Derfor kan du IKKE stole på alle målingerne i USA

Alle bruger historien om Trumans meningsmålinger til præsidentvalget i 1948, når de skal forklare, at man ikke kan stole på målingerne. Dengang lignede Truman ikke den vinder, som han endte med at blive, men man glemmer, at meningsmålinger i 1948 er noget ganske andet end i dag.

I 1948 var der meget få, der lavede målinger, og det var ikke den finjusterede videnskab, som det er i dag. Så når vi i dag ser, at Hillary Clinton fører i de fleste målinger, så er det mest sandsynlige, at det også er ender med at blive resultatet.

Alligevel skal man tage sig nogle forbehold. Det er meget sværere at lave præcise meningsmålinger til et amerikansk valg end så mange andre steder.

Årsagen er simpel: valgdeltagelsen er lav og vælgerkorpset er meget sammensat. Spørger man eksempelvis 1.000 tilfældige mennesker, hvad de vil stemme til præsidentvalget, er det vigtigt at finde ud af, om de er repræsentative, og om de vil stemme.

Det første man skal tage højde for er, hvor høj valgdeltagelsen vil være. Hvis valgdeltagelsen bliver på 55% skal man således finde en måde, så man tror, at man kun spørger disse 55% - eller finde en nøgle for, hvordan man fjerner de 45%, som ikke stemmer, fra sin måling.

Derfor er den metode som de enkelte meningsmålingsinstitutter bruger meget vigtig. Man kan eksempelvis give fem forskellige institutter den samme data men få fem forskellige resultater.

Valgdeltagelsen kan blive afgørende

Et andet forbehold der er vigtigt, er at se på, om en af kandidaterne er bedre til at få sine kernevælgere til at stemme end modparten. Republikanerne har historisk været bedre til at få deres kernevælgere til at stemme end Demokraterne.

Derfor er det mest sandsynligt, at Clinton vinder, hvis valgdeltagelsen bliver høj – det omvendte scenarie er til fordel for Trump.

Når mange ikke stemmer, er det også vigtigt, om man tror, at en af kandidaterne har et vælgersegment, som man har svært ved at fange i målingerne. Eksempelvis er der meget tale om, at det er mindre socialt acceptabelt at sige, at man stemmer på Trump.

Logikken er så den, at Trump har større opbakning end målingerne viser, fordi vælgerne ikke svarer ærligt, når de bliver spurgt om, hvem de vil stemme på.

Men selvom man generelt oplever, at de dygtigste til at lave meningsmålinger ofte rammer tæt på valgresultatet, så er der så mange usikkerhedsfaktorer, at de forskellige målinger giver meget forskellige resultater.

Som forventet bliver målingerne tættere op mod valgdagen. Det gør de altid – nærmest uden undtagelse. Det afspejler, at de to partier i USA deler vælgerkorpset i afgivne stemmer ret lige.

Selv de bedste målinger er dog 100% afhængige af, at de har valgt den rette metode og har indregnet de usikkerhedsfaktorer, der følger med et amerikansk valg. Og ingen kender resultatet, før vælgerne har talt.