Asger Aamund: Danmark kan blive mere sikkert med Trump i spidsen

Det amerikanske præsidentvalg får betydning for sikkerhedspolitikken i Danmark.

Amerikanerne strømmer i disse timer til stemmeboksene for at afgive deres stemme til præsidentvalget.

Og det er ikke kun amerikanerne, der bliver påvirket af, om det bliver Donald Trump eller Hillary Clinton, der løber med det fornemme embede. Det har også stor betydning for os danskere.

Et af de steder, hvor det kan få betydning på vores breddegrader, er i sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Fogh: Tvivl om USA's samarbejdsvilje

Donald Trump har nemlig antydet, at USA ikke nødvendigvis skal komme sine NATO-allierede til undsætning, hvis de bliver angrebet. Medmindre de har oprustet militært.

Dermed udfordrer han den såkaldte musketer-ed, der er selve fundamentet under forsvarsalliancen. Sådan lyder kritikken fra Anders Fogh Rasmussen, der rådgiver Ukraine i sikkerhedsspørgsmål.

- Det er en meget farlig melding han har givet fordi, hvis der bliver tvivl om USA's vilje til at forsvare de enkelte NATO-medlemmer, så kan det friste Putin til at afprøve NATOs vilje, siger han.

Aamund: Danmark mere sikkert med Trump i spidsen

Erhvervsmanden Asger Aamund mener i modsætning til Anders Fogh Rasmussen, at Danmark kan blive et mere sikkert land med Donald Trump i spidsen for USA.

- Dels fordi, vi så har et mere troværdigt forsvar. Og fordi, at så kan vi regne med, at også et Trump-USA vil komme os til hjælp, siger han.

Og mens Asger Aamund ifølge DR ville stemme på Donald Trump "med stor smerte", hvis han var amerikaner, går Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen den stik modsatte vej.

- Hvis jeg kunne, så tror jeg, at jeg ville stemme på Hillary Clinton, siger han.

Hillary Clinton
VS
Donald Trump
Skal kvinder have ret til fri abort?
JA
NEJ
Skal homoseksuelle have lov at blive gift?
JA
NEJ
Skal amerikanerne have frihed til at bære våben?
NEJ
JA
Skal sundhedsforsikringen ObamaCare udvides?
JA
NEJ
Skal strengere straffe bruges til at reducere kriminalitet?
NEJ
JA
Er miljøloven for streng?
NEJ
JA
Skal man prioritere grøn energi?
JA
NEJ
Skal de rigeste amerikanere betale mere i skat?
JA
NEJ
Skal man udvide det amerikanske militær?
NEJ
JA
Skal marihuana legaliseres?
POSITIV
NEJ
Skal man holde fast i internationale frihandelsaftaler?
MÅSKE
NEJ
Skal USA tage imod flere syriske flygtninge?
JA
NEJ