Udland

Sådan er SU-reglerne i de lande, vi sammenligner os med

De studerendes SU er til debat.

Her er et overblik over SU-reglerne i en række europæiske lande.

Det nuværende system for SU er alt for generøst og skal laves grundlæggende om.

Det mener regeringen, som derfor lægger op til, at en markant del af uddannelsesstøtten fremover skal være i form af lån i stedet for offentlig støtte.

Her får du overblikket over det nuværende SU-system i Danmark sammenlignet med SU-reglerne i andre europæiske lande.

Udgifter til SU steget markant  

I løbet af de seneste ti år er udgifterne til at understøtte danske studerende økonomisk vokset markant.

Antallet af modtagere af Statens Uddannelsesstøtte (SU) er i perioden 2006 til 2016 steget fra 315.000 til 486.000. Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Samtidig er udgiften til SU øget fra 10 til 20 milliarder kroner om året. Til sammenligning er det offentlige forskningsbudget i perioden steget fra 15 til 21 milliarder kroner. Stigningen i SU-udgiften svarer til 58 procent i reale termer, når man medtager pris- og lønudviklingen.

Ud over at flere uddanner sig, skyldes stigningen ifølge ministeriet, at flere uddannelser er blevet SU-berettigede. Samtidig er dagpenge- og kontanthjælpsreglerne blevet ændret, så flere modtager SU i stedet for andre ydelser.

Forklaring af kort: I Europa skelnes der typisk mellem tre typer SU - alment-, merit- og behovsbaseret tilskud. Almen støtte, som vi kender fra Danmark og Sverige, tildeles alle berettigede studerende – og er uafhængig af for eksempel forældres indkomst og personlig formue. Behovsbaseret støtte tildeles ud fra en vurdering af økonomien og de personlige forhold hos den studerende eller dennes familie. Meritbaseret støtte tildeles ud fra, hvordan den studerende klarer sig på studierne - for eksempel karaktergennemsnit.

Lande markeret med gul: Almen SU.

Lande markeret med rød: Behovsbaseret SU.

Lande markeret med grå: Meritbaseret SU.

Lande markeret med blå: Behov- og meritbaseret SU.