Sad fast på lavt vand: Strandet pukkelhval reddet fri af kalv

En pukkelhval sad fast i en sandbanke - men blev tilsyneladende reddet af en kalv.

En pukkelhval blev onsdag set i vandet ud for øen North Stradbroke Island cirka 50 kilometer fra Brisbane i det nordøstlige Australien. Hvalen var gået på grund og kunne ikke svømme videre.

I den situation kan gode råd være dyre - men heldigvis havde den uheldige hval en snarrådig unge, som kom til undsætning.

Efter at have siddet fast i cirka 40 minutter kom den fuldvoksne pukkelhval fri og kunne svømme videre i havet sammen med kalven, skriver BBC. På turen kunne den voksne hval passende takke kalven, som havde skubbet på og på den måde hjulpet hvalen fri.

Hver år svømmer pukkelhvaler langs Australiens østkyst mellem april og november på vej til koldere vande i Arktis.

En kønsmoden pukkelhval bliver cirka 12 meter lang og kan veje op til 30 tons.

I maj fik Øresund også besøg af en stor pukkelhval, der blev en stor attraktion for de lokale sejlere. Den hval kan du se i videoen herunder.