Donald Trump

Amerikanerne vågner op til 'mareridt': Se, hvad der står på forsiderne

Nyheden om Donald Trumps valgsejr bliver modtaget blandet i pressen.

De amerikansk medier reagerer - ikke overaskende - meget forskelligt på nyheden om, at Donald Trump står som vinder af det amerikanske præsidentvalg.

New York Daily News lægger ikke skjul på, at de ikke mener, at valget af Donald Trump er optimalt.

Her lyder rubrikken ”House of horrors”, som betyder noget i retning af rædslernes hus.

Netmediet Huffington Post virker heller ikke til at være tilfredse med udsigterne til, at Donald Trump overtager præsidentembedet fra Barack Obama den 20. januar.

Med store røde bogstaver på mediets hjemmeside lyder overskriften: Nightmare: President Trump – Mareridt: Præsident Trump.

Anderledes posititive er Los Angeles Times på deres forside med ordlyden "Stunning Trump Win" - en tvetydig formulering, der både kan beskrive en fantastisk sejr, men også en lamslående sejr.

Andre anerkendte medier som New York Times og USA Today og Wall Street Journal er knap så farvede i retorikken.

De har alle valgt overskriften: Trump triumferer eller det det mere simple: Præsident Trump.