Donald Trump

Mød Hualapai-stammen: - Du får lov at beholde din skalp denne gang

TV 2's cyklende reporter i USA er på besøg hos hualapai-indianerstammen. De ejer det halve af Grand Canyon og kan absolut ikke lide Donald Trump.

Den legendariske Route 66 slynger i af sted gennem Arizonas solsvedne landskab og forbinder en række småbyer, hvor det store flertal af indbyggerne har tænkt sig at stemme på Donald Trump ved præsidentvalget til november.

 Men der er en enkelt undtagelse: Peach Springs med dens godt 1000 indbyggere.

Valgkamp fra cykelsadlen - LRAS - manifest

1. Jeg kan lide at cykle, og gerne langt.

2. Der er valgkamp i USA, som er et land, jeg har været fascineret af i 45 år.

Hvad er så mere naturligt end at kombinere de to interesser? Jeg har netop indledt en tur, der - om alt går vel - skal gå fra Los Angeles til Chicago, cirka 4000 km.

Ruten følger i hvert fald noget af vejen den gamle og legendariske Route 66. Men ellers er det tanken at søge ud til de steder, hvor andre journalister sjældent eller aldrig kommer, og give befolkningen der en stemme.

Den lille by er hovedsæde i et indianerreservat, der huser Hualapai-stammen. Og dens medlemmer er ikke i tvivl om, at republikanernes kandidat ikke er deres mand.

 - Jeg har endnu ikke mødt en stammefrænde, som vil stemme på Trump, siger Creedence Honga, en 22-årig indianer. Jeg faldt i snak ham, da jeg provianterede til min cykeltur i stammens nye og flotte supermarked.

Medlemmerne af Hualapai-stammen er ikke glade for Donald Trump, fortæller Creedence Honga.

Han tilbyder mig at køre mig en tur i sin bil, så jeg kan se byen.

Undervejs fortæller Creedence, at stammen her er bedre stillet end så mange andre. Det ses blandt andet af, at indianerne bor i rigtige, grundmurede huse, hvor beboerne i mange andre reservater må nøjes med trailere.

Velstanden skyldes et naturfænomen lidt nord for Peach Springs: The Grand Canyon.

Halvdelen af den verdenskendte kløft ligger på det område på i alt 4000 kvadratkilometer, som hualapai-stammen fik tildelt af de hvide.

Dengang kunne ingen formentlig se, hvordan sådan en kløft kunne være noget værd. Men i vore dage skovler indianerne penge ind fra turisterne.

- Turisme er helt klart vores hovedindtægtskilde , siger Creedence.

Et indianerreservat er formelt en suveræn nation. For eksempel har hualapai-stammen sit eget politi og sit eget skattesystem. Så folk udefra må indordne sig efter stammens regler.

Fra bilen ser vi skolen, daginstitutionerne, fængslet og stammepolitiets hovedkvarter.  Til slut kører vi hjem til Creedence, der bor sammen med sin mor - der er navajo-indianer - og sin far, Waylon, i et parcelhus.

Creedence løfter en lille økse, som ligger på køkkenbordet, men lægger den så fra sig igen og siger med et glimt i øjet: - Du får lov til at beholde din skalp denne gang.

I et svagt blåligt skær fra en enkelt lampe i loftet sidder vi i køkkenet og taler om, hvor heldig hualapai-stammen er at have en fantastisk indtægtskilde som Grand Canyon. Mange andre stammer må hutle sig igennem ved for eksempel at drive spillekasinoer.

Heldig. Ja - og så alligevel ikke. For bagved lurer den grundlæggende uretfærdig, at hele Amerika oprindeligt  var indianernes, men at de blev frataget landet ved folkedrab og etnisk udrensning. De blev også tvunget til at skiifte religion - "kristen jjihad". Metoder, som USA i vore dage flittigt påtaler i andre lande.

Indianerne føler sig stadig ind imellem dårligt behandlet. Men som Waylon sigerr: - Vi har altid fået den bedste behandling, når der har været demokrater ved magten. Derfor får Hillary Clinton vores stemme.