ForstÄ valget: Er det den, der fÄr flest stemmer, der vinder? NÊh!

Selvom vi nÊrmest ikke har talt om andet, kan det amerikanske valgsystem godt vÊre forvirrende. Her er en forklaring pÄ de oftest stillede spÞrgsmÄl.

Det amerikanske valg.

Det er nÊsten ligesÄ spÊndende, som det er udmattende.

Og sÄ kan det tilmed ogsÄ godt vÊre svÊrt at finde hoved og hale i. BÄde for udlÊndinge som os, men ogsÄ for amerikanerne.

Her fÞlger derfor en hÄndbog til alle os, der har brug for at fÄ de basale vendinger pÄ plads, inden valgrÊset for alvor tager fat natten til onsdag.

DEN BASALE GRUNDVIDEN

HvornÄr stemmer amerikanerne?

Tirsdag den 8. november gĂ„r de fleste amerikanske vĂŠlgere til stemmeurnerne. De fleste? Ja, for i USA er systemet indrettet sĂ„dan, at flere stater gĂžr det muligt for vĂŠlgerne at stemme tidligt - og i udvalgte stater kan man tilmed ĂŠndre mening og stemme igen, hvis man fĂžler for det.

Hvorfor er der sÄ fÄ, der rent faktisk stemmer?

I Danmark ligger stemmeprocenten ved et folketingsvalg omkring de 85 procent - og det er svimlende hĂžjt set i et amerikansk perspektiv.

I 2012 stemte blot 53,6 procent af de stemmeberettige amerikanere. Hvorfor ikke flere? En del af svaret findes mĂ„ske i, at nogen slet ikke kan (for eksempel er der seks millioner indsatte og tidligere dĂžmte, som ikke har ret til at stemme). En anden del af forklaringen - og det er det mĂ„ske ikke helt en rigtig forklaring -, er, at  amerikanerne oftest elsker showet omkring valget mere end selve beslutningen.

Poul Erik Skammelsen har dĂŠkket syv amerikanske prĂŠsidentvalg - det her er som ingen af de andre.

Hvorfor er valgkampen sÄ lang?

I Danmark er vi tre uger om et folketingsvalg, Canada vÊlger nyt parlament pÄ to mÄneder og i Japan tager et valg sÞlle 12 dage. SÄ hvorfor er amerikanerne sÄ lang tid om det?

Årsagen skal findes i den mĂ„de de to store partier - Republikanerne og Demokraterne - vĂŠlger deres respektive kandidater pĂ„. Det sker under de sĂ„kaldte primĂŠrvalg, og alene den proces tager oftest fem mĂ„neder.

Inden primÊrvalgene bruger alle de opstillede kandidater ofte et Är eller mere pÄ at fÞre kampagne - og det er altsÄ bare for at sikre sig nomineringen internt i partiet. De kan tage sig sÄ lang tid, fordi der ikke er nogle regler for, hvor lang en kandidats kampagne mÄ vÊre.

Hvorfor er der sÄ kun to partier?

Der er ogsÄ flere end de to store, men i stort set hele Amerikas politiske levetid har det kun handlet om Republikanerne og Demokraterne.

London School of Economics har lavet en video, som forklarer topartisystemet ret fint:

VALGPROCESSEN

Og gÄr amerikanernes stemme sÄ direkte til kandidaten?

Nej, det kan man vist ikke sige.

Som Poul Erik Skammelsen forklarer i videoen for oven, er det amerikanske valgsystem bygget op omkring det sÄkaldte valgkollegium. Der er ligesÄ mange valgmÊnd, som der er pladser i Kongressen, nemlig 538.

Kort sagt er mÄlet at ramme 270 valgmÊnd, for sÄ har man nemlig vundet.

Hvad sÄ hvis det ender uafgjort?

Det gÞr det ikke. Eller, det er i hvert fald kun sket to gange i historien, men hvis det skulle ske, er det dét kammer i Kongressen, som hedder ReprÊsentanternes Hus, der vÊlger prÊsidenten, mens det andet kammer, Senatet, vÊlger viceprÊsidenten.

Stemmer amerikanerne kun om prĂŠsidentembedet?

Nej, der er faktisk utallige punkter pĂ„ stemmesedlen, og de varierer alt efter hvilken stat - faktisk helt ned til hvilket lokale distrikt - man stemmer i.

PrÞv bare at se pÄ dette kort, hvor forskelligt valget kan se ud fra stat til stat:

Det stemmer de ogsÄ om i USA

Det er ikke kun USAs nÊste prÊsident, der bliver afgjort pÄ tirsdag. Her et udvalg af stater, hvor der stemmes pÄ andet end Clinton eller Trump.

Derudover skal amerikanerne ogsĂ„ stemme om, hvem der skal sidde i ReprĂŠsentanternes Hus (se mere her) samt en tredjedel af pladserne til senatet.

Og sĂ„ er der de sĂ„kaldte svingstater - battleground states. Det er dem, hvor man ikke pĂ„ forhĂ„nd kan sige, om statens valgmĂŠnd vil gĂ„ til Demokraterne eller Republikanerne. Florida er med statens 29 valgmĂŠnd en af de vigtigste svingstater.

FĂ„ et overblik over, hvordan det ser ud i svingstaterne hos RealClearPolitics her.

STRIDSPUNKTERNE

Hvad er kandidaternes holdning til de stĂžrste valgtemaer?

Selvom det mÄske kan virke som om, vi kun har hÞrt om email- og sexskandaler i lÞbet af valgkampen, sÄ har begge kandidater ogsÄ holdninger til en lang rÊkke politiske emner, og dem kan du fÄ et overblik over her:

Hillary Clinton
VS
Donald Trump
Skal kvinder have ret til fri abort?
JA
NEJ
Skal homoseksuelle have lov at blive gift?
JA
NEJ
Skal amerikanerne have frihed til at bÊre vÄben?
NEJ
JA
Skal sundhedsforsikringen ObamaCare udvides?
JA
NEJ
Skal strengere straffe bruges til at reducere kriminalitet?
NEJ
JA
Er miljĂžloven for streng?
NEJ
JA
Skal man prioritere grĂžn energi?
JA
NEJ
Skal de rigeste amerikanere betale mere i skat?
JA
NEJ
Skal man udvide det amerikanske militĂŠr?
NEJ
JA
Skal marihuana legaliseres?
POSITIV
NEJ
Skal man holde fast i internationale frihandelsaftaler?
MÅSKE
NEJ
Skal USA tage imod flere syriske flygtninge?
JA
NEJ

RESULTATERNE

Det er alt sammen meget fint, men hvornĂ„r kender vi resultatet?

Har vi med en jordskredssejr at gĂžre, vil vi oftest kende resultatet allerede klokken 02 om natten dansk tid, men det er nok ret optimistisk at regne med det ved dette valg.

Det fleste valgsteder lukker omkring klokken 02, sĂ„ derefter er det bare at vente. FĂ„ et overblik over valgstederne og deres lukketider her.

Kan man fifle med resultatet?

I princippet kan man jo godt, men eftersom mere end 129 millioner amerikanere stemte ved sidste valg, vil det krĂŠve en hĂŠr af manipulerende vĂŠlgere, fĂžr fuskeriet faktisk kan fĂ„ indflydelse pĂ„ resultatet.

HvornÄr tager den nye prÊsident over?

Den nye prĂŠsident bliver svoret ind ved en tiltrĂŠdelsesceremoni i Washington D.C. den 20. januar.

Har du flere spÞrgsmÄl? SÄ tjek ogsÄ CNN's udfÞrlige guide til det amerikanske valg.

Kilder: CNN, Pew Research Center, archives.org, Ballotpedia, RealClearPolitics