Donald Trump

Forstå valget: Er det den, der får flest stemmer, der vinder? Næh!

af

Selvom vi nærmest ikke har talt om andet, kan det amerikanske valgsystem godt være forvirrende. Her er en forklaring på de oftest stillede spørgsmål.

Det amerikanske valg.

Det er næsten ligeså spændende, som det er udmattende.

Og så kan det tilmed også godt være svært at finde hoved og hale i. Både for udlændinge som os, men også for amerikanerne.

Her følger derfor en håndbog til alle os, der har brug for at få de basale vendinger på plads, inden valgræset for alvor tager fat natten til onsdag.

DEN BASALE GRUNDVIDEN

Hvornår stemmer amerikanerne?

Tirsdag den 8. november går de fleste amerikanske vælgere til stemmeurnerne. De fleste? Ja, for i USA er systemet indrettet sådan, at flere stater gør det muligt for vælgerne at stemme tidligt - og i udvalgte stater kan man tilmed ændre mening og stemme igen, hvis man føler for det.

Hvorfor er der så få, der rent faktisk stemmer?

I Danmark ligger stemmeprocenten ved et folketingsvalg omkring de 85 procent - og det er svimlende højt set i et amerikansk perspektiv.

I 2012 stemte blot 53,6 procent af de stemmeberettige amerikanere. Hvorfor ikke flere? En del af svaret findes måske i, at nogen slet ikke kan (for eksempel er der seks millioner indsatte og tidligere dømte, som ikke har ret til at stemme). En anden del af forklaringen - og det er det måske ikke helt en rigtig forklaring -, er, at  amerikanerne oftest elsker showet omkring valget mere end selve beslutningen.

Poul Erik Skammelsen har dækket syv amerikanske præsidentvalg - det her er som ingen af de andre.

Hvorfor er valgkampen så lang?

I Danmark er vi tre uger om et folketingsvalg, Canada vælger nyt parlament på to måneder og i Japan tager et valg sølle 12 dage. Så hvorfor er amerikanerne så lang tid om det?

Årsagen skal findes i den måde de to store partier - Republikanerne og Demokraterne - vælger deres respektive kandidater på. Det sker under de såkaldte primærvalg, og alene den proces tager oftest fem måneder.

Inden primærvalgene bruger alle de opstillede kandidater ofte et år eller mere på at føre kampagne - og det er altså bare for at sikre sig nomineringen internt i partiet. De kan tage sig så lang tid, fordi der ikke er nogle regler for, hvor lang en kandidats kampagne må være.

Hvorfor er der så kun to partier?

Der er også flere end de to store, men i stort set hele Amerikas politiske levetid har det kun handlet om Republikanerne og Demokraterne.

London School of Economics har lavet en video, som forklarer topartisystemet ret fint:

VALGPROCESSEN

Og går amerikanernes stemme så direkte til kandidaten?

Nej, det kan man vist ikke sige.

Som Poul Erik Skammelsen forklarer i videoen for oven, er det amerikanske valgsystem bygget op omkring det såkaldte valgkollegium. Der er ligeså mange valgmænd, som der er pladser i Kongressen, nemlig 538.

Kort sagt er målet at ramme 270 valgmænd, for så har man nemlig vundet.

Hvad så hvis det ender uafgjort?

Det gør det ikke. Eller, det er i hvert fald kun sket to gange i historien, men hvis det skulle ske, er det dét kammer i Kongressen, som hedder Repræsentanternes Hus, der vælger præsidenten, mens det andet kammer, Senatet, vælger vicepræsidenten.

Stemmer amerikanerne kun om præsidentembedet?

Nej, der er faktisk utallige punkter på stemmesedlen, og de varierer alt efter hvilken stat - faktisk helt ned til hvilket lokale distrikt - man stemmer i.

Prøv bare at se på dette kort, hvor forskelligt valget kan se ud fra stat til stat:

Derudover skal amerikanerne også stemme om, hvem der skal sidde i Repræsentanternes Hus (se mere her) samt en tredjedel af pladserne til senatet.

Og så er der de såkaldte svingstater - battleground states. Det er dem, hvor man ikke på forhånd kan sige, om statens valgmænd vil gå til Demokraterne eller Republikanerne. Florida er med statens 29 valgmænd en af de vigtigste svingstater.

Få et overblik over, hvordan det ser ud i svingstaterne hos RealClearPolitics her.

STRIDSPUNKTERNE

Hvad er kandidaternes holdning til de største valgtemaer?

Selvom det måske kan virke som om, vi kun har hørt om email- og sexskandaler i løbet af valgkampen, så har begge kandidater også holdninger til en lang række politiske emner, og dem kan du få et overblik over her:

  • Skal kvinder have ret til fri abort?

  • Skal homoseksuelle have lov at blive gift?

  • Skal amerikanerne have frihed til at bære våben?

  • Skal sundhedsforsikringen ObamaCare udvides?

  • Skal strengere straffe bruges til at reducere kriminalitet?

  • Er miljøloven for streng?

  • Skal man prioritere grøn energi?

  • Skal de rigeste amerikanere betale mere i skat?

  • Skal man udvide det amerikanske militær?

  • Skal marihuana legaliseres?

  • Skal man holde fast i internationale frihandelsaftaler?

  • Skal USA tage imod flere syriske flygtninge?

RESULTATERNE

Det er alt sammen meget fint, men hvornår kender vi resultatet?

Har vi med en jordskredssejr at gøre, vil vi oftest kende resultatet allerede klokken 02 om natten dansk tid, men det er nok ret optimistisk at regne med det ved dette valg.

Det fleste valgsteder lukker omkring klokken 02, så derefter er det bare at vente. Få et overblik over valgstederne og deres lukketider her.

Kan man fifle med resultatet?

I princippet kan man jo godt, men eftersom mere end 129 millioner amerikanere stemte ved sidste valg, vil det kræve en hær af manipulerende vælgere, før fuskeriet faktisk kan få indflydelse på resultatet.

Hvornår tager den nye præsident over?

Den nye præsident bliver svoret ind ved en tiltrædelsesceremoni i Washington D.C. den 20. januar.

Har du flere spørgsmål? Så tjek også CNN's udførlige guide til det amerikanske valg.

Kilder: CNN, Pew Research Center, archives.org, Ballotpedia, RealClearPolitics