Udland

EU afviser Assads beskyldninger: Vores sanktioner er IKKE rettet mod den syriske befolkning

EU afviser den syriske præsident Assads beskyldninger om, at unionens sanktioner er sat i værk for at skade den syriske befolkning.

I et opsigtsvækkende TV 2-interview med Syriens præsident Bashar al-Assad beskyldes Danmark og de øvrige EU-lande for at indføre sanktioner, som volder skade for den syriske befolkning.

- Som en del af den europæiske union har Danmark indført sanktioner mod den syriske befolkning. Titusindvis af millioner af syrere har ikke mulighed for at dække basale behov. For eksempel kan de ikke købe vandpumper og medicinsk udstyr til at diagnosticere folk med kræft, som vil dø, fordi de ikke har råd til det rette udstyr (…) Det er EU’s politik – og den er Danmark en del af, siger den syriske præsident.

Den påstand afviser EU-kommissionen dog på det kraftigste, da TV 2 torsdag forelægger dem præsidentens anklager. 

- EU har indført sanktioner på udvalgte individer og sektorer af den syriske økonomi for at ændre Assad-regimets politik, som har været at undertrykke civilbefolkningen i Syrien siden 2011, siger den ansvarlige talsperson Nabila Massrali til TV 2.

- Men EU-sanktioner gælder ikke for nøglesektorer i den syriske økonomi som mad og medicin, og de omfatter også undtagelser for at undgå en negativ effekt på civilbefolkningen, understreger hun.

Hvorvidt EU’s sanktioner i realiteten har ført til, at den syriske leder har ændret adfærd, vil EU-talskvinden dog ikke svare på.

EU-sanktioner fortsætter

Den 27. maj 2016 forlængede EU sine sanktioner mod det syriske regime – de gælder nu frem til 1. juni 2017. Sanktioner omfatter blandt andet forbud mod import af olie, restriktioner på visse investeringer, forbud for alle EU’s lande at sælge udstyr, teknologi og software til landet samt fastfrysning af midler fra den syriske centralbank. Også fly fra Syrien har forbud mod at lande i EU’s lufthavne.

Flere end 200 personer og 70 virksomheder/organisationer har fået indrejseforbud og fastfrosset deres indeståender i europæiske banker.

EU på trapperne med ny nødhjælpspakke til Aleppo

De seneste ugers voldsomme optrapning af kamphandlingerne i Aleppo og angreb mod både hospitaler og det internationale nødhjælpskonvojer fik for fire dage siden, den 2. oktober, EU til at reagere med mere hjælp.

Sammen med FN lovede EU en ny, stor nødhjælpsplan til det østlige Aleppo, som skal give op mod 130.000 mennesker livsnødvendige behov som vand, medicin og mad.

Problemet er bare, at selvom nødhjælpen allerede nu står klar i et opmagasineret varehus i Tyrkiet, kan den ikke sendes af sted, da sikkerheden i det krigshærgede område ikke kan garanteres. Det er derfor for farligt for nødhjælpsarbejderne at begive sig ind i det østlige Aleppo, så før EU har fået de nødvendige godkendelser fra alle parter, kommer nødhjælpen ingen vegne.

EU’s nyeste håndsrækning til det syriske folk vil også hjælpe med at bringe de allermest nødstedte mennesker i det østlige Aleppo – alvorligt syge, børn, kvinder og ældre – væk fra området. 

- Vi beder alle partier i konflikten om hurtigst muligt at uddele de nødvendige tilladelser, for at nødhjælpen kan komme ind, og de lægelige evakueringer kan finde sted, sagde EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, den 3. oktober, ifølge Ritzau. 

Der har tidligere været forgæves forsøg fra EU’s side, når det kommer til at bringe nødhjælp ind i landet på grund af sikkerhedssituationen.

EU - en stor donor i Syrien-konflikten

EU har indtil nu brugt over 51,4 milliarder kroner på at hjælpe det syriske folk og dets nabolande siden begyndelsen af krisen i 2011. Den er dermed den største donor af alle. I årene 2016-2017 går alene knap 18 milliarder kroner fra EU-budgettet til Syrien-krisen.

På den seneste store Syrien-donorkonference i London i februar 2016 samlede EU-landenes medlemslande ligeledes mere end 22, 3 milliarder kroner ind til konflikten. Danmarks bidrag lød i denne sammenhæng på 688 millioner kroner i 2016.