Mens de skændes om skylden, lider befolkningen
I gjorde det? Nej, I gjorde det. Beskyldningerne om angrebet på en nødhjælpskonvoj i Aleppo fyger frem og tilbage.
21 civile blev dræbt, da en nødhjælpskolonne blev angrebet i Aleppo i Syrien mandag. Det ligger fast.
Hvem der står bag angrebet, er til gengæld ikke klart endnu.
USA siger, at det er Rusland eller Syrien, der stod bag et luftrangreb. FN siger det også, men rettede det efterfølgende til ”et angreb” og ikke et luftangreb. Rusland og Syrien afviser på det skarpeste at stå bag. Kort fortalt.
Nødhjælpskonvojen skulle fragte nødhjælp, mad og medicin til en del af Aleppo, der er kontrolleret af Syriske oprørsstyrker.
Konvojen var en kombineret FN-Røde Halvmåne kolonne, og angrebet skete, mens nødhjælpsarbejdere var ved at losse lastbilerne i Aleppo. Angrebet betød, at 18 af kolonnens 31 køretøjer blev ødelagt. Et lager med nødhjælp blev også ramt ved angrebet.
Ifølge FN var alle involverede parter i konflikten informeret om konvojens rute.
Kort efter angrebet kom de første beskyldninger. Nogle er trukket tilbage igen, mens andre er skærpet. Samtidig prøver interessegrupper på hver side af konflikten at afsløre, hvad der er sket.
Senest har en anti-russisk organisation fremlagt billeder, der angiveligt beviser, at der er rester af klyngebomber, som kun Rusland og præsident Assads regeringshær benytter, i murbrokkerne ved angrebet på nødhjælpskonvojen.
- En ting kan man sige: Slaget på medieslagmarken, i kampen om opinionen, er næsten ligeså vigtig som kampen på den rigtige slagmark. Dem der får fortalt højest, og overbevist omverdenen om, at de har ret, vinder. Også selvom det bagefter viser sig, at de ikke havde ret, siger Steffen Jensen.
Det russiske forsvarsministerium offentliggjorde tirsdag billeder, som de siger, beviser, at nødhjælpskonvojen også gemte på våben. På droneoptagelserne ses en pickup-truck med en anhænger, som ligner artilleri af en slags. Videoklippet stopper, inden man ser et angreb på konvojen.
Rusland og Syrien fortalte umiddelbart efter angrebet, at det skyldtes en brand eller et angreb på jorden.
Røde Kors og FN meldte først ud, at konvojen var blevet ramt af et luftangreb, men senere ændrede de ordlyden.
- Vi kan ikke afgøre, om der rent faktisk er tale om luftangreb. Vi kan slå fast, at kolonnen blev angrebet, sagde FN-talsmand Jens Lærke til Reuters tirsdag.
USA holdt fast i, at det var et luftangreb.
- Alle vores oplysninger tyder klart på, at det var et luftangreb. Det betyder, at kun to parter kan have været ansvarlige: Enten det syriske regime eller den russiske regering. Uanset, så gør vi den russiske regering ansvarlig for luftangreb i området, i lyset af, at de under våbenhvilen skulle have indstillet alle aktioner i luften på de steder, hvor der bliver fløjet nødhjælp, sagde sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Ben Rhodes.
De store spillere
USA’s udenrigsminister John Kerry lagde heller ikke fingre imellem efter et møde i FN’s sikkerhedsråd.
- Der er kun to lande, der har fly, der er i luften i løbet af natten, eller som overhovedet flyver i det pågældende område, og det er Rusland og Syrien, sagde John Kerry.
Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov sagde onsdag, at Rusland ønsker en undersøgelse af angrebet.
- Vi insisterer på en grundig og uvildig undersøgelse af angrebet på nødhjælpskonvojen, lød ordene fra Lavrov.
Hver sin virkelighed
Men hvorfor vil russerne overhovedet have en undersøgelse, når de samtidig udpeges til at være indblandet? TV 2’s mellemøstkorrespondent, Steffen Jensen har et bud.
- For at sådan en undersøgelse overhovedet skal kunne laves, skal disse uvildige undersøgere have adgang til området. Hvem er uvildig efterhånden og vil parterne udlevere deres efterretningsoplysninger? Jeg tror ikke, at det er sandsynligt, de vil afsløre noget, der kan kompromittere dem selv eller er af strategisk betydning. Så det er næsten en gratis omgang, siger Steffen Jensen.
Efter at have dækket krige og konflikter i Mellemøsten i en årrække, har Steffen Jensen lært en bitter sandhed.
- Dagen derpå er det næsten ligegyldigt, hvem der egentlig har ret, og hvad der i virkeligheden er sket. Parterne reagerer på den virkelighed eller fortælling, de tror på. På slagmarken har det ingen betydning. Her skaber propagandaen mere virkelighed end sandheden gør, siger Steffen Jensen.
Alle parter kan lave fejl, og derfor er det ofte svært at vurdere, de enkelte episoder, siger Steffen Jensen.
Lørdag blev syriske regeringsstyrker i det østlige Syrien udsat for et luftangreb, og flere end 60 mistede livet. De første mange timer, tog ingen ansvaret for angrebet, og regimet og Rusland sagde, det var den amerikansk ledede koalition, der stod bag. Til sidst måtte amerikanske sikkerhedskilder indrømme, at de formentlig havde ramt regeringsstyrkerne ved en fejl.
- Men vi kan også bare konstatere, at præsident Assad ikke har et gram troværdighed tilbage. Han nægter den dag i dag, at hans hær har angrebet civile, brugt tøndebomber, angrebet hospitaler og lægeklinikker, selvom det er bredt dokumenteret. Han kan også se beviserne, men han nægter, siger Steffen Jensen.
Civilbefolkningen lider
Et gammelt ordsprog lyder: ”I krig er sandheden det første offer”. Men der er mange flere Syrien.
- I hele konflikten er den uskyldige civilbefolkning, der taber. Flere end 300.000 mennesker er blevet dræbt, og det er tilsyneladende de stridende parters mindste bekymring, siger Steffen Jensen.
Trods den seneste uges udvikling, og nye bombardementer i Aleppo, er der nu planer om nye nødhjælpskonvojer til byen.
- Vi undersøger muligheden for en ny konvoj med nødhjælp i Syrien til det østlige Aleppo, siger FN-talsmand Jens Lærke til Reuters.
To nødhjælpskonvojer med fornødenheder til 185.000 mennesker har stået stille ved den tyrkisk-syriske grænse i mere end en uge. Ifølge FN er der ikke tilstrækkelige garantier fra alle konfliktens parter til, at de kan få dem sikkert frem til det østlige Aleppo.