Udland

I Frankrig har de haft tørklædeforbud i 12 år: I Republikken er religion en privat sag

Debatten om tørklædeforbud i danske skoler er i fuld gang. I Frankrig indførte man for 12 år siden en lov om netop det.

Siden 2004 har hovedtørklæder været forbudt i offentlige skoler i Frankrig - også i offentlige gymnasieskoler.

Forbuddet kom efter en debat om piger til idræt. Lærere i en provinsby klagede over, at pigerne ikke kom til idræt. For idrætslærerene havde sagt, at de skulle komme uden tørklæder. Til sidst blev pigerne så helt væk fra skole. Så blev der skredet ind.

Republikken kræver, at religion er en privat sag, der skal holdes væk fra det offentlige rum. På den måde vil det være nemmere at skabe ro og fredelig sameksistens mellem diverse religioner og befolkningsgrupper, er påstanden.

Ulla Terkelsen

Den borgerlige Chirac-regering fik flertal for forbud i skolerne imod tørklæder, jødiske kalotter, turbaner og store, synlige kors – altså forskellige synlige religiøse symboler. Det skabte ro i skolerne om spørgsmålet.

Mange muslimske piger bærer tørklæder på vej til skole nu. Tager dem af, når de er kommet ind i skolen. Tager dem på igen, når de skal hjem. Men altså ingen religiøse hovedbeklædninger i timerne.

I private skoler, f. eks. katolske skoler, der bestemmer skolelederen. Nogle katolske skoler har fået muslimske piger som elever, hvis den katolske skoleleder tillader tørklæderne.

Fire forskellige typer islamiske måder at dække sig til. Øverst til venstre, Hijab, øverst til højre en Niqab,  nederst til venstre en Tchador og nederst til højre en Burka.

Flere forbud

I 2011 kom forbuddet i Frankrig så imod burkaer og niqab er i det offentlige rum, på gaderne, på posthuse, jernbanestationer osv.

Det er den hovedbeklædning, der helt tildækker det kvindelige hoved, men med revner til øjnene. I tilfældet burka dog med gitterværk for øjnene. De beklædninger blev forbudt af sikkerhedshensyn.

Der føres ikke statistikker over religiøse tilhørsforhold i Frankrig. Det er en verdslig republik, der ikke registrerer folks religion.

Ulla Terkelsen

I sommer fik debatten om muslimske kvinders tildækning eller ej endnu en hidsig tur i Frankrig. Det var da burkinierne dukkede op på strandene. Det er en muslimsk badedragt, der dækker krop, hoved og hals, men ikke ansigt.

Kommunale myndigheder rundt omkring forbød burkinierne med lokale forordninger.

Men den franske højesteret omstødte de lokale forbud. Den politiske splittelse gik på kryds og tværs. På højrefløjen gik politikerne ind for forbuddene. Men også den socialistiske og indflydelsesrige premierminister Manuel Valls gik ind for forbud mod burkinier.

En historisk adskillelse

Frankrig har siden en lovgivning i 1905 været en strengt verdslig republik. Det var oprindeligt en lovgivning, der var rettet imod den katolske kirke og til fordel for ligestilling af ikke-katolikker, f. eks jøder.

Den franske republik er neutral, hævet over diverse religiøse gruppers interesser.

Republikken kræver, at religion er en privat sag, der skal holdes væk fra det offentlige rum. På den måde vil det være nemmere at skabe ro og fredelig sameksistens mellem diverse religioner og befolkningsgrupper, er påstanden.

Tonen i debatten er skærpet nu, fordi terrorangrebene i de sidste godt 18 måneder i Frankrig har skabt generel mistanke imod muslimer.

Den borgerlige politiker Nicolas Sarkozy, som gerne vil være Frankrigs næste præsident, vil have skærpet lovgivningen om burkinier.

Nicolas Sarkozy.

Der er folk på venstrefløjen, som opfatter de religiøse forbud som rettet mest imod muslimer, som islamofobi i fåreklæder, fordi netop muslimer bliver mere og mere religiøse i disse år. Katolske franskmænd bliver mindre og mindre katolske.

Om forbuddene imod tørklæder, burkaer og niqaber har hjulpet integrationen i samfundet, det ved ingen.

Der føres ikke statistikker over religiøse tilhørsforhold i Frankrig. Det er en verdslig republik, der ikke registrerer folks religion.