Choktal: Så meget af verdens vilde natur har vi ødelagt – på mindre end 25 år

Klodens natur er under hårdt pres.

En ny rapport slår nu fast, at menneskeheden har ødelagt op mod 10 procent af Jordens vilde natur - på under 25 år.  

I rapporten bliver det påvist, at et område, der er dobbelt så stort som Alaska – svarende til 3,3 millioner kvadratkilometer, - er blevet ødelagt af menneskelige aktiviteter siden 1993. Forskerne kalder det ’chokerende dårligt’.  

Amazonas står for tæt på en tredjedel af det store tab af vild natur, selvom den brasilianske regering de seneste år har forsøgt at bremse fældningen af regnskoven.

I Afrika kan ingen del af skovene i Congos lavland ifølge forskerne længere betegnes som vild natur. Verdensnaturfonden anslår, at området er hjemsted for flere gorillaer og chimpanser end noget andet sted i verden, skriver The Guardian.

- Miljøpolitikker svigter verdens svindende vilde natur. På trods af, at disse områder er hjemsted for stor biodiversitet, at de regulerer lokale klimaer, og at de opretholder mange lokalområder, forsvinder disse områder for øjnene af os, siger professor William Laurance fra James Cook University.

- Der er fire grunde til, at vi skal bevare disse områder: De fremmer biodiversiteten, de bremser drivhuseffekten, de fattigste af de fattige bor i de områder, og områderne er samtidig et referencepunkt for naturen – fra miljøerne før menneskets udvikling, siger Dr James Watson, fra University og Queensland og Wildlife Conservation Society. James Watson er også hovedforfatter på det nye studie.

 Samtidig advarer forskerne i studiet om, at udviklingen har faretruende perspektiver.

- Uden nogle politikker, der beskytter disse områder, vil de blive ofre for udviklingen. Vi har et til to århundreder til at vende den her udvikling, siger Dr. James Watson.

Studiet definerer vild natur som ’hovedsageligt økologisk intakt’ og ’mestendels fri for menneskelig forstyrrelse’.

Forskerne bag studiet har vurderet, at et område ikke længere er vild natur, hvis de var berørt af menneskelig kontakt som veje, belysning om natten og meget opdyrket jord.

Tab af vild natur vil ifølge forskerne være katastrofal for mange truede dyrearter, men også for klimaet, da mange af de uberørte skove bremser drivhuseffekten.

Forskerne tager med i deres rapport, at der bliver gjort store anstrengelser for at implementere projekter, der kan bevare og udvide beskyttede områder med vild natur i verden. Men ’disse positive eksempler er for få, og vi argumenterer for, at øjeblikkelig handling for at beskytte verdens resterende vilde natur i stor skala er nødvendig, inklusiv på de globale politiske platforme’, skriver forskerne i studiet.

Studiet konkluderer, at vild natur bliver ødelagt hurtigere end nye naturområder bliver erklæret fredet. Hver gang 2,5 kvadratkilometer natur bliver fredet, bliver 3,3 kvadratkilometer vild natur ødelagt.

Studiet kommer samtidig med, at verdens førende naturbevarelseseksperter slutter et møde i Hawaii, hvor miljøpolitik har været på dagsordenen.  

Hos Verdensnaturfonden i Danmark mener man, at rapporten virker meget troværdig.

- Vi var jo godt klar over, at det var den vej, det gik, men det er til at tude over, at det er så meget. Det er jo virkelig forfærdelig læsning. Vi er i en biodiversitetskrise, siger Bo Normander, der er programleder for skov og biodiversitet i WWF Danmark.

Han mener, at der er behov for politisk lederskab, både i Danmark og i andre lande.

- Ordet natur er slet ikke nævnt i regeringens 2025-helhedsplan, så vi har brug for, at det bliver taget seriøst på globalt plan. Udviklingsbistanden kan gøre en forskel, for mange lande, hvor der bliver ødelagt allermest natur, er fattige områder, hvor dele af befolkningen ikke har noget valg og fælder træer eller nedlægger dyr for at kunne overleve, siger Bo Normander.

Han forklarer, at Danmark stort set ikke har noget urørt natur tilbage, og at vi som land derfor er et rigtig dårligt eksempel. Men problemet er globalt og bunder i mange tilfælde i grådighed.

- Vi kan simpelthen ikke holde fingrene fra naturen. Der er krybskytteri, og vi fælder skovene for at få tømmer. Det er drevet af økonomisk grådighed, og det er meget kortsigtet, siger Bo Normander.

- Der er mange stærke kræfter, der arbejder for naturbevarelse, så uden dem ville det se meget værre ud.