Donald Trump

Trump afbrød Hillary i nat: - Sådan en led kvinde

Trump afviste beskyldninger om overgreb på kvinder. Og gik i stedet til angreb på Hillary Clinton.

Donald Trump lagde debatten ud med en klar melding:

- Ingen respekterer kvinder mere end mig.

Ingen. Absolut ingen.

Trump og Clinton mødtes for tredje og sidste gang til direkte duel.

Ordene kom efter alvorlige beskyldninger om seksuelle overgreb begået af Trump fremført af mindst ni navngivne kvinder fremført i amerikanske medier i de seneste døgn.

Men Trumps løfte om at respektere kvinder holdt ikke hele natten. For mindre end 90 minutter senere - få minutter før nattens debat blev afsluttet - afbrød Trump en talestrøm fra Hillary Clinton, der fortalte om sine holdninger til det sociale sikkerhedsnet i USA.

- Sådan en led kvinde, such a nasty woman, vrissede Trump i mikrofonen.

Hillary Clinton ignorerede fuldstændig den spidse bemærkning.

Trump og Clinton mødes i den tredje og sidste direkte tv-duel

I dybt konservative kredse er præsidenkandidat Hillary Clinton så absolut en af de mest forhadte personer - og derfor var der i  dén lejr umiddelbart opbakning til Trumps ord:

Omvendt var reaktionen fra Hillary Clintons støtter forudsigeligt nok hård. Her præsident Obamas tidligere kampagneleder:

Og her forfatter og feminist Laurie Pennywise.

Mange valgte dog også at tage ejerskab til “nasty”. 

Sagde ikke undskyld

Donald Trump afviste under nattens debat i Las Vegas - den sidste af i alt tre debatter - at han havde befamlet og overfaldt flere kvinder. 

To nye kvinder anklager nu præsidentkandidat Donald Trump for sexkrænkelser.

Meldingen fra Trump lød, at han slet ikke kendte disse kvinder, aldrig havde mødt dem, og at beskyldningerne ikke berørte ham.

- Jeg har ikke engang undskyldt til min hustru, for jeg har ikke gjort noget galt, sagde han.

Ingen løfter om respekt

Nattens ubetinget mest bemærkede detalje var dog Donald Trumps svar, da han blev spurgt om, hvorvidt han ville love at respektere valgresultatet. Også selvom han tabte.

- Det får vi at se, når tiden er inde, sagde Trump.

- Jeg vil holde jer hen i spænding.

Trump og Clinton mødes i den tredje og sidste direkte debat inden valget.

På Fox News sagde den ellers konservative tv-vært Brit Hume, at Donald Trump i dét øjeblik ødelagde en ellers god debatoptræden.

Og på de sociale medier var reaktionen øjeblikkelig.

Her Berlingskes chefredaktør:

Selv blandt konservative og republikanske kræfter var der hovedrysten til Trumps udmelding.

Kun den tidligere CNN-vært og nuværende Fox News-vært Lou Dobbs kom med en klar opfordring til alle om at holde øje med valget.

Formanden for det republikanske parti, Reince Priebus, sagde efter debatten, at partiet bestemt ville respektere valgresultatet. 

En talsmand for partiet måtte dog samtidig erkende, at han ikke talte for Donald Trump, der selv ofte har lagt afstand til republikanerne.

Hovedpersonen selv fortryder tilsyneladende intet. Han forlod debatten sammen med sin familie, fandt sin telefon frem og tweetede:

Det amerikanske præsidentvalg finder sted den 8. november. Foreløbig står Hillary Clinton til en sejr, men der er 20 dage endnu.