Udland

Disse kæmpe kriser truer lige nu EU

Fredag tager EU-landene for alvor hul på en ny arbejdssæson, hvor kriserne står i kø. Udenrigsministrene mødes i den slovakiske hovedstad, Bratislava.

Et EU uden briterne, flygtningeproblemet og forholdet til Tyrkiet og Rusland - og dertil lagt en blodig terror, som har ramt næsten vilkårligt hen over sommeren. Bare for lige at opfriske, hvad det er for en baggrund, ministrene mødes på.

Alt imens udenrigsministrene sætter sig til bord i et konferencelokalet i det nuværende EU-formandsland, så er pendul-diplomatiet i gang for fulde gardiner. Den tyske kansler, Angela Merkel, og præsidenten for Det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk, nærmest snubler over hinanden i iveren for at nå at tale med alle de resterende 27 EU-lande efter briternes ønske om en skilsmisse fra Unionen. For om blot et par uger, den 16. september, danner Bratislava atter rammen om et stort EU-topmøde med hovedtemaet: Europa, hvad nu?

Enighed om én ting: Brexit

Det vil tage tid at komme med et kvalificeret svar på det åbne spørgsmål, fordi de 27 lande ikke er enige om kursen. Skal vi have mere eller mindre EU? Hvad med arbejdskraftens fri bevægelighed? Hvad gør vi med grænserne? Og hvad med økonomien? 

27 EU-lande virker umiddelbart kun fuldstændig enige om én ting: Der bliver ikke forhandlet med briterne, før de selv har aktiveret skilsmisseknappen. Og det bliver ikke briterne, der kommer til at bestemme konditionerne for skilsmissen. De er også enige om, at EU's store problemer skal løses - men hvordan? Her kommer Tusk på overarbejde for at finde fælles fodslag.

Erdogan og Putin på bordet

På udenrigsministermødet i denne uge tager man fat på Tyrkiet. Hvilket samarbejde skal man have med det problematiske land fremad? Hvor tryg kan man være ved, at den nuværende flygtningeaftale med Tyrkiet varer ved? Hvordan skal man skabe fælles fodslag i kampen mod ISIL? Og hvad med menneskerettighederne i det land, der i hvert fald på papiret et kandidatland til at blive medlem af Unionen? De skal også finde en fælles retorik over for Putin, hvor situationen er skærpet henover sommeren med nye konfrontationer på halvøen Krim. Og så er der terroren. Hvad kan man på EU-niveau gøre for at hindre den eskalerende vold?

Et opdelt EU skal samles

Slovakiet er på mange måder en symbolsk ramme om de kommende EU-møder, fordi landet som en del af de fire Visegrad-lande (Polen, Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet) har stor betydning for Unionens samling. Tendensen har på det seneste været klar. De østlige lande bliver mere nationalistiske og vender på nogle områder ryggen til de vestlige værdier, de ellers hungrede så kraftigt efter under Jerntæppet.

Og det er sprængfarligt for fællesskabets fremtid. Som den belgiske premierminister, Charles Michel, sagde i denne uge:

- Det er helt afgørende, at vi ikke får en opdeling, der hedder øst mod vest, nord mod syd, og de gamle EU-lande over for de unge.

Selv ser Donald Tusk migrationen som den største trussel for fællesskabet.

- Vi må aldrig mere tillade, at kaosset fra 2015 gentages, sagde han torsdag, hvor han var nået til Luxembourg på sin rundtur inden topmødet.

Indtil videre satser han og Angela Merkel på, at kontrollen med de eksterne grænser, migrationsproblemet, sikkerhed, kampen mod terror og en større forståelse af ”folkets” behov er de temaer, som EU 27 skal bruge deres energi på her og nu.

Men om den satsning vil være svaret på det store spørgsmål: Europa hvad nu? – ja det ved ingen. Nu gør de forsøget. Som Luxembourgs premierminister, Xavier Bettel, sagde torsdag:

- Ikke at vide, hvilken vej vi vil gå, det er vores største fjende.

Disse kriser venter EU i efteråret

  1. Brexit og EU 27

    Storbritannien og Nordirlands farvel til EU har på mange måder lagt sig som en stor, sort sky over EU-samarbejdet. Med lange udsigter til, at landets premierminister, Theresa May, trykker på knappen og rent faktisk aktiverer udmeldelsesforhandlingerne (den såkaldte artikel 50), kan arbejdet med at løsrive UK fra over 80.000 sider lovagter samt definere UK’s nye forhold til EU ikke gå i gang.

    Netop derfor vil EU-lederne, når de samles i Bratislava den 16. september, prøve at lede snakken væk fra Brexit-forhandlingerne. De vil i stedet begynde det lange, seje træk for at finde en ny vision for EU, og hvordan de 27 resterende EU-lande i fremtiden skal holde sammen på hinanden og tilfredsstille deres borgere.

  2. Flygtningeaftalen med Tyrkiet

    Topmødet kommer dog ikke kun til at handle om EU’s nye fremtid, mens i særdeleshed også om flygtningesituationen i Europa. Da EU-landene tilbage i marts indgik en kontroversiel aftale med Tyrkiet om at dæmme op for flygtningestrømmen, faldt antallet af illegale migranter til Europa deraf kraftigt - fra flere tusinde om dagen til under 100. I de første otte måneder af 2016 er der ankommet lidt over 163.000 migranter til Grækenland, hvilket er mere end 70.000 færre end sidste år. Men nu frygter EU for aftalens overlevelse.

