev gift med Franklin D. Roosevelt i 1905, og brugte som en af de første sin rolle som førstedame til at fremme sager, hun troede på, politisk.
Eleanor Roosevelts mand, Franklin, var præsident fra 1933 til 1945. Præsidentfruen spillede en stor rolle som Franklin D. Roosevelts moralske samvittighed gennem hele hans præsidentperiode.
I løbet af sin karriere kæmpede Elanor Roosevelt blandt andet for New Deal-planen (økonomisk redningsplan) og kvinders rettigheder. Hun var ligeledes brav forkæmper for, at alle skulle garanteres uddannelse og lige muligheder.
Efter hendes mands død sad Elanor Roosevelt i ledelsen for NAACP (organisation, der fremmer afroamerikaneres rettigheder i USA). Hun var også dybt engageret i oprettelsen af FN efter Anden Verdenskrig.
Jacqueline Kennedy
Jacqueline Kennedy
Jacqueline Lee Bouvier blev født i 1929. Hun læste en universitetsgrad i fransk litteratur på Vassar College og derefter George Washington Universitetet, inden hun i 1953 blev gift med en af historiens mest kendte præsidenter, John F. Kennedy.
I sin tid som førstedame i årene 1961-1963 brugte Jacqueline (nu med efternavnet Kennedy) meget tid på at restaurere og ommøblere Det Hvide Hus i Washington. Da ’opfriskningen’ af den præsidentielle bolig var tilendebragt, inviterede hun medierne indenfor til en meget kendt rundtur i Det Hvide Hus.
Jacqueline Kennedy var også elsket af mange for sin sans for mode. Efter mordet på husbonden, John F. Kennedy, i 1963, blev hun også hyldet for sin værdige optræden.
I 1968 giftede hun sig igen med den græske skibsreder Aristoteles Onassis og fik tilnavnet ’Jackie O.’ Hendes offentlige glansbillede falmede dog med årene. Jackie Kennedy Onassis døde af kræft i 1994, 64 år gammel.
Du kan læse mere om Jackie Kennedy her.
Betty Ford
Betty Ford
Elizabeth Anne Bloomer blev født i 1918 giftede sig med den kommende præsident Gerald Ford i 1948. Hun blev i sid tid som førstedame i årene 1974-1977 specielt kendt for at være særdeles åben omkring sine erfaringer med psykiatrisk behandling.
Betty Ford kæmpede også for lovgivning til fordel for lige rettigheder for alle og for lovliggørelsen af abort. Hun undergik behandling for brystkræft og satte fokus på vigtigheden af at forebyggende brystkræft-undersøgelser.
Hun var afholdt og beundret for sin åbenhed og ligefremhed omkring sit privatliv, da hun var en af de første massivt mediedækkede personer, der viste denne side til medierne og offentligheden.
Hillary Clinton
Hillary Clinton
Hillary Rodham blev født i 1947 i Chicago. I 1973 blev hun uddannet jurist fra Yale Law School, hvor hun havde mødt sin fremtidige mand og USA’s fremtidige præsident Bill Clinton. Hun var førstedame i årene 1993-2001.
I sin tid i Det Hvide Hus blev hun kendt som en særdeles politisk engageret præsidentfrue, der endda fik kontor i præsidentens ’arbejdsfløj’ i The West Wing i Det Hvide Hus. Hun anses af mange for at være en stor del af hjernen bag sin mands politik op gennem 90’erne.
Hillary Clinton har gennem sin politiske karriere delt vandene i Guds Eget Land. Mange beundrer hende for hendes styrke, politiske tæft og viljestyrke. Men mindst lige så mange afskyr hende, fordi hun af dem anses som en del af en indspist politisk elite, hvis liv er meget langt fra den almindelige amerikaners.
Hillary Clinton blev efter sin tid som førstedame senator i New York i årene 2001-2009. Hun stillede op som demokraternes kandidat til præsidentposten, men blev slået af en ung senator med en kometkarriere – Barack Obama.
I 2016 opnåede Hillary Clinton at blive det demokratiske partis nominerede til præsidentposten. Hun tabte dog valget til republikanernes ditto, Donald Trump.
Du kan læse mere om Hillary Clinton her.
Michelle Obama
Michelle Obama
Den afgående præsidentfrue blev født i 1964 i Chicago. Hun er uddannet advokat fra de berømmede universiteter Princeton og Harvard. I 1992 blev hun gift med Barack Obama.
I sin tid som førstedame er Michelle Obama blevet kendt som en graciøs men samtidig løssluppen præsidentfrue. Hun har blevet hyldet for sin gode stil og er flere gange blevet sammenlignet med Jacqueline Kennedy.
Samtidig har Michelle Obama ligget historisk højt i popularitetsmålinger – ofte højere end sin mand, præsident Barack Obama. Mange har også rost hendes retoriske evner, blandt andet ved demokraternes partikongres i 2016, hvor hun holdte en brandtale for Hillary Clinton.
Michelle Obama har været så populær, at hun endda er nævnt som et forsigtigt bud på det demokratiske partis præsidentkandidat i 2020 – noget, hun dog indtil videre selv har afvist.
Kilder: DR, The Week, Frankfurter Allgemeine, NY Times, Politiken, ABC