Udland

Et uheld kommer sjældent alene, men ofte tre ad gangen

Det startede ikke helt som ønsket, da TV 2's reporter Lars Toft Rasmussen startede sin cykeltur i USA, hvor han dækker det amerikanske præsidentvalg.

Cyklen var trimmet og ruten lagt, da jeg tog hul på rejsen mod Chicago. Udgangspunktet var Fullerton ved Los Angelses, hvor min gamle ven Tony bor med sin partner, Dale. Jeg har kendt Tony i 46 år, siden han var udvekslingsstudent hos mig i Danmark, og han er som en bror for mig.

Valgkamp fra cykelsadlen - LRAS - manifest

1. Jeg kan lide at cykle, og gerne langt.

2. Der er valgkamp i USA, som er et land, jeg har været fascineret af i 45 år.

Hvad er så mere naturligt end at kombinere de to interesser? Jeg har netop indledt en tur, der - om alt går vel - skal gå fra Los Angeles til Chicago, cirka 4000 km.

Ruten følger i hvert fald noget af vejen den gamle og legendariske Route 66. Men ellers er det tanken at søