Udland

Oprør i EU’s egne rækker: 151.000 underskrifter i protest mod tidligere topchefs ’forræderi’

For første gang nogensinde har ansatte i EU’s institutioner startet et oprør mod deres egen arbejdsplads og deres topchefers moralske gøren og laden.

151.000 underskrifter.

Så mange har en anonym gruppe af nuværende og tidligere ansatte i EU-kommissionen formået at samle sammen i protest mod deres tidligere chef gennem 10 år, José Manuel Barroso, og hans kontroversielle job hos den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Onsdag bliver de mange underskrifter afleveret i papkasser til de tre EU-institutioner – Kommissionen, Rådet og Parlamentet – for at understrege den store utilfredshed, som lige nu ulmer i EU-krogene.

- Det er første gang, at ansatte i EU’s institutioner lancerer sådan et initiativ for at forsvare det europæiske projekt og opfordrer til mere etik på højeste niveau i de europæiske institutioner, skriver initiativgruppen til underskriftsindsamlingen i en pressemeddelelse.

De understreger, at de vil fortsætte med at presse på for mere gennemsigtighed i EU-institutionerne, en uvildig undersøgelse af Barroso-sagen og et strengere adfærdskodeks for EU-topfolk, indtil kommissionen kommer med relevante og konkrete foranstaltninger.

Én af de anonyme medarbejdere udtaler ligeledes:

- Som borger og EU-tjenestemand føler jeg mig dybt berørt over den tidligere præsident Barrosos attitude. Hans handling er en skændsel for alle ærlige og engagerede medarbejdere i EU-institutionerne, lyder kritikken.

Pensionist med fuld løn

Siden sagen kom frem få dage efter Brexit, har den kun formået at føje spot til skade for et EU, der i forvejen kæmper med at bevare borgernes tillid.

Den tillid har fået endnu et knæk med Barrosos beslutning om at slutte sig til Goldman Sachs – banken, som blev kendt for de berygtede ’subprime’ boliglån i USA, der var med til at udløse den globale finanskrise, og som desuden var dybt impliceret i den græske gældskrise.

Barrosos kontroversielle karriereskift kommer derfor på det værst tænkelige tidspunkt.  Sagen har vakt stor harme i Bruxelles, ikke mindst fordi Barroso selv har bedt kommissionen om at få sin EU-pension udbetalt.

Helt konkret drejer det sig om godt 50.000 kroner om måneden – til udbetaling resten af livet – som Barroso har kunnet nyde godt af siden sin 60-års fødselsdag i foråret 2016. Og dét vel at mærke samtidig med, at han får løn for sit nye topjob hos Goldman Sachs.

Juncker på krigsstien

EU-kommissionens nuværende formand, Jean-Claude Juncker, har for nylig sendt Barroso-tvisten videre til et uafhængigt etisk panel, som skal undersøge sagen til bunds.

Juncker har desuden proklameret, at hans forgænger ikke længere vil blive modtaget i EU-institutionerne som tidligere EU-chef, men som enhver anden lobbyist ved fremtidige besøg. Barroso skal således ikke forvente nogen VIP-modtagelse eller rød løber, som det ellers ville have været tilfældet for en tidligere kommissionsformand.

Der forventes nyt i sagen, når EU-kommissionen senest på fredag den 14. oktober skal fremlægge sin holdning til Barrosos Goldman Sachs-job.

Anden eks-kommissær i knibe

Barroso-sagen er ikke den eneste etikbyrde, som Juncker i øjeblikket må trækkes med.

I sidste måned kom det frem, at Margrethe Vestagers forgænger, tidligere EU-konkurrencekommissær Neelie Kroes, fra 2000 til 2009 var registreret som bestyrelsesmedlem i selskabet Mint Holdings Ltd. på Bahamas. Det har vakt opsigt, da hun i strid med EU's regler undlod at nævne sin rolle i selskabet med hovedsæde i det omdiskuterede skattely.

EU-kommissionen har oplyst, at man først vil tage stilling de næste skridt i den sag, når al fakta er på plads.