Russisk avis sviner Danmark: Børn drikker af vandpytter og folk har lus
Barfodede danske småbørn leger i mudderet, mens folk spiser gulerødder direkte fra posen, hedder det i en større russisk avis.
Danmark er måske nok kåret til verdens lykkeligste land, men i virkeligheden er vores lille nation et forfærdeligt sted at være.
Det mener den russiske blogger Tatjana Lukasjenko, som har skrevet et længere harmdirrende indlæg hos den store russiske netavis Gazeta.ru.
Hun har boet i Danmark i fem år, og i sidste uge begik hun et blogindlæg om Danmark, som er blevet delt flittigt på det russiske svar på Facebook, vk.com.
Og der er rigtig meget i vejen med Danmark og danskerne, mener Tatjana Lukasjenko.
Kvinderne mangler stil
Hun kom til landet på grund af sin mands arbejde, og fik et godt førstehåndsindtryk, men så begyndte hun at kigge nærmere på de danske kvinder:
- Overalt går folk i snavset, krøllet eller iturevet tøj. Kvinderne gør overhovedet ikke noget ud af sig selv. En typisk dansk kvinde ser omtrent sådan ud: Uredt hår, som hun har samlet i en tilfældig tot, en sort sæk uden hverken tørklæde eller sjal, sorte tights og farvede sneakers.
Danskernes personlige hygiejne er dĂĄrlig, men folk er ligeglade, skriver Tatjana Lukasjenko.
- Urenligheden har ført til, at mange danskere har fået lus, og det er de ikke flove over. De går bare til frisøren eller prøver at fange nogen hos et barn foran alles øjne. I busser kan man se opslaget: ”Forsigtig, vi har lus”.
Vores omgang med fødevarer er heller ikke for god.
- Fødevarer bliver spist straks efter at de er købt i butikken. Det er ikke normalt at vaske grøntsager og frugter, og jeg har flere gange set, hvordan danskere spiser gulerødder med skræl. Det er almindeligt at se, hvordan danskere til picnic i parken stiller maden direkte på græsset, skriver hun.
Børn er nøgne om vinteren
Men især danskernes forhold til deres børn forarger den russiske blogger.
- Børn har lov til alt. De må drikke vand af pytter, de må vælte sig i skidtet, hælde det over hovedet på sig selv, løbe rundt på strømpesokker eller barfodede og tage tøjet af, selv om det er vinter, eller løbe helt nøgne rundt.
Helt slemt stĂĄr det til i daginstitutionerne.
- Specielt skræmmende ser børnehaverne ud, eller nærmere de steder, hvor børn tilbringer deres tid, for med vores børnehave har det intet til fælles. (...) Der er et rum, hvor forældrene bringer deres børn hen. Der leger de, og hvis de vil, hviler de sig på måtter (senge og middagssøvn er der ikke noget af). Børnene tages eller køres ud på ture i offentlige transportmidler rundt i hele byen til forskellige offentlige pladser. De får en rå smurt madpakke, en banan og et æg, og de drikker postevand til, som tappes i pladsens toiletbygning. Børnene får mad på borde/bænke-sæt, som står på pladserne. Maden lægges direkte på bordet, og så gør det ikke noget, at kragerne hoppede rundt der lige før.
Danskerne gĂĄr rundt uden sko
Og når børnene kommer hjem er det ikke meget bedre.
- Et ikke sjældent fænomen er barfodede børn. Vores naboer i huset har vænnet sig at gå ud i baggården i sokker for at smide affaldet ud, og bagefter går de hjem og hviler sig på sofaen, uanset om det lige har regnet. Engang, da jeg vendte hjem fra en spadseretur med min datter, bemærkede jeg, at naboen stod i gården i strømpesokker og vuggede en baby i søvn i en barnevogn. Der var ikke over 7 grader udenfor.
Hun beskriver også, hvordan børn går rundt uden solhatte om sommeren og uden varme huer om vinteren, altid snottede og ofte med allergisk udslæt.
I øvrigt er mange danske børn platfodede - men de voksne ser ikke ud til at bekymre sig om det, skriver Tatjana Lukasjenko.
Hun bider også mærke i, at fysisk afstraffelse af børn er forbudt, og at vores sundhedsvæsen er under al kritik.
Hun beskriver blandt andet, hvordan et besøg hos en praktiserende læge ofte ender med, at man bliver sendt hjem med besked om at tage noget smertestillende.
Hvis man endelig kommer videre i systemet ender man pĂĄ venteliste som typisk tager mĂĄneder, skriver Tatjana Lukasjenko.
Det ligner propaganda
De høje skatter får også en tur, og så beklager skribenten sig over, at de danske medier typisk bringer negative historier, når de beskæftiger sig med Rusland, og at danskernes holdning til Rusland ikke er specielt positiv.
Tatjana Lukasjenkos billede af Danmark og danskerne stemmer ikke rigtig med de internationale undersøgelser som har kåret os til verdens lykkeligste folk, og der findes sandsynligvis også mange danskere som er uenige i russerens påstande.
Så hvorfor bliver Danmark angrebet så hårdt - og hvorfor lægger Gazeta.ru spalteplads til?
TV 2's korrespondent Uffe Dreesen har læst artiklen. Han kender ikke skribenten og baggrunden for den, men han vurderer, at blogindlægget sandsynligvis er et stykke propaganda der skal fortælle russerne, at græsset ikke er grønnere i Vesteuropa.
- Vi så noget lignende i Tyskland under flygtningekrisen. Da krisen var på sit højeste, var der et massivt russisk fokus på, hvor skrækkeligt det var at være i Tyskland. Det handler om, at fortælle russerne, at det sandelig også er slemt andre steder, selv om krisen kradser så meget, at de må vende hver eneste kopek derhjemme, siger Uffe Dreesen.
Forskelligt syn pĂĄ hygiejne
Ifølge Uffe Dreesen er det næppe tilfældigt, at Tatjana Lukasjenko fokuserer på danskernes hygiejne.
- I en russisk lejlighed vader man ikke ind med sine udesko. Det første man bliver tilbudt, er et par hjemmesko. Sikkert en tradition, der stammer fra de dage, hvor der dårligt nok var fortov for slet ikke at snak om asfalt i gaderne. Jeg har også været ude for, at min russiske tolk er meget opmærksom på min rejsetaske. Den skal tørres af, inden den skal sættes nogen steder. Den kunne jo have stået i skidt ude på gaden, siger Uffe Dreesen.
Han reagerer desuden på en af illustrationerne til blogindlægget - nemlig billedet af danske cyklister.
- De fleste russere ville blive meget overraskede over at opdage, hvor beskedne køretøjer, vi bevæger os rundt i. Alle russere, der kommer til fadet, investerer i en stor SUV. Så at København er præget af cyklister, vil de tolke som et udtryk for tilbageståenhed, fattigdom, siger Uffe Dreesen.