Alle eksperterne tog fejl af Trump ‚Äď her er forklaringerne

P√• trods af analyser og eksperters forudsigelser vandt Trump valget. Vi fors√łger at belyse, hvorfor s√• mange tog fejl.

Der var hverken opbakning til Donald Trump i meningsmålinger eller blandt eksperter.

Alligevel vandt han. Vi fors√łger at finde ud af, hvorfor s√• mange eksperter tog fejl.

Trump har ikke en chance

En af dem, der ytrede stor tvivl om Donald Trumps chancer for at vinde valget, er Morten Bay, journalist og medieforsker.

S√• sent som i s√łndags medvirkede Bay i Presselogen, hvor han citerede et uafh√¶ngigt amerikansk valgforskningsinstitut for at vurdere, at Hillary Clinton havde 99 procent chance for at vinde.

- Hvis man √łnsker at holde det drama i live, s√• kan man godt g√łre det med alle mulige m√¶rkelige spekulationer, men hvis man vil fort√¶lle folk, hvordan virkeligheden forholder sig, s√• har Trump ikke haft en chance l√¶nge, m√•ske ikke siden valgkampen startede, sagde Morten Bay.

If√łlge medieforsker Morten Bay, har Trump s√• godt som ingen chance for at vinde valget

Efter at valgresultatet var relativt klart, har Morten Bay imidlertid undskyldt på Facebook:

- ‚Ķhvis Trump skulle blive USA‚Äôs n√¶ste pr√¶sident ‚Äď hvilket jeg indr√łmmet p√• ingen m√•de kunne se ske, og det siger noget om mine evner ‚Äď har vi en virkelig interessant situation. For s√• er vi i en situation, hvor alle de ‚ÄĚkloge hoveder‚ÄĚ tog fejl, skriver Morten Bay.

Ogs√• Mads Fuglede, som TV 2 har brugt igennem hele valgkampen som USA-analytiker, har understreget flere gange, at Trump ikke ville komme til at vinde.

- Jeg m√• jo leve med, at jeg skr√•sikkert og uden overhovedet at stille sp√łrgsm√•lstegn ved den analyse, jeg har sagt, at Donald Trump aldrig ville blive pr√¶sident i USA. Det har jeg sagt igennem meget lang tid, sagde Mads Fuglede.

- Jeg vil sige det endnu kortere end Mads. Jeg er en idiot, jeg har taget fejl i et helt år, sagde en anden kommentator på TV 2, Mirco Reimer-Elster.

Enighed indtil valget

Men alt tydede faktisk p√• en Hillary-sejr indtil for kort tid siden. Meningsm√•linger, odds hos bookmakere, redakt√łrer og bloggere var enige. Og nu skriver skr√•sikre meningsdannerne pludselig, at de undskylder, og bookmakere udbetaler millioner.

Men hvordan kunne så mange mennesker, der burde vide, hvad de talte om, tage fejl?

Ekkokammeret

En mulig forklaring kan findes i det, der inden for medievidenskaben kaldes et ekkokammer.

Teorien g√•r ud p√•, at en person ytrer et budskab, som bliver h√łrt og gentaget ukritisk af ligesindede. Dermed bliver budskabet hurtigt gengivet fra flere forskellige kilder inden for samme kreds.

Ofte vil budskabet blive omformet og overdrevet, n√•r det bliver fortalt videre, men i sidste ende vil s√• mange versioner af det samme budskab v√¶re i oml√łb, at det bliver opfattet som sandhed.

Budskabet bliver altså forstærket som i et ekkokammer.

Det teoretiske ekkokammer bliver ofte brugt som forklaring p√•, at populistiske politikere kan fremf√łre og fastholde synspunkter, som ikke er baseret p√• faktuel viden.

Hvis blot en tilh√¶nger frems√¶tter et forsvar for p√•standen - for eksempel at der er tale om en konspiration mod vedkommende, vil andre godtage, gentage og genh√łre denne p√•stand.

Obamas f√łdebevis

Et eksempel fra den amerikanske valgkamp er striden om Barack Obamas nationalitet. Kritikere af Obama har siden hans f√łrste opstilling i 2008 postuleret, at han ikke er f√łdt i USA, og derfor ikke kan fungere som pr√¶sident.

