'Klimaforandring er et ondsindet rygte sat i omløb af Kina'
Mange amerikanere afviser, at der er en sammenhæng mellem CO2-udledning og voldsomme vejrfænomener.
Sandsække ligger op ad husmurene, og der står pytter på vejene. Jeg er kommet til Cedar Rapids i staten Iowa, hvor oversvømmelser har ført til evakuering af store dele af byen.
Styrtregn har fået vandstanden i Cedar-floden til at stige med syv meter. For en cyklist som mig giver det problemer, for alle broer på nær een er lukket. Og den sidste er broen for motorvejen, i380, hvor jeg ikke må cykle. Min videre vej mod øst er spærret.
USA hjemsøges i stigende grad af voldsomme vejrfænomener - pludselige, kraftige regnskyl som her, orkaner, tørke ude vestpå i Californien, hvor jeg selv tidligere på turen så resultatet af de skovbrande, som manglen på nedbør fører til.
Men at vejrfænomenerne skulle have noget at gøre med klimaforandringer, afviser mange amerikanere fortsat. Nogle siger, at det hele bygger på falske historier, som Kina har sat i omløb. Konspirationsteorier har fine vækstbetingelser i USA.
Spørgsmålet er stærkt politisk. På den ene side står Donald Trump og hans meningsfæller, der stædigt holder fast i, at der ingen klimaforandringer er, eller at den i hvert fald ikke er menneskeskabt. Så vidt jeg ved, er det republikanske parti det eneste i den vestlige verden, der fastholder det synspunkt.
På den anden står Hillary Clinton, der vil have gang i den grønne omstilling, og som tidligere har udpeget Danmark som forbillede.
En landmand, Andy, som jeg mødte i Iowa, var ikke i tvivl: Med hensyn til klimaet er der bestemt "noget under opsejling", sagde han.
Jeg var standset for at tage et billede af, at han høstede. Men det blev kun til en enkelt bane, før han virtuost svingede den store New Holland mejetærsker med dens 40 fods klippebord op foran vognen, der skulle køre høsten af soyabønner væk. Han slukkede for motoren og klatrede adræt ned fra den store maskine.
- Det er stadig for fugtigt, siger han. Længst væk for enden af marken løb en flod, som var gået over sine bredder.
- Det er femte gang på fem år, at det sker. Førhen skete det aldrig, siger han og gentager, at "noget er under opsejling" med klimaet.
Det er nu ikke sådan, at der ikke gøres noget. På min cykeltur op gennem Kansas mødte jeg den ene vindmølletransport efter den anden. Kæmpemæssige møllevinger, nogle af dem fra Vestas og Siemens, på vej til gigantiske vindmølleparker, der tæller i tusindvis af møller.
Vind er der nok af på den forblæste prærie. Heldigvis havde jeg den i ryggen.
Endnu mere gang i vindenergien er der i Iowa, der er USA’s førende på det felt. Her dækker vinden 31 procent af elektricitetsforbruget.
Set med danske øjne ville det være nemt at nedbringe det amerikanske energiforbrug, der pr. indbygger er mere end dobbelt så stort som det danske.
Der er masser af "lavthængende frugter". Bedre isolering for eksempel. Termoruder er fortsat ingen selvfølge, og utætheder ved døre og vinduer er nemme at få øje på - selv i områder, hvor der bruges masser af energi på opvarmning om vinteren og nedkøling, air conditioning, om sommeren.
Og så er der bilerne. De er gennemsnitligt set blevet mindre, men der kører fortsat masser af pickup trucks omkring med motorer, der kunne drive et mindre fragtskib frem. Og som typisk efterlades i tomgang, mens ejeren er på indkøb i det lokale supermarked. For det med klimaforandring er jo bare noget venstreorienteret hysteri.
Hysteri eller ej - jeg stod i Cedar Rapids uden at kunne komme videre på grund af den opsvulmede flod. Jeg fulgte den lidt mod syd og kom til 12th Street og en af de afspærrede broer. "Road closed", stod der på et skilt, mens en betjent sad i en patruljevogn og holdt øje med, at ingen sneg sig forbi.
Jeg kørte hen til betjenten og forklarede ham mit dilemma med at komme over floden. Han inspicerede mit spinkle køretøj med øjnene og sagde så: - En cykel? Det går nok. Smut bare.
Måske tror amerikanerne ikke på klimaforandring. Men hjælpsomme er de.