Hvis du troede Donald Trumps mur vaklede - så tro om igen

Han har erkendt, at han ikke bliver præsident alene ved at råbe til de vrede hvide (mandlige) amerikanere, som er hans fundamentale vælgergruppe. Han bliver nødt til at få nogle af de vælgere ind i folden, som han ellers har brugt det forløbne år på at svine til: latinoerne.

Derfor har han i de seneste par uger sendt mere forsonlige toner – eller i hvert fald skabt så meget forvirring om, hvad han egentlig står for på immigrationsområdet, at de republikanere, der for alt i verden vil undgå Hillary Clinton, har basis for at sige: så slem er ham Trump alligevel ikke.

Trump tog onsdag på overraskelsesvisit hos Mexicos præsident Enrique Pena Nieto. Et strategisk smart træk. Dels for at vise de latinamerikanske vælgere hjemme i USA, at de mexicanere han kun har haft foragt overfor i det seneste år, rent faktisk gerne vil tale med ham. Dels for at demonstrere, at man godt kan sende ham til udlandet uden, at han dér opfører sig ligeså bralrende, som det er blevet hans kendemærke hjemme i USA.

Ikke et ord om massedeportationer

Der var en Trump i fåreklæder, der trådte op ved siden af Pena Nieto efter deres fælles møde. Trump var nærmest slesk i sin lovprisning af mexicanere. Han fremhævede, hvor helt unikke hans mexicanske medarbejdere var, hvordan deres familieværdier bidrager positivt osv osv.

Der var ikke mange ord om massedeportationer af 11 millioner illegale indvandrere fra USA. Der blev ikke nævnt meget om den store, flotte mur, Trump vil bygge mellem USA og Mexico og slet ikke noget om, at Mexico skal betale for opførelsen.

Knap havde Trump dog forladt Mexico, før der opstod diskussion om, hvor vidt han overhovedet havde fået nogle som helst indrømmelser fra sin mexicanske vært under besøget. Mens Trump sad i sit fly på vej tilbage til USA, tweetede Pena Nieto, at han havde gjort det fuldstændig klart for Trump, at Mexico da ikke kunne drømme om at finansiere Trumps mur-byggeri.

Da Trump landede i Arizona, hvor han senere samme dag holdt sin store tale om immigration, fastholdt Trump, at selvfølgelig skulle Mexico da betale for muren – ”de ved det bare ikke endnu” – og så skiftede han i øvrigt retorisk gear og beskrev igen i eksempel på eksempel, hvordan illegale indvandrere plyndrer, myrder og voldtager her i USA uden at det har konsekvenser for deres opholdstilladelse. Dét vil blive anderledes med ham som præsident, lovede han. Han beskrev, hvordan han vil stramme immigrationslovene, så de kriminelle bliver smidt ud – ikke kun de, der har begået grov kriminalitet, men også de mange hundrede tusinde, som stadig opholder sig her i landet, selvom deres visum forlængst er udløbet.

"Løgneren Hillary"

Hvis den plan bliver til virkelighed, står op mod to millioner illegale indvandrere til udvisning fra USA. Det er mange, men langt fra det tal – 11 millioner mennesker – som Trump turnerede USA tyndt med under primærvalgene. Her skulle samtlige, der var kommet ind i USA ulovligt, have et los bagi. Nu er det som nævnt færre. Og det er lige præcis det, der tyder på at være Trumps strategi frem mod valget i november: At han sådan i det små justerer og moderer sin politik og retorik alt efter hvilket selskab han befinder sig i.

Hans kernevælgere vil fortsat høre den ophidsede klagesang om, hvor elendigt det står til i USA, og hvordan den vrede, hvide vælger igen vil få solen at se, når Trump bliver præsident. Mens han på de bonede gulve og ved lejligheder, hvor han taler fra manuskript, i mere afdæmpede vendinger vil fremlægge sin håndfaste, men knap så bombastiske politik.

På den måde vil han forsøge at hente de republikanske vælgere ind, som endnu ikke har fidus til ham. Det skader ham ikke, at der hersker en vis forvirring om, hvad han egentlig vil, hvis han får magten – for så længe han effektivt fastholder billedet af ”løgneren Hillary”, vil amerikanerne blive mindet om alternativet, og så vil de være mere tilbøjelige til at vælge, hvilken Trump de helst vil have: den rapkæftede forretningsmand og tv-stjerne eller den mere moderate forhandler og pragmatiker.