Selv da Det Hvide Hus fremlagde en kort udgave pr√¶sidentens f√łdselsattest, var det ikke nok. I 2009 troede 41 procent af republikanerne i Virginia, at Obama var f√łdt i udlandet, if√łlge en meningsm√•ling.

Efter at Det Hvide Hus fremlagde den fulde version af f√łdselsattesten i april 2011, troede omkring 13 procent af alle amerikanere if√łlge en Gallup-m√•ling stadig ikke p√•, at han var f√łdt i Amerika.

Overdreven selvsikkerhed

Ekkokammereffekten bliver som n√¶vnt brugt til at forklare v√¶lgeradf√¶rd. Sp√łrgsm√•let er, om den ogs√• kan bruges til at forklare ekspertadf√¶rd?

Kan eksperterne have glemt at have en kritisk tilgang til andre eksperters udsagn, siden så mange endte med at lave den samme fejl?

Det er faktisk ikke usandsynligt. Studier i menneskelig tænkning viser nemlig, at der er en risiko for at blive for selvsikker. Fænomenet kaldes ’overconfidence effect’ (overselvsikkerheds-effekt, red.) og kan blandt andet manifestere sig som overvurdering eller overpræcision.

I begge tilfælde vil personen overvurdere sine egne evner til at vurdere et emne, og hvor sikker han er på at have ret. Samtidig vil mange mennesker have tendens til at tro, at deres viden er mere præcis end den faktisk er.

Eksperterne i ekkokammeret

Og dette g√¶lder ogs√• eksperter. Faktisk er selvv√¶rd og selvsikkerhed nogle af de parametre, der spiller en rolle for, hvor stor sandsynlighed der er for at udvise overselvsikker adf√¶rd.

Det er t√¶nkeligt, at det at blive sat i rollen som ekspert og fungere i rollen sammen med andre mennesker med stor faglig viden kan √łge f√łlelsen af selvv√¶rd og selvsikkerhed og dermed risikoen for at f√• en for stor tro p√• egne evner. Det viser et studie fra 1997.

Når de selvsikre eksperters udsagn bliver udsat for ekkokammer-effekten, er der en risiko for, at udsagnene bliver taget for gode varer uden en tilstrækkelig kritisk tilgang.

For udsagnene harmonerer jo med eksperternes egne. Eksperterne, som ellers ofte vil være stærke kritiske tænkere, glemmer at være kritiske over for sig selv.

DF-effekten

En anden forklaring på, at Donald Trumps sejr var så uforudset, er meningsmålingerne.

Igennem hele valgkampen har Trump ligget efter Clinton i den ene meningsm√•ling efter den anden, og s√• sent som den 7. november viste et gennemsnit af meningsm√•lingerne en f√łring til Clinton, ogs√• hvis der blev kigget p√• valgm√¶nd i de enkelte stater.

Situationen minder om den, der fandt sted herhjemme i forbindelse med sidste valg, hvor Dansk Folkeparti fik flere stemmer end meningsmålingerne indikerede.

Den samme tendens gik igen op til Brexit-afstemningen, hvor alt indikerede, at briterne ville blive i EU.

Bradley-effekten

Så hvorfor giver meningsmålingerne et forkert billede af virkeligheden? Også her kan videnskaben måske give en forklaring. I dette tilfælde er der tale om det, der kaldes Bradley-effekten.

Teorien forklarer uoverensstemmelser mellem meningsm√•linger og udfald af afstemninger og er opkaldt efter Tom Bradley, der stillede op som guvern√łr i Californien i 1982. Bradley tabte valget efter at have v√¶ret foran i meningsm√•lingerne.

Bradley-effekten foreslår, at de upræcise meningsmålinger skyldes, at befolkningen har en tendens til at besvare meningsmålinger ud fra forestillinger om, hvad der vil være politisk korrekt og socialt acceptabelt.

De svarer derfor noget andet end det, de ender med at stemme.

Teorien forudsiger altså, at partier eller holdninger, der anses for mindre socialt acceptable, vil blive undervurderet i meningsmålinger. Præcis som det skete for Dansk Folkeparti ved det danske valg i 2015, den britiske udtrædelse af EU og opbakningen til Donald Trump ved det netop overståede amerikanske præsidentvalg.