Paven på svær opgave i Skåne: Kan han klinke skårene efter 500 års konflikt?
Pave Frans gæster mandag det gamle danske bispesæde i Lund i Skåne. Protestanter og katolikker skal for første gang nogensinde mindes reformationen.
Mandag får det gamle danske bispesæde i Skåne fornemt besøg, når pave Frans gæster Lund.
Anledningen er, at katolikker og protestanter (lutheranere) for første gang i historien sammen vil mindes 500-året for reformationen.
Begivenheden mandag er resultatet af en dialog, der blev indledt i Rom for omkring 50 år siden. Håbet er, at de to trosretninger kan lægge århundreders konflikter og stridigheder bag sig, som opsplittelsen af kirken medførte.
At opblødningen sker under den nuværende pave, er ikke tilfældigt. Han har siden han blev valgt som pave i 2013 kæmpet for at katolikker og protestanter skulle begrave stridsøksen. Det fortæller Jakob Egeris Thorsen, postdoc i teologi på Aarhus Universitet og ekspert i den katolske kirke.
- Pave Frans forsøger at række ud og få mennesker i tale, som er på afstand af kirken. Det gælder både katolikker, der er skuffede, men også protestanter og folk, der tilhører andre religioner. Han inviterer til dialog, også der hvor det er svært – f.eks. på spørgsmålet om homoseksualitet.
- Pavens styrke er hans evne til at møde folk i øjenhøjde og lytte. Han fokuserer på det, der forener. Samtidigt står han helt fast på kirkens lære, hvilket mange af hans beundrere i Vesteuropa glemmer. Derfor er det et spørgsmål, hvor mange store ændringer, der kan ske – f.eks. i forhold til spørgsmålet om fælles nadver med protestanter, mener Jakob Egeris Thorsen.
Det er ikke nyt, at lutheranere og katolikker forsøger at nærme sig hinanden, men forsoningen er blevet intensiveret under pave Frans. Der er dog stadig lang vej igen, før paven er i mål med sit projekt, lyder vurderingen fra Jakob Egeris Thorsen.
- Paven kan ikke træffe beslutninger, hvor han ikke har kirken og de andre biskopper bag sig. Hans skal forene en meget stor kirke med forskellige holdninger og kulturer. Derfor sker alting med små skridt.
- Internt har han dog taget store skridt med oprydning i kurien (den katolske kirkes centrale forvaltning, red.) og et nyt pastoralt fokus, der handler om en fornyet og energisk forkyndelse af evangeliet. Pave Frans ønsker at få engageret og vakt de døbte masser.
Ikke tilfældigt med svensk besøg
Det er langt fra tilfældigt, at det netop er Sverige, som pave Frans besøger. Den svenske lutherske kirke har i langt højere grad end Danmark dyrket forholdet til Rom i de seneste mange årtier, forklarer Jakob Egeris Thorsen.
- Den svenske lutherske kirke er mere orienteret mod økumenisk (at få forskellige kirkelige retninger til at enes, red.) dialog end den danske folkekirke. Denne fælles markering af reformationen er en vigtig begivenhed for det katolsk-lutherske forhold. Om det vil ende med en tilnærmelse mellem kirkerne på længere sigt er et mere tvivlsomt spørgsmål. Der er meget der skiller, særligt i moralske spørgsmål, siger Jakob Egeris Thorsen.
Om pave Frans lykkes med sit ambitiøse projekt om at klinke skårene mellem de to trosretninger afhænger af flere ting, mener Jakob Egeris Thorsen:
- Det kommer an på, hvad man forventer. Der er meget forskellige forventninger til ham. Han vil helt sikkert skuffe liberale iagttagere i vesten, hvis de forventer kvindelige præster og kønsneutrale ægteskaber. Men jeg tror han vil lykkes med at åbne for dialog og samtale, både internt i den katolske kirke og med protestanter og andre.
Da pave Johannes Paul besøgte Skandinavien i 1989, lagde han også vejen forbi Danmark. Mange vil nok huske besøget for, at paven ved sin ankomst til Flyvestation Værløse nord for København tabte sin kalot, da han skulle kysse jorden.
Tidslinje over Pave Frans' liv
1936
Bliver født i Buenos Aires
Jorge Mario Bergoglio bliver født i Argentinas hovedstad. Hans forældre, der er immigranter fra Italien, tilhører middelklassen. Som ung lider Jorge Mario Bergoglio af en infektion, og han får fjernet en del af sin lunge under en krævende operation.
Han får en uddannelse som kemisk tekniker, inden han i 1958 begynder at studere ved Jesuit Seminary i Villa Devoto i udkanten af Buenos Aires.
Han bliver sendt til Chile for at følge Jesuiterordenens studieordning i sprog, humanistiske fag samt en teologisk træning, der peger frem mod præstegerningen.
1963
Vender tilbage til Buenos Aires
Efter at have studeret i Chile vender Jorge Mario Bergoglio tilbage til Buenos Aires, hvor han får en eksamen i filosofi fra San Miguel-seminariet.
Han bruger de næste tre år på at undervise i litteratur og filosofi - først ved Immacolata College i Santa Fe, Argentina, og siden ved University of El Salvador i Buenos Aires.
1969
Velsignes af Jesuiterordenen
Jorge Mario Bergoglio bliver velsignet af Jesuiterordenen, mens han studerer teologi ved San Miguel-seminariet.
Han fortsætter efterfølgende med at undervise i teologi på seminariet fra 1972 til 1973.
1976
Skjuler forfulgte i kirken
I kølvandet på et kup i 1976 ledes Argentina af et militært diktatur. Den romersk-katolske kirke støtter offentligt militærjuntaen, mens den kidnapper og dræber tusindevis af mennesker, der støtter den venstreorienterede opposition.
Jorge Mario Bergoglio, som på dette tidspunkt leder den argentinske Jesuiterorden, har senere fortalt en forfatter, at han under diktaturet skjulte mennesker på flugt i sin kirke. På et tidspunkt gav han en mand sine identitetspapirer, så han kunne flygte ud af landet.
1992
Udnævnt til biskop
Jorge Mario Bergoglio bliver udnævnt til biskop i Buenos Aires.
1997
Udnævnes til ærkebiskop, men afviser luksusbolig
Jorge Mario Bergoglio bliver udnævnt til ærkebiskop i Buenos Aires. Året efter får Jorge Mario overdraget embedet og er de næste 15 år den katolske kirkes leder i Argentina.
Hjertet banker for de fattige, og Bergoglio bor til daglig i en lille lejlighed uden for argentinske Buenos Aires efter at have afvist en meget mere luksuriøs bolig, der bliver stillet ham til rådighed som ærkebiskop.
2001
Udnævnes til kardinal
Pave John Paul II udnævner Jorge Mario Bergoglio til kardinal. I den romersk-katolske kirke er kardinal den fornemste gejstlige titel. Kardinalerne udnævnes alene af paven og vælger ved pavens død den nye pave.
2013
Bergoglio bliver pave
Jorge Mario Bergoglio bliver valgt til den 266. pave efter Benedikt d. 16.s tilbagetræden. Han tager pavenavnet Frans efter den berømte helgen Frans af Assisi, der var kendt for at vie sit liv til at hjælpe fattige og spedalske.
Det bliver et signal om, at han vil forsætte den linje, som han havde lagt som Argentinas åndelige overhoved. Pave Frans vil fortsat sætte fokus på fattigdom og fromhed.
Han overtager en kirke i dyb krise - primært på grund af de mange sager om pædofili blandt præster og korruption i Vatikanet. Pave Frans lover, at han hurtigst vil få ryddet op i de belastende sager.
Paven besøger bådflygtninge
Pave Frans besøger den lille italienske ø Lampedusa, der ligger tæt på Tunesien og Libyen i Afrika. Øen er de seneste år blevet bestormet med bådflygtninge, der søger en ny og bedre fremtid i Europa.
Skaber avisoverskrifter
Allerede i løbet af det første år står det klart, at pave Frans har i sinde at reformere kirken. Blandt andet med sin beslutning om at tilgive kvinder, der har fået foretaget en abort.
Pavens beslutning er i tråd med den linje, han har lagt fra begyndelsen af sit virke, hvor han langsomt men sikkert gør kirken mere rummelig.
For eksempel skaber det verden over avisoverskrifter, da paven på spørgsmålet om sit syn på homoseksualitet svarer: ”Hvem er jeg til at fordømme en homoseksuel person af et godt hjerte, som søger Herren?”
Årets person i Time Magazine
Den nye pave bliver valgt til 'Person of the Year' i det amerikanske Time Magazine.
2014
Sælger sin Harley-Davidson
Paven beslutter sig for at sælge sin Harley-Davidson for at rejse penge til Caritas Roma, en velgørenhedsorganisation der arbejder på vegne af den katolske kirke. Motorcyklen indbringer godt 1,5 millioner kroner på en auktion i Paris.
Inden han blev valgt til pave, foretrak paven i sin tid som ærkebiskop og kardinal i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, at tage bussen, når han skulle på arbejde.
Optræder på forsiden af Rolling Stone
Det vækker opsigt, da den nye pave optræder på forsiden af det amerikanske musik- og kulturmagasin Rolling Stone.
2015
Blander sig i klimapolitik
Pave Frans udsender en rundskrivelse om klima-og miljøproblemerne til flere af verdens statsledere.
Heri skriver han, at tiden er ved at løbe ud for at redde en planet, "der mere og mere begynder at ligne en bunke skidt", og som kan se frem til "en hidtil uset ødelæggelse af økosystemer" i dette århundrede.
”Jorden protesterer mod det, vi gør mod den, på grund af den uansvarlige brug og misbrug af de goder, Gud har givet os", skriver paven videre.
Sjælden rejse til Korea
Paven aflægger Sydkorea et sjældent besøg. Her opfordrer han koreanere fra syd og nord til at stoppe den mistænkelige og konfrontatoriske’ tankegang og i stedet søge nye veje til at leve i fred.
