Donald Trump

Obama tordner i en sidste alvorstale til amerikanerne

Få timer før valgstederne åbnede i USA, gav Obama en sidste tale til ære for Hillary Clinton.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Barack Obama ønsker, at partifællen Hillary Clinton overtager hans titel som præsident i USA.

Det bekræftede den afgående præsident i en tale i New Hampshire mandag aften dansk tid, som blev vist på CNN.

- Så hvor stor en troværdighed jeg end har opbygget i mine otte år som jeres præsident, beder jeg jer om, at stole på mig på denne her, sagde han til et begejstret publikum i sin sidste tale inden valgstederne åbnede i USA.

Har stemt på Hillary

Han fortalte videre, at han allerede havde benyttet muligheden for at afgive sin stemme tidligt, som det er muligt i Illinois, hvor han stemte. Og at den ikke overraskende tilfaldt Hillary Clinton.

- Når hun er præsident, er det her land i gode hænder, sagde han.

Barack Obama benyttede også talen til at opfordre de unge vælgere til at gå ned at stemme. Han sagde blandt andet, at det ikke er så ofte, at man får muligheden for at gøre en forskel. Og at i dag er en af de dage.

Den afgående præsident modtog det største jubelbrøl fra publikum, da han opfordrede til at stemme på Hillary Clinton - den første kvindelige præsident i USA.

  • Skal kvinder have ret til fri abort?

  • Skal homoseksuelle have lov at blive gift?

  • Skal amerikanerne have frihed til at bære våben?

  • Skal sundhedsforsikringen ObamaCare udvides?

  • Skal strengere straffe bruges til at reducere kriminalitet?

  • Er miljøloven for streng?

  • Skal man prioritere grøn energi?

  • Skal de rigeste amerikanere betale mere i skat?

  • Skal man udvide det amerikanske militær?

  • Skal marihuana legaliseres?

  • Skal man holde fast i internationale frihandelsaftaler?

  • Skal USA tage imod flere syriske flygtninge?