Donald Trump

Hillary, you're fired! Donald Trump vinder præsidentvalget efter valggyser

Den historiske valgkamp er ovre – Donald Trump bliver den 45. præsident i USA. Den overraskende sejr kom i hus efter et gyservalg.

Valgkampen er ovre, stemmerne er afgivet, slaget er afgjort.

Donald J. Trump bliver den 45. præsident i USA. Det melder AP efter, at han har vundet Wisconsin og dermed står til at få over 270 valgmænd.

Han har netop vundet valget foran sin demokratiske modstander Hillary Clinton. 

"Hillary har ringet og lykønsket os"

Sejren til realitystjernen kom som en stor overraskelse overraskelse for de fleste analytikere.

Meningsmålingerne pegede igennem hele valgkampen på Hillary Clinton som vinder af præsidentvalget og i morges (tirsdag morgen, red.) vurderede New York Times, at byggematadoren havde bare 16 procents chance for at vinde. 

Men med sejr i de store svingstater har Donald Trump nu sikret sig nøglerne til Det Ovale Værelse. 

Se mere fra det amerikanske valg på TV 2 PLAY

Genfærdsmails og lydoptagelsen fra Helvede

Både danske og internationale medier er i analyser enige om, at valgkampen og mange af debatterne – både under især de republikanske primærvalg, men også i de tre afsluttende præsidentkandidatdebatter – ofte har været under bæltestedet.

Og valget har da også stået mellem to historisk upopulære kandidater til præsidentvalget.

Byggemagnaten og milliardæren Donald Trump har i historisk grad delt vandene i Guds Eget Land med sine ofte bombastiske og overraskende one-liners.

Blandt de mest opsigtsvækkende udtalelser i løbet af primærvalgene, ved valgmøder og under debatterne nævnes i flæng: Han ville midlertidigt nægte muslimer adgang til USA, han kaldte mexicanske indvandrere voldtægtsforbrydere, kaldte sin modkandidat Djævelen selv og insinuerede, at tilhængere af landets liberale våbenlov kunne ’tage sig af Hillary', hvis hun ville stramme våbenloven.

Men den største modgang oplevede han, da en video i oktober dukkede op. I videoen, der er fra 2005, udtaler Trump sig voldsomt nedsættende om kvinder og siger blandt andet:

- Du ved, jeg bliver automatisk tiltrukket af lækre kvinder. Jeg begynder bare at kysse dem. Det er som en magnet. Jeg venter ikke engang. Og når du er en stjerne, lader de dig gøre det. Du kan gøre hvad som helst. Du kan tage dem i fi**en.

Efter videoens fremkomst tog en lang række prominente republikanere afstand fra deres kandidat.

Både den tidligere præsidentkandidat John McCain og et af partiets absolut førende medlemmer, Paul Ryan, der er formand for Repræsentanternes Hus, ville ikke længere føre valgkamp for Trump:

Kendte republikanere, der har trukket støtten til Trump

De nægter at støtte Trump, efter 11 år gammel video er kommet frem

Mike Crapo

Senator, Idaho

Skriver på Twitter, at han ikke længere kan støtte Trump. I en længere udtalelse skriver han:

- Det har ikke været en let beslutning at tage, men hans opførsel har ikke givet mig noget valg. Hans gentagne handlinger og kommentarer i forhold til kvinder har været disrespektfulde, profane og nedværdigende.

Foto: MARK WILSON / Scanpix Denmark

Kelly Ayotte

Senator, New Hampshire

Skriver en i udtalelse, at hun ikke vil stemme på Donald Trump. Hun vil i stedet skrive vicepræsidentenkandidaten Mike Pences navn på stemmesedlen.   

- Jeg er først og fremmest mor og kvinde, og jeg kan og vil ikke støtte en præsidentkandidat, der praler med at nedgøre og begå overgreb mod kvinder, skriver hun.

Foto: NICHOLAS KAMM / Scanpix Denmark

John McCain

Senator, Arizona

Den tidligere republikanske præsidentkandidat vil ikke støtte sin partifælle.

Foto: MARKO DJURICA / Scanpix Denmark

Condoleezza Rice

Tidligere udenrigsminister

Den tidligere udenrigsminister skriver på Facebook:

- Nu er det nok. Donald Trump bør ikke være præsident. Han bør trække sig. Som republikaner håber jeg at kunne støtte en person, der har værdighed og statur til at bestride den højeste stilling i det bedste demokrati i verden.

Foto: MARK WILSON / Scanpix Denmark

Arnold Schwarzenegger

Tidligere guvernør i Californien

Skuespilleren har været guvernør i delstaten Californien for Republikanerne. I en udtalelse, skriver han:

- For første gang, siden jeg blev amerikansk statsborger i 1983, vil jeg ikke stemme på den republikanske kandidat ved præsidentvalget.

Foto: BOBBY YIP / Scanpix Denmark

Dan Sullivan

Senator, Alaska

Skriver i en udtalelse, at han hverken vil støtte Trump eller Clinton, men derimod Trumps vicepræsidentkandidat, Mike Pence.

- Jeg har arbejdet for at opfordre mænd til at vælge respekt og forandre kulturen med ovegreb mod kvinder og børn, hvilket har været en epidemi i Alaska og mange steder i landet. Vi har brug for nationale ledere, som kan gå forrest som et godt eksempel på det her kritiske område. De forkastelige afsløringer om Donald Trump har vist, at det kan han ikke.

Foto: MARIO ANZUONI / Scanpix Denmark

Lisa Murkowski

Senator, Alaska

Skriver i en udtalelse, at hun hverken kan eller vil støtte Trump som præsident, og opfordrer ham til at trække sig.

- Videoen, som kom frem i går (fredag, red.), har yderligere afsløret hans sande karakter. Han ikke bare objektiviserer kvinder, han praler med at jage dem som et bytte, skriver hun blandt andet.  

Foto: WIN MCNAMEE / Scanpix Denmark

John Kasich

Senator, Ohio

Var modstander til Donald Trump i primærvalgkampen.

Foto: MARY F. CALVERT / Scanpix Denmark

Cory Gardner

Senator, Colorado

Opfordrer Trump til at trække sig og siger, at han ellers vil skrive vicepræsidentkandidat Mike Pences navn på stemmesedlen.

Foto: JOSHUA ROBERTS / Scanpix Denmark

Robert Bentley

Guvernør i Alabama

- Jeg vil helt afgjort ikke stemme på Hillary Clinton, men jeg kan og vil ikke stemme på Donald Trump, skriver han i en udtalelse.

Foto: SAUL LOEB / Scanpix Denmark

John Thune

Senator, South Dakota

Skriver på Twitter, at Trump burde trække sig og overlade kandidaturet til Mike Pence.

Foto: MARK WILSON / Scanpix Denmark

Dennis Daugaard

Guvernør i South Dakota

- Nok er nok. Donald Trump bør trække sig til fordel for guvernør Mike Pence. Dette valg er for vigtigt, skriver han på Twitter.

Foto: JONATHAN ERNST / Scanpix Denmark

Brian Sandoval

Guvernør i Nevada

Guvernøren, som hele tiden har været lunken over for Trump, skriver i en udtalelse, at han ikke kan støtte ham som sit partis kandidat.

- Denne video udstillede ikke bare ord men et nu etableret mønster, som jeg finder frastødende og uacceptabelt for en kandidat som præsident for USA, skriver han.

Foto: STEVE KEEGAN / Scanpix Denmark

Carly Fiorina

Tidligere modstander

Forretningskvinde og tidligere modstander i primærvalgkampen.

Foto: AARON P. BERNSTEIN / Scanpix Denmark

Gary Herbert

Guvernør i Utah

Donald Trumps udtalelser er udover fornærmende og usle. Mens jeg ikke kan stemme på Hillary Clinton, vil jeg ikke stemme på Trump, skriver han på Twitter.

Foto: YURI GRIPAS / Scanpix Denmark

Mike Lee

Senator, Utah

Har længe været kritisk over for Trump og har aldrig officielt givet sin opbakning til præsidentkandidaten. Nu har han direkte i en video på Facebook opfordret Trump til at trække sig. 

Foto: CHIP SOMODEVILLA / Scanpix Denmark

Shelley Moore Capito

Senator, West Virginia

Kvinder har arbejdet hårdt for at få den værdighed og respekt, vi fortjener. Det passende næste skridt for ham må være at genoverveje sit kandidatur, skriver hun i en udtalelse.

Foto: ALEX WONG / Scanpix Denmark

John Boozman

Senator, Arkansas

Har ifølge ritzau trukket sin støtte til Trump.

Foto: BRENDAN SMIALOWSKI / Scanpix Denmark

Jason Chaffetz

Senator, Utah

- Min kone, Julia, og jeg har en 15-årig datter. Tror du, at jeg kan se hende i øjnene og fortælle hende, at jeg støtter Donald Trump som præsident, når han opfører sig sådan? Og hans undskyldning. Det var ikke en undskyldning, det var en undskyldning for at blive opdaget, siger han til CNN.

Foto: CHIP SOMODEVILLA / Scanpix Denmark

Rob Portman

Senator, Ohio

- Jeg syntes, det var passede at respektere de millioner af vælgere landet over, som valgte Donald Trump til det Republikanske Partis nominerede. Mens jeg forsætter med at respektere dem, som stadig støtter Donald Trump, kan jeg ikke længere selv støtte ham, skriver han i en udtalelse.

Foto: KEVIN LAMARQUE / Scanpix Denmark

Paul Ryan

Paul Ryan

Formanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, ventede lidt længere end mange andre med at trække støtten til Trump. Men mandag aften siger han via Fox News, at han ikke længere vil forsvare eller føre valgkamp for Trump.

Paul Ryan er et af de mest magtfulde medlemmer af det republikanske parti, og mange havde regnet med, at han selv ville stille op til præsidentvalget.

Foto: MANDEL NGAN / Scanpix Denmark

Og hovedpersonen selv? Han reagerede ved at erklære sig lykkelig over at være fri af ’partiets lænker’:

Den forhenværende førstedame, senator og udenrigsminister Hillary Clinton har på sin side haft to store udfordringer i valgkampen – et image som en indgroet del af det politiske etablissement og en tilbagevendende e-mailsag.

E-mailsagen går tilbage til Hillary Clintons tid som udenrigsminister, hvor hun brugte en privat e-mailkonto til at kommunikere i embedets medfør.

Når du er en stjerne, lader de dig gøre det. Du kan gøre hvad som helst. Du kan tage dem i fi**en.

Donald Trump

Den føderale efterretningstjeneste, FBI, gik ind i sagen, men konkluderede, at der ikke var grund til at rejse sigtelse mod præsidentkandidaten, selvom hun havde håndteret de fortrolige oplysninger 'ekstremt skødesløst'.

Men så sprang bomben.

Med blot 11 dage til valget åbnede FBI en ny e-mail sag mod Hillary Clinton. Det skete, efter bureauet fandt nye mails på elektroniske enheder, der tilhørte en af Clintons rådgivere og dennes mand. Clinton påstod hårdnakket påstået, at der ikke er noget at komme efter i de nye mails.

Sagen tvang Clinton i defensiven og mindskede hendes forspring til modkandidaten. For få dage siden bekræftede FBI-direktøren så, at der ikke var noget nyt i de nye e-mails, der gav bureauet grund til at rejse sigtelse mod hende. 

Mere latent har den erfarne politiker kæmpet med imaget som – ja, netop erfaren politiker. I flere meningsmålinger tidligere på året blev hun vurderet til at være den mest upopulære præsidentkandidat nogensinde.

Hadet til den erfarne karrierekvinde er langt hen ad vejen irrationelt, har både danske og internationale analytikere og eksperter fastslået – mange vælgere kan tilsyneladende ikke lide hende, fordi hun tilhører det, hendes modstandere har døbt ’den intellektuelle elite’. Hendes tætte tilknytning til Wall Street har også fået mange til at kalde hende korrupt.

  • Alder

    68 år

    70 år

  • Hjemstavn

    Chicago

    New York

  • Religion

    Metodist

    Protestant

  • Gift med

    Bill Clinton, præsident i USA 1993 - 2001

    Melania Trump, smykke- og urdesigner. Tidligere model

  • Børn

    Chelsea

    Donald Jr., Ivanka, Eric, Tiffany, Barron

  • Politisk erfaring

    Førstedame i Arkansas (1979 - 1981, 1983 - 1992), Førstedame (1993 - 2001), Præsidentkandidat (2008), Senator (2001 - 2009), Udenrigsminister (2009 - 2013)

    Ingen

  • Politiske holdninger: Kvinders frie ret til abort

  • Politiske holdninger: Går ind for retten til ægteskab mellem homoseksuelle

  • Politiske holdninger: Miljøloven er for restriktiv

  • Politiske holdninger: Strengere straffe reducerer kriminalitet

  • Politiske holdninger: Fri ret til at bære våben

  • Politiske holdninger: Udvid ObamaCare

  • Politiske holdninger: Prioriter grøn energi

  • Politiske holdninger: Højere topskat

  • Politiske holdninger: Støtter en udvidelse af militæret