Udland

Moder Teresas patienter døde i smerte: 'Hun var ingen helgen'

Moder Teresa i 1981. Hele verden beundrede hendes arbejde med fattige i Calcutta. To år tidligere havde hun modtaget Nobels Fredspris.

Den verdensberømte nonne bliver kåret som helgen på søndag. Men hendes kritikere beretter om en "lidelseskult" på hendes omsorgshjem.

På søndag den 4. september bliver Den Velsignede Teresa fra Calcutta kåret til helgen af paven i Rom.

Hun er nok bedre kendt som Moder Teresa - for det var under det navn, hun blev et symbol på godhed, medmenneskelighed og selvopofrelse.

Der er noget smukt ved at se fattige acceptere deres lod, at lide ligesom Kristus

Moder Teresa

Men hvor god, bamhjertig og kærlig var hun egentlig? - og hvordan går det med hendes velgørende organisation?

Ad helvede til, mener hendes kritikere.

Moder Teresa hed egentlig Agnes Gonxha Bojaxhiu. Hun var født af albanske forældre og begyndte sit arbejde som nonne i den indiske storby Calcutta i 1948. Da hun døde i 1997, stod hun i spidsen for 4.000 nonner og 120.000 frivillige i 450 hospitaler, omsorgshjem, AIDS-centre og børnehjem i hele verden.

Den én meter og 52 centimeter høje kvinde i den hvide nonnedragt modtog Nobels Fredspris i 1979 for sit arbejde. På søndag bringer pave Frans hende i selskab med Jomfru Maria, Jeanne d'Arc og Sankt Peter, og afslutter dermed 19 års venten for tilhængerne af hendes projekt.

Modstanderne er knap så begejstrede.

Moder Teresa bliver kritiseret for at lade beboerne på hendes omsorgshjem lide, selv om hun havde penge til at hjælpe dem.
Moder Teresas billede ved Peterskirken i Rom.
Den polskfødte pave Johannes Paul II havde et nært forhold til Moder Teresa, og han gjorde en stor indsats for at gøre hende til helgen kort efter hendes død i 1997.

Historien om Moder Teresa er nemlig også en historie om religiøs ekstremisme, tvivlsomme forhold til diktatorer og en besynderlig form for hjælp til syge og døende.

Kritikken har været fremme i årevis - men Den Katolske Kirke har holdt stædigt fast i glansbilledet af Moder Teresa siden Pave Johannes Paul saligkårede hende i 2003.

Med saligkåringen blev Moder Teresa så at sige anbragt i overhalingsbanen til en helgenkåring og direkte adgang til det fornemste selskab i Himmerriget.

Hun opfattede lidelse som en god ting.

Genevieve Chenard, professor i psykologi

Helgennavnet - "Den Velsignede Teresa fra Calcutta" - blev offentliggjort, efter kirken havde set beviser for, at hun havde udført et mirakel. Gejsteligheden er overbevist om, at Moder Teresa har udført en overnaturlig helbredelse. Lægerne er imidlertid ikke helt enige - men mere om det senere.

Jubelhistorier blev mødt med skepsis

Myterne om moder Teresas godhed er blevet undersøgt af tre canadiske professorer i psykologi. De tre udgav en akademisk artikel om emnet i det religionsvidenskabelige tidsskrift Religion/Sciences religieuses.

Professorerne Serge Larivée, Geneviève Chénard og Carole Senechal fra universiteterne i Montreal og i Ottawa brugte to år på artiklen "Den mørke side af Moder Teresa".

Hun kunne have bygget det mest teknologisk moderne hospital i Indien på det tidspunkt.

Genevieve Chenard, professor i psykologi

De tre var i gang med at forberede et seminar om etik og menneskelig godhed, da Moder Teresa blev nævnt som et symbol på ultimativ uselviskhed.

De gav sig til at læse om hendes gerninger i Calcutta, men dokumentationen for moder Teresas godhed pirrede professorerne.

- Beskrivelsen var så begejstret, at den vakte vores nysgerrighed og fik os til at undersøge emnet yderligere, sagde Serge Larivée, da undersøgelsen blev offentliggjort i 2013.

Moder Teresa på et af sine omsorgshjem i Calcutta i 1979. Hun modtog Nobels Fredspris samme år.
Moder Teresa blandt de fattige i Calcutta i 1979. På det tidspunkt havde hun allerede indsamlet enorme pengebeløb - men kun få af pengene blev brugt direkte på de fattige.
Flere fremtrædende hinduer har anklaget Moder Teresas nonner for forsøg på at tvangskonvertere de fattige til kristendommen. Dette har organisationen dog afvist.

Mange af de begejstrede historier viste sig at være skrevet af religiøse forfattere og journalister. I alt læste de tre professorer 287 bøger og dokumenter om Moder Teresa, hyldestskrifterne blev sorteret fra, og så kom professorerne frem til en stærkt kontroversiel konklusion.

Mange af de fattige, der kom til Moder Teresas omsorgshjem, modtog aldrig nogen lægebehandling. De fattige lå og døde, uden at der blev gjort andet end at døbe dem. Der var dårlig hygiejne og mangel på smertestillende medicin på trods af, at Moder Teresas organisation havde masser af penge.

Verden modtager meget fra deres lidelser.

Moder Teresa

- De behandlede ikke rigtig de syge. (...) Hun opfattede lidelse som en god ting. Det var, hvad hun tilbød folk; at være nær Jesus mens de døde i lidelse. De havde masser af penge. Hun kunne have bygget det mest teknologisk moderne hospital i Indien på det tidspunkt, men hun opfattede lidelse som en god ting, siger Genevieve Chenard fra Universitetet i Montreal til magasinet Outlook India.

Pengene gik til huse

Han fortæller, at Moder Teresas enorme popularitet og unikke evne til at indsamle penge havde skaffet hendes organisation næsten 100 millioner dollar i 1980.

Et sted mellem 5 og 7 millioner dollars gik til medicin og hjælp til de fattige. Resten gik til huse og hjælp til hendes missionærer, viser professorernes undersøgelse.

Moder Teresa var formidabelt dygtig til at indsamle penge, og hun var ofte på rejse for at skaffe flere.
På besøg hos USAs præsident Ronald Reagan i Det Hvide Hus.
En ung Hillary Clinton sammen med Moder Teresa.

De tre canadiske professorer bakkes op af den indiske læge Dr. Aroup Chatterjee, som er vokset op i Calcutta. Han var venstrefløjsaktivist i 1970'erne og arbejdede også i Calcuttas slum.

Han fortæller til avisen New York Times, hvordan Moder Teresa havde grundlagt en "lidelseskult" i sine omsorgshjem.

Filosofien i omsorgshjemmene var at bruge så få midler som muligt, og ifølge Aroup Chatterjee blev børn bundet til deres senge, kanyler blev genbrugt til de var sløve, og hvis patienterne skulle på toilettet, måtte de besørge i fuld offentlighed.  

Aroup Chatterjee blev først opmærksom på Moder Teresas status som verdensstjerne i Vesten, da han flyttede til London i 1985.

Han blev så provokeret, at han gav sig til at samle materiale om Moder Teresas organisation. Det blev bogen "Moder Teresa: Den endelige dom" som blev udgivet i 2003.

Patienterne fik kun kærlighed

Kritikken af Moder Teresas omsorgshjem var imidlertid fremme langt før.

I 1994 besøgte Dr. Robin Fox, som var redaktør på det anerkendte medicinaltidsskift The Lancet, et af Moder Teresas hjem for døende. Han kunne konkludere, at der ikke blev gjort nok for at helbrede patienterne eller lindre deres smerter.

Moder Teresas organisation tilbyder stadig husly og lindring til fattige mennesker rundt om i verden.
I 2016 bliver de syge behandlet af nonner i Moder Teresas omsorgshjem.
Et alderdomshjem i Calcutta 2016.

Robin Fox beskrev blandt andet, hvordan nonnerne på omsorgshjemmene foretrak at lade "skæbnen frem for planlægning" styre, hvordan de syge blev behandlet. Forkerte diagnoser var hyppige, patienterne fik forkert medicin og døende patienter med stærke smerter fik så godt som ingen medicinsk lindring.

- Manglen på god smertestillende medicin viser, at Moder Teresas har en markant anderledes tilgang til hospice-bevægelsen. Jeg ved godt, hvilken tilgang jeg foretrækker, hed det fra Robin Fox.

Forklaringen fra nonnerne på omsorgshjemmene var, at patienterne ikke behøvede "ting", men blot behøvede at føle sig elsket og dø i fred med Gud.

Skønheden ved lidelse

Moder Teresa blev selv konfronteret med kritikken. Den stærkt religionskritiske journalist Christopher Hitchens interviewede hende om emnet, og han har refereret hendes svar således:

- Der er noget smukt ved at se fattige acceptere deres lod, at lide ligesom Kristus led. Verden modtager meget fra deres lidelser.

Moder Teresa var dog ikke en større tilhænger af lidelse, end at hun selv blev behandlet på et moderne hospital i USA, da hun lå for døden i 1997.

Journalisten Christopher Hitchens producerede en dokumentarfilm om Moder Teresa i 1994. Den fik titlen Helvedes Engel (Hell's Angel) - og var kilde til international debat dengang.

Han fulgte filmen op med en bog, som han gav titlen Missionærstillingen (Missionary Position), hvor han udbyggede sin kritik. Den blev i sin tid anmeldt i New York Times, hvor bogens konklusion blev gengivet:

- Moder Teresa er mindre interesseret i at hjælpe de fattige, end i at bruge dem som en uudtømmelig kilde af elendighed, på hvilken hun kan udbrede sine ekstremistiske katolske synspunkter, hed det i anmeldelsen.

En fotoudstilling i Rom forud for helgenkåringen.
Moder Teresa sammen med sine medsøstre kort før sin død.
Moder Teresas sandaler er nu udstillet i Rom.

Og netop de konservative katolske synspunkter var Moder Teresa kendt for.

Hun var indædt modstander af prævention, abort og skilsmisse.

Da hun modtog Nobels Fredspris i 1979 sagde Moder Teresa følgende i sin tale:

- Jeg føler, at den største ødelægger af fred idag er abort. Det er en direkte krig - et direkte drab - et direkte mord som bliver udført af en mor.

Dianas skilsmisse

I november 1995 skrev hun et brev til Irland, da det katolske land var på vej til at lovliggøre skilsmisse.

- Det skader hele samfundet. Når man tillader skilsmisse, fortæller man folk, at ægteskabsløftet ikke holder "til døden os skiller", men "til skilsmissen skiller os ad", lød det fra Moder Teresa.

Men når det kom til vennekredsen, blev den strenge fortolkning imidlertid ikke overholdt.

Moder Teresa modtager Nobels Fredspris.

Moder Teresa var venner med den britiske Prinsesse Diana. Moder Teresa har selv sagt, at hun betragtede Diana som en datter og da prinsessen blev skilt fra Prins Charles i 1996 lød det således fra hende, da hun talte med ugebladet Ladies Home Journal:

- Ved du hvad? Det er godt, at det er slut. (...) Ingen var lykkelige. Jeg ved, at jeg burde tale for kærlighed og enhed i familien, men i deres tilfælde...

Og den britiske kongefamilie var ikke de eneste statsoverhoveder, som Moder Teresa kom tæt på.

Vennerne i Haiti

Hun modtog penge fra Haitis diktator-familie Duvallier - og hun fik endda en medalje - en såkaldt æreslegion - fra diktatorfruen Michele Duvalier i 1981 under et besøg i Haiti.

Dengang holdt Jean-Claude Duvalier - bedre kendt som Baby Doc - brutalt fast ved magten i den caribiske ø-stat, men efter sit besøg roste Moder Teresa den "smukke lektion", hun havde lært, mens hun var der, nemlig at "fattige folk kunne være så tæt på deres statsoverhoved".

Men på trods af at hun var udsat for kritik, lykkedes det Den Katolske Kirke og Moder Teresa selv at opretholde billedet af den gode selvopofrende nonne, som hjalp de fattige.

Prinsesse Diana og Moder Teresa havde et nært forhold.

Ifølge den canadiske rapport om hendes virke, skyldtes hendes popularitet en effektiv mediestrategi, der begyndte med en god kontakt til en konservativ katolsk journalist.

Journalisten Malcolm Muggeridge hjalp moder Teresa med at komme i medierne og producerede en film om hende i 1969.

Flere af Moder Teresas tilhængere mener, at filmen er hendes første mirakel. Men ifølge de tre canadiske professorer, som har analyseret Moder Teresas virke, er der en anden forklaring.

- Vi tror, at det hele begyndte med en filmoptagelse, som Malcolm Muggeridge stod i spidsen for. Han tog til Calcutta for at møde Moder Teresa og arbejde der. Han ville filme et hjem, hvor de døende blev anbragt, og der var dårlig belysning derinde. Så kameramanden, Ken McMillan benyttede en ny type film fra Kodak. Da holdet så filmen igennem, var lyset på billederne godt. Da Malcom Muggeridge så det, hævdede han, at det var et mirakel. Derefter blev hun populær i medierne, siger Genevieve Chenard fra Universitetet i Montreal til magasinet Outlook India.

Den hvide nonne i Calcuttas slum var et fund for Den Katolske Kirke. Her kunne man godt se den store PR-værdi i en europæisk nonne som hjalp verdens fattigste mennesker i en tidligere britisk koloni. 

Nonnerne fortsatte i Teresas ånd

På få år blev Moder Teresa en verdensstjerne, og hun blev blåstemplet gennem møder med kongelige, præsidenter og topledere fra hele verden.

Da hun døde i 1997 efterlod hun sig en enorm organisation der administrerede et ukendt millionbeløb. Regnskaberne er stadig ikke offentligt tilgængelige.

Men selv om topfiguren var væk, fortsatte nonnerne med at behandle de fattige ud fra samme filosofi som før.

Moder Teresa under bisættelsen i 1997.

En tidligere frivillig på et hjem for døende beskriver over for CNN, hvordan kanyler så sent som i 2008 blev "steriliseret" under vandhanen og hvordan beskidt undertøj blev vasket på samme bord som maden blev tilberedt på. 

Patienter med lungeproblemer måtte bades i iskoldt vand, fordi der kun var en vandvarmer på hjemmet, og der var ingen læger eller andet sundhedsuddannet personale, fortæller den frivillige Hemley Gonzalez.

Kritikken har hidtil prellet af på Den Katolske Kirke - og på søndag bliver Moder Teresa helgenkåret på baggrund af et mirakel. En overnaturlig gerning, som i Moder Teresas tilfælde også er kontroversiel.

Det drejer sig om den indiske kvinde Monica Besra, der hævder, at hun blev kureret for kræft, efter hun havde bedt til Moder Teresa.

Hendes læge Ranjan Mustafi hævder imidlertid, at svulsten i hendes lunge skyldtes tuberkulose og ikke kræft. Svulsten forsvandt efter medicinsk behandling, fortæller han til New York Times.  

På søndag åbner Pave Frans så porten til Himmerriges inderste cirkler for Moder Teresa - og billedet af den lille kvinde i nonnedragten bliver nu brugt til at fremme et budskab om godhed, selvopofrelse og håb til millioner af katolikker verden over.