Alle eksperterne tog fejl af Trump – her er forklaringerne
På trods af analyser og eksperters forudsigelser vandt Trump valget. Vi forsøger at belyse, hvorfor så mange tog fejl.
Der var hverken opbakning til Donald Trump i meningsmålinger eller blandt eksperter.
Alligevel vandt han. Vi forsøger at finde ud af, hvorfor så mange eksperter tog fejl.
Trump har ikke en chance
En af dem, der ytrede stor tvivl om Donald Trumps chancer for at vinde valget, er Morten Bay, journalist og medieforsker.
Så sent som i søndags medvirkede Bay i Presselogen, hvor han citerede et uafhængigt amerikansk valgforskningsinstitut for at vurdere, at Hillary Clinton havde 99 procent chance for at vinde.
- Hvis man ønsker at holde det drama i live, så kan man godt gøre det med alle mulige mærkelige spekulationer, men hvis man vil fortælle folk, hvordan virkeligheden forholder sig, så har Trump ikke haft en chance længe, måske ikke siden valgkampen startede, sagde Morten Bay.
Efter at valgresultatet var relativt klart, har Morten Bay imidlertid undskyldt på Facebook:
- …hvis Trump skulle blive USA’s næste præsident – hvilket jeg indrømmet på ingen måde kunne se ske, og det siger noget om mine evner – har vi en virkelig interessant situation. For så er vi i en situation, hvor alle de ”kloge hoveder” tog fejl, skriver Morten Bay.
Også Mads Fuglede, som TV 2 har brugt igennem hele valgkampen som USA-analytiker, har understreget flere gange, at Trump ikke ville komme til at vinde.
- Jeg må jo leve med, at jeg skråsikkert og uden overhovedet at stille spørgsmålstegn ved den analyse, jeg har sagt, at Donald Trump aldrig ville blive præsident i USA. Det har jeg sagt igennem meget lang tid, sagde Mads Fuglede.
- Jeg vil sige det endnu kortere end Mads. Jeg er en idiot, jeg har taget fejl i et helt år, sagde en anden kommentator på TV 2, Mirco Reimer-Elster.
Enighed indtil valget
Men alt tydede faktisk på en Hillary-sejr indtil for kort tid siden. Meningsmålinger, odds hos bookmakere, redaktører og bloggere var enige. Og nu skriver skråsikre meningsdannerne pludselig, at de undskylder, og bookmakere udbetaler millioner.
Men hvordan kunne så mange mennesker, der burde vide, hvad de talte om, tage fejl?
Ekkokammeret
En mulig forklaring kan findes i det, der inden for medievidenskaben kaldes et ekkokammer.
Teorien går ud på, at en person ytrer et budskab, som bliver hørt og gentaget ukritisk af ligesindede. Dermed bliver budskabet hurtigt gengivet fra flere forskellige kilder inden for samme kreds.
Ofte vil budskabet blive omformet og overdrevet, når det bliver fortalt videre, men i sidste ende vil så mange versioner af det samme budskab være i omløb, at det bliver opfattet som sandhed.
Budskabet bliver altså forstærket som i et ekkokammer.
Det teoretiske ekkokammer bliver ofte brugt som forklaring på, at populistiske politikere kan fremføre og fastholde synspunkter, som ikke er baseret på faktuel viden.
Hvis blot en tilhænger fremsætter et forsvar for påstanden - for eksempel at der er tale om en konspiration mod vedkommende, vil andre godtage, gentage og genhøre denne påstand.
Obamas fødebevis
Et eksempel fra den amerikanske valgkamp er striden om Barack Obamas nationalitet. Kritikere af Obama har siden hans første opstilling i 2008 postuleret, at han ikke er født i USA, og derfor ikke kan fungere som præsident.
Selv da Det Hvide Hus fremlagde en kort udgave præsidentens fødselsattest, var det ikke nok. I 2009 troede 41 procent af republikanerne i Virginia, at Obama var født i udlandet, ifølge en meningsmåling.
Efter at Det Hvide Hus fremlagde den fulde version af fødselsattesten i april 2011, troede omkring 13 procent af alle amerikanere ifølge en Gallup-måling stadig ikke på, at han var født i Amerika.
Overdreven selvsikkerhed
Ekkokammereffekten bliver som nævnt brugt til at forklare vælgeradfærd. Spørgsmålet er, om den også kan bruges til at forklare ekspertadfærd?
Kan eksperterne have glemt at have en kritisk tilgang til andre eksperters udsagn, siden så mange endte med at lave den samme fejl?
Det er faktisk ikke usandsynligt. Studier i menneskelig tænkning viser nemlig, at der er en risiko for at blive for selvsikker. Fænomenet kaldes ’overconfidence effect’ (overselvsikkerheds-effekt, red.) og kan blandt andet manifestere sig som overvurdering eller overpræcision.
I begge tilfælde vil personen overvurdere sine egne evner til at vurdere et emne, og hvor sikker han er på at have ret. Samtidig vil mange mennesker have tendens til at tro, at deres viden er mere præcis end den faktisk er.
Eksperterne i ekkokammeret
Og dette gælder også eksperter. Faktisk er selvværd og selvsikkerhed nogle af de parametre, der spiller en rolle for, hvor stor sandsynlighed der er for at udvise overselvsikker adfærd.
Det er tænkeligt, at det at blive sat i rollen som ekspert og fungere i rollen sammen med andre mennesker med stor faglig viden kan øge følelsen af selvværd og selvsikkerhed og dermed risikoen for at få en for stor tro på egne evner. Det viser et studie fra 1997.
Når de selvsikre eksperters udsagn bliver udsat for ekkokammer-effekten, er der en risiko for, at udsagnene bliver taget for gode varer uden en tilstrækkelig kritisk tilgang.
For udsagnene harmonerer jo med eksperternes egne. Eksperterne, som ellers ofte vil være stærke kritiske tænkere, glemmer at være kritiske over for sig selv.
DF-effekten
En anden forklaring på, at Donald Trumps sejr var så uforudset, er meningsmålingerne.
Igennem hele valgkampen har Trump ligget efter Clinton i den ene meningsmåling efter den anden, og så sent som den 7. november viste et gennemsnit af meningsmålingerne en føring til Clinton, også hvis der blev kigget på valgmænd i de enkelte stater.
Situationen minder om den, der fandt sted herhjemme i forbindelse med sidste valg, hvor Dansk Folkeparti fik flere stemmer end meningsmålingerne indikerede.
Den samme tendens gik igen op til Brexit-afstemningen, hvor alt indikerede, at briterne ville blive i EU.
Bradley-effekten
Så hvorfor giver meningsmålingerne et forkert billede af virkeligheden? Også her kan videnskaben måske give en forklaring. I dette tilfælde er der tale om det, der kaldes Bradley-effekten.
Teorien forklarer uoverensstemmelser mellem meningsmålinger og udfald af afstemninger og er opkaldt efter Tom Bradley, der stillede op som guvernør i Californien i 1982. Bradley tabte valget efter at have været foran i meningsmålingerne.
Bradley-effekten foreslår, at de upræcise meningsmålinger skyldes, at befolkningen har en tendens til at besvare meningsmålinger ud fra forestillinger om, hvad der vil være politisk korrekt og socialt acceptabelt.
De svarer derfor noget andet end det, de ender med at stemme.
Teorien forudsiger altså, at partier eller holdninger, der anses for mindre socialt acceptable, vil blive undervurderet i meningsmålinger. Præcis som det skete for Dansk Folkeparti ved det danske valg i 2015, den britiske udtrædelse af EU og opbakningen til Donald Trump ved det netop overståede amerikanske præsidentvalg.