    I kølvandet på det afværgede militærkup i Tyrkiet i juli har præsident Erdogan taget hårde midler i brug for at udrydde alle de mennesker og statsinstitutioner, som, han mener, står i ledtog med kupmagerne. Den tyrkiske krise har fået EU-landene til at rette skarp kritik af Erdogan, mens den tyrkiske præsident selv er skuffet over, at EU ikke har vist ham mere støtte. 

    Erdogan og den tyrkiske regering har derfor flere gange i løbet af sommeren advaret Europa om, at flygtningeaftalen falder til jorden, fordi EU endnu ikke har opfyldt sin del af aftalen - nemlig at give visumfrihed til tyrkerne.

    Men der er bare det problem, at tyrkerne stadig mangler at få styr på de krav, som EU har opstillet, for at visumfriheden kan blive indfriet. Og kaosset i Tyrkiet har langt fra trukket landet i den rigtige retning. Det er især landets terrorlovgivning, som stadig ikke lever op til Bruxelles’ standarder, og Erdogans seneste træk med at sende kampvogne ind over grænsen til Syrien for at bekæmpe ISIL-styrker - men også de syriske kurdere, som Erdogan ser som en fjende – er også med til at kaste brænde på bålet i forholdet mellem EU og Tyrkiet. Netop de syriske kurdere bliver nemlig opfattet som en stærk allieret af koalitionen mod ISIL og understreger endnu engang, at EU-lederne har svært ved at bedømme, hvor de har Erdogan lige nu.

    Kommissionen vil i september komme med endnu en rapport over, hvor tættere på – eller længere fra - Tyrkiet er i forhold til kravene for visumfrihed.

  3. Mere migrationskrise

    Det er ikke kun den truede flygtningeaftale med Tyrkiet, som volder EU hovedpine. I Italien er der langt fra blevet sat nogen prop i flygtningestrømmen, og de senest tal fra IOM (Den International Organisation for Migration) viser, at 106.461 immigranter er kommet med båd til Italien i 2016. De seneste dage er strømmen for alvor taget til igen, og den italienske kystvagt reddede i denne uge – på blot to dage - 10.000 flygtninge og migranter op fra Middelhavet ud for Libyens kyst.

    EU’s store plan om at omfordele de mange flygtninge og immigranter, der er strandet i Italien og Grækenland, rykker heller ikke meget på sig. Siden planen for alvor blev sat i sving for et år siden, er blot 4.448 flygtninge og migranter – ud af de 160.000 aftalte - blevet flyttet til andre EU-lande. Kommissionen bliver ved med at presse på, men det står småt til med initiativ fra medlemslandene.

    I Ungarn, der er et af de lande, som højlydt har brokket sig over aftalen – er flygtningeomfordelingen blevet omdrejningspunktet for en folkeafstemning, som finder sted den 2. oktober. Her vil præsident Viktor Orban have sin befolkning til at svare på, om de ønsker, at ”EU skal forestå tvangsmæssige forflytninger af ikke-ungarske borgere til Ungarn uden parlamentets godkendelse”. De seneste måneders meningsmålinger viser, at over 70 procent af ungarerne har tænkt sig at svare nej og dermed støtte deres præsident. Endnu et tegn på, at flygtningekrisen har trukket dybe spor ned igennem Europa, og at landene stadig har svært ved at finde en fælles og solidarisk løsning.

  4. Rusland og sanktioner

    Henover sommeren er krisen mellem Rusland og Ukraine taget til i styrke, hvilket langt fra er gode nyheder for EU og den anden store institution i Bruxelles, Nato. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har anklaget Ukraine for at stå bag et terrorangreb på halvøen Krim i august, hvor to russere blev dræbt. Og selvom Ukraines præsident, Petro Porosjenko, afviser og mener, at Rusland udelukkende er ude på at optrappe konflikten mellem de to lande, så har han alligevel valgt at kampklargøre sin hær på grænsen til de oprørskontrollede områder. Det samme har Rusland gjort, hvilket har fået flere til at frygte for en militær konfrontation.

    Optrapningen af konflikten sætter endnu engang spørgsmålstegn ved hele fredsprocessen mellem de to lande og deraf også EU’s forhold til russerne og sanktionerne imod landet. Tilbage i juni besluttede EU at forlænge de økonomiske sanktioner mod Rusland med et halvt år, så de nu gælder frem til 31. januar 2017. Som krisen udvikler sig lige nu, kan det meget vel være, at EU fortsætter denne kurs.

    Også i Nato ser man yderst alvorligt på den optrappede konflikt. USA gennemførte i juli den allerførste træningsøvelse med 15 såkaldte amfibiekøretøjer, der kan bevæge sig både til vands og til lands. En Nato-video fra øvelsen viser, hvordan de bevæger sig rundt i Det Sorte Hav og kører i land på en strand nær havnebyen Odesa. Køretøjerne var fyldt med både amerikanske og ukrainske soldater.

  5. Terror

    Også terror og EU’s sikkerhed bliver et af efterårets samtaleemner. I takt med den stigende urolighed i EU’s nabolande samt den forhøjerede terrortrussel i Europa er der mere end nogensinde før brug for, at EU-landene arbejder sammen, når det kommer til bekæmpelse af terrorisme og radikalisering. Især efter terrorangrebet i Paris den 13. november, hvor 130 mennesker mistede livet, stod det klart, at EU-landene bør samarbejde mere, når det kommer til både efterretningstjenester og deling af oplysninger på tværs af grænser.

    Både Frankrig og Tyskland har sommeren igennem oplevet terrorangreb på egen jord. Det blodigste af dem fandt sted den 14. juli, hvor 86 mennesker mistede livet i den franske kystby Nice, da en 31-årig fransk-tunesisk mand torperede byens strandpromenade med en lastbil.