LYN-OVERBLIK: Sådan vil Donald Trump ændre alt

OVERBLIK: Donald Trump vinder præsidentvalget i USA. Men hvad er hans politiske budskaber – og hvilke store udfordringer står han over for?

Valgkampen er ovre, stemmerne er afgivet, slaget er afgjort. USA har valgt sin nye 'Commander in Chief'. 

Donald J. Trump bliver den 45. præsident i USA. 

Men hvad er hans  mærkesager og hans politiske holdninger? Hvad mener han om klimaforandringer, terror og Black Lives Matter-bevægelsen?

Vi forsøger her at give et overblik:

square to 16x9

Under Obama-administrationen har USA oplevet en lang periode med vækst efter finanskrisen. Arbejdsløsheden er nedadgående. Men det er langt fra alle, der mærker det gryende økonomiske opsving. Læs mere om hvad Donald Trumps sejr betyder for din økonomi.

47 millioner amerikanere lever i fattigdom, og den rigeste ene procent i landet tjener næsten 25 procent af indkomsten i landet. Hos landets middelklasse er den gennemsnitlige realindkomst faldet.

Donald Trump vil hæve mindstelønnen til 12 dollars i timen, men han vil ikke hæve skatterne for de rige. Han går ind for øget told for handelspartnere, men støtter ikke frihandelsaftalen med Europa i dens nuværende form.

square to 16x9

Udenrigspolitikken tegner til at blive et af de mest centrale emner for den kommende præsident. Samarbejdet med Nato knager i samlingerne, Europa er ramt af konstante terrortrusler.

Samtidig er Rusland revitaliseret efter annekteringen af Krim-halvøen og involveringen i krigen i Syrien. Og Kina fortsætter sin ubønhørlige fremmarch, både militært og økonomisk.

Vladimir Putin har de seneste år ført en mere aggressiv udenrigspolitik.
Vladimir Putin har de seneste år ført en mere aggressiv udenrigspolitik. Foto: SERGEI KARPUKHIN / Scanpix Denmark

Donald Trump mener, at USA skal øge støtten til Israel. Han mener også, at atomaftalen med Iran – der var en stor sejr for Obama – skal genforhandles.

De allierede i Nato skal øge deres forsvarsbudgetter for at få støtte fra amerikansk militær i fremtiden, mener den kommende præsident. 

square to 16x9

Terror – i særdeleshed begået af terrororganisationen Islamisk Stat – har været et centralt tema i valgkampen. Kampen mod netop IS i Syrien og Irak trækker til stadighed overskrifter i USA.

Orlando skyderi
Orlando skyderi Foto: MANDEL NGAN / Scanpix Denmark

I juni måned i år oplevede USA det værste terrorangreb på amerikansk jord siden 11. september 2001, da 49 mennesker blev dræbt ved et masseskyderi i Orlando, Florida. 

Donald Trump vil bruge flere penge på forsvarsbudgettet, men det er ikke klart, om han vil øge USA’s militære tilstedeværelse i Syrien.

Han har flere gange rost den russiske præsident, og han har udtalt, at han er parat til at arbejde sammen med Vladimir Putin og Rusland for at bekæmpe IS. Han støtter også øget overvågning i USA for at finde ekstremister og afværge terrorangreb.

square to 16x9

Klima har ikke spillet den største rolle i valgkampen.

Men ikke desto mindre er det et emne, Donald Trump med sikkerhed kommer til at skulle forholde sig aktivt til, efter USA sammen med størstedelen af verdens andre lande i december sidste år skrev under på en global klimaaftale i Paris, der forpligter landet til at nedsætte CO2-udledningen.

Der var stor jubel, da verdens ledere i december sidste år under skrev en historisk klimaaftale.
Der var stor jubel, da verdens ledere i december sidste år under skrev en historisk klimaaftale. Foto: VINCENT KESSLER / Scanpix Denmark

Donald Trump har kaldt global opvarmning for 'en løgn' fremstillet af Kina. 

square to 16x9

Bølgerne gik højt under valgkampen, når snakken faldt på indvandring. USA huser i skrivende stund mellem 11 og 12 millioner illegale indvandrere.

Mange af dem arbejder i industrifagene, og det har skabt stigende frustrationer hos de amerikanske arbejdere i samme fag, der mener, deres job bliver stjålet af illegale indvandrere.

Den kommende præsident har gentagne gange erklæret, at han vil få den mexicanske regering til at betale en mur på grænsen mellem USA og Mexico. 

Donald Trump vil måske give unge illegale indvandrere, der er kommet til landet, før de blev 16 år, mulighed for at blive statsborgere. Han vil til gengæld deportere de over 11 millioner illegale indvandrere i landet.

square to 16x9

I 2014 blev Barack Obamas stort anlagte sundhedsreform ’Obamacare’ til virkelighed. Dens formål er at hjælpe alle amerikanere med at få behandling, hvis de er syge – men amerikanerne er dybt splittede over reformen.

De seneste meningsmålinger viser, at et flertal af amerikanerne er imod ’Obamacare’.

Og Donald Trump vil da heller ikke beholde den banebrydende sundhedsreform. Han går ikke ind for, at alle amerikanere ved lov er forpligtet til at anskaffe sig en sundhedsforsikring.

Den kommende præsident støtter ikke en bebudet udvidelse af ’Medicaid’, der er en offentlig sundhedsforsikring, der hjælper amerikanerne med lave indkomster til at få tilskud til lægehjælp og anden sundhedspleje.

square to 16x9
square to 16x9

Voldsomme masseskyderier har gentagne gange præget den politiske dagsorden under Obama-administrationen.

Barack Obama var fortaler for strengere våbenlove, men republikansk flertal i både Senatet og Kongressen betød, at stramninger ikke kan gennemføres.

I 2014 havde næsten hver tredje husstand i USA mindst ét skydevåben i huset.

Donald Trump vil ikke indføre øget våbenkontrol og et landsdækkende forbud mod semiautomatiske våben.

Han vil give flere tilladelser til at bære skjulte våben i de stater som tillader dette. 

square to 16x9

Amerikanske studerende er blandt de mest forgældede i verden.  To tredjedele af de studerende har i gennemsnit mere end en kvart million kroner i gæld, når de er færdige med deres bachelorgrad.

Det betyder, at mange er tynget af dårlig økonomi i store dele af deres arbejdsliv.

Donald Trump mener ikke, at nogle af landets offentlige universiteter skal være gratis at studere på.

Han går heller ikke ind for omlægning af studielån, så det bliver billigere. Han er til gengæld tilhænger af, at private i fremtiden kan yde studielån.

Se mere fra det amerikanske valg på TV 2 PLAY