Massiv støtte til Putin & Co.: - Vi skulle have stjålet bedstemors pas
For fem år siden gik russere i tusindvis på gaden for at kræve Putin sat fra magten. I dag kan mange ikke få nok af ham, viser resultatet fra søndagen
- Jeg er chokeret, lød det fra min russiske tolk her til morgen.
- Selv i mit distrikt gik 32 procent af stemmerne til Forenet Rusland. Ja, også min kusine har stemt på det parti. Jeg er chokeret!
Ksenia er næppe den eneste russer, der fik sig en brat opvågnen her til morgen. For selv om hun bor i det centrale Moskva, hvor den liberale Putin-kritiske opposition ellers plejer at stå stærkt, så måtte hun erkende, at det den her gang blev et rungende ja til Putin-partiet Forenet Rusland. Et ja med andre ord til Putins politik, og, er der mange der frygter, et ja til mange flere år med Putin.
Så meget desto mere overraskende er det, at valgsejren kommer på et tidspunkt, hvor landet gennemlever den værste økonomiske krise siden 1990’erne. Reallønnen er faldet, økonomien sat i bakgear, og som om det ikke var nok, så har den populære præsident sat landet på konfrontationskurs med Vesten og indledt militære eventyr i Syrien og Østukraine. Men alt det til trods, så har vælgerne altså stemt på mere af det samme!
Søndagens solide ja på over 50 procent af stemmerne kan ikke bortforklares med den valgmanipulation, som systemet plejer at betjene sig af, og som åbenbart er så indgroet, at nogen af de valgtilforordnede i går blev taget på fersk gerning af de videokameraer, som ellers skulle dokumentere, at den her gang gik det hele redeligt og ærligt til.
Den kan heller ikke forklares med den ensidige dækning af det politiske spektrum i de landsdækkende Tv-kanaler, hvor den Putin-kritiske opposition sjældent får et ord indført og men konsekvent tillægges skumle motiver og lyssky forbindelser til fremmede magter, eller får deres sexliv udstillet på skjulte optagelser, der med usvigelig sikkerhed altid dukker op. Nej, den enkle forklaring er, at en stor del af russerne reelt bakker op om landets præsident.
Nogen fordi de støtter den patriotiske kurs, andre fordi de mener, landet har behov til en stærk leder på steroider, andre igen fordi de ikke kan se noget alternativ.
For at vende tilbage til kusine Olga, der bor i satellitby uden for Moskva. Hun har med åbne øjne stemt på ”magtens parti”, altså Forenet Rusland, forklarer hun.
- De har godt været ved magten længe, men har gjort meget godt for vores by, forklarer hun.
- For eksempel har de åbnet mange nye børnehaver, så der ikke længere er ventelister. Hvis de andre kommer til magten, så vil de også bare begynde at rage til sig. Der er ingen af dem, jeg stoler på. Så som vi siger på russisk: Én gammel ven er bedre end to nye, lyder kusine Olgas forklaring.
Kald det kynisme, kald det realisme, men den slags betragtninger er sikkert gået gennem hovedet på mange, da de skulle sætte deres kryds i går.
Når mange russere er så desillusionerede med det parlamentariske demokrati, så er det er ikke kun Putins-systemets skyld, men det hænger i høj grad sammen med de kaotiske 1990’ere. De står stadig som et skrækeksempel og rummer forklaringen på, hvorfor VV, Vladimir Vladimirovits Putin, er så populær.
1990’erne var ydmygelsernes år, ikke bare økonomisk, men også politisk. En traumatisk oplevelse for en nation, som ellers havde været toneangivende i et multietnisk imperium, der kunne give den amerikanske supermagt kamp til stregen.
Derfor de 32 procent til Kreml & Co., også i downtown Moskva. Hvad angår den Putin-kritiske brøkdel af befolkningen, så har reaktionerne ikke bare været chok og forfærdelse. Mange har taget det med et skuldertræk, som journalisten og radioværten Viktor Sjenderovits, som konstaterer, at ”efter det her iscenesatte valg, så hersker der den perfekte harmoni. Regeringen giver ikke en skid for folket, og folket giver ikke længere en skid for regeringen”. For bagsiden af triumfen er, at valgdeltagelsen endte med at blive rekordlav, især i Moskva og Skt. Petersborg, som netop har været den liberale oppositions højborge. Det var typisk middelklassen herfra, som stod bag protesterne tilbage i 2011.
Middelklassen har Putin har for længst opgivet. Hans magtbase er nu de regeringsansatte og arbejderne rundt om i regionernes industribyer. Og så selvfølgelig en god del af pensionisterne.
- Måske var det slet ikke så dårlig en ide at stjæle bedstemors pas, lød konklusionen fra Ksenia, da hun var kommet sig lidt over chokket her til morgen.
”Stjæl Babushkas pas”, lød et tweet fra en humoristisk sjæl i går. Uden pas ville bedstemor nemlig ikke have været i stand til at få adgang til stemmeboksen, og så var systemet da i det mindste blevet berøvet én stemme, lød den indforståede forklaring.