Udland

Ungarsk flygtninge-nej bliver en mavepuster til EU

Ungarn ventes søndag at sige stort nej til flere EU-flygtningekvoter. Det bliver Bruxelles nødt til at tage alvorligt, siger TV 2's EU-korrespondent

På søndag skal borgerne i Ungarn til stemmeurnerne for at tage stilling til EU’s meget omdiskuterede flygtningekvoter. De ventes at sende et rungende nej af sted mod EU-hovedkvarteret i Bruxelles.

Mens folkeafstemningen ikke kan ændre på aftalen om flygtningekvoter - den er allerede trådt i kraft ved EU-lov – så er den ungarske befolknings røst en mavepuster lige ind i EU-systemet og landenes tro på, at flygtningekrisen kan løses i fællesskab.

Det vurderer TV 2’s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede, som disse dage befinder sig i Ungarns hovedstad, Budapest, for at følge afstemningen.

- Hvis ungarerne stemmer nej på søndag – og det går alle jo ud fra, at de gør - så er det et vigtigt politisk signal til resten af Europa om, at man ikke stoler på, at fælleskabet kan løse migrationskrisen. Nok heller ikke fremover, siger Lotte Mejlhede.

Hegnet er ikke kønt, men nødvendigt

Den ungarske regering med premierminister Viktor Orbán i spidsen mener, at Ungarn stort set er det eneste EU-land, der har levet op til forpligtelsen om at beskytte EU's ydre grænser. For mens migranter sidste sommer fortsatte med at strømme ind i Grækenland og i Italien, så formåede han – med sit næsten 200 kilometer lange pigtrådshegn til grænsen mellem Serbien og Kroatien – at sætte en prop i flygtningestrømmen.

- Ungarns hegn er måske ikke kønt set ud fra vestlige værdier om, at vi ikke i nyere tid ønsker hegn, mure og pigtråd i Europa. Men man må bare konkludere, at landet har formået at lukke effektivt af for en ukontrollabel strøm af blandt andet illegale migranter, siger TV 2’s korrespondent.

Vigtigt signal om EU’s fremtid

Spørgsmålet, som otte millioner ungarere på søndag skal tage stilling til, lyder: ’Skal EU forestå tvangsmæssige forflytninger af ikke-ungarske borgere til Ungarn uden parlamentets godkendelse?’

Det refererer til EU’s beslutning fra september 2015 om at omfordele 160.000 asylansøgere fra Italien og Grækenland rundt til andre EU-lande. Ungarn var ét af de fire lande, der stemte imod aftalen, som dog alligevel blev vedtaget med kvalificeret flertal.

Ifølge aftalen er Ungarn frem til 2016 forpligtet til at tage imod 1294 flygtninge. Men landet har endnu ikke taget imod én eneste, selvom det er gældende EU-lov.

Ungarn har ligeledes sammen med Slovakiet, som også var ét af de lande, der stemte imod EU’s flygtningekvoter, lagt sag an ved EU-domstolen. Der ventes en afgørelse inden udgangen af året.

Afstemningen kommer altså ikke til at rokke ved de allerede vedtagne flygtningekvoter, men den handler om, at ungarerne fremover ikke ønsker, at EU´s lande - med et kvalificeret flertal henover hovedet på det ungarske parlament - kan beslutte, hvor mange flygtninge landet skal tage.

- Formelt kan Ungarn ikke modsætte sig sådanne flertalsafgørelser fremover. De er fæstet i EU-traktaten. Men lige nu blæser der bare vinde i Europa, der går i Ungarns retning. Mange lande mener nu, at fokus ikke længere skal handle om kvotefordelinger, men om at sætte alt ind for at få beskyttet de ydre grænser, siger Lotte Mejlhede.

EU skal tage hensyn til befolkningen

Hun vurderer, at politiske meldinger fra medlemslandene – som den, der ventes fra Ungarn på søndag - nærmest har mere vægt end formelle regler.

- EU-systemet og især Det Europæiske Råd med Donald Tusk i spidsen, som styrer topmøderne, ved godt, at det er absolut afgørende for sammenholdet i EU, at den fremtidige linje i højere grad tager hensyn til folkestemninger og de enkelte landes ønsker, siger Lotte Mejlhede.

Da statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), for nyligt deltog i et EU-topmøde i den slovakiske hovedstad, Bratislava, lød den samme melding om den absolutte nødvendighed af at beskytte EU’s ydre grænser også fra statsministeren.

- Hele vejen rundt om bordet (alle EU-lande, red.) er der en realistisk erkendelse af, at Europa kan ikke stå åbent. Europa er nødt til at passe på sig selv og have styr på grænserne, lød det fra statsministeren.

Forstå Ungarns flygtningestrid med EU

    • Søndag den 2. oktober skal otte millioner stemmeberettigede ungarer til stemmeurnerne og svare ja eller nej på følgende spørgsmål: ”Skal EU forestå tvangsmæssige forflytninger af ikke-ungarske borgere til Ungarn uden parlamentets godkendelse?”
    •  
    • Spørgsmålet refererer til aftalen fra september 2015 om at omfordele 160.000 flygtninge fra Grækenland og Italien til andre EU-lande. Ungarn var ét af de fire lande, der stemte imod aftalen, som dog blev vedtaget med kvalificeret aftale.
    •  
    • Ifølge aftalen er Ungarn frem til 2016 forpligtet til at tage imod 1294 flygtninge. Landet har endnu ikke taget én eneste.
    •  
    • Den ungarske folkeafstemning kan dog ikke annullere aftalen – der er allerede gældende EU-lov. Derimod håber den ungarske betydning, at resultatet – som ventes at blive et stort nej – får stor politisk betydning for EU’s fremtidige løsninger på flygtninge- og migrationskrisen i Europa.
    •  
    • Ungarn har ligeledes sammen med Slovakiet lagt sag an ved EU-domstolen over EU’s flygtningekvoter. Der ventes en afgørelse inden udgangen af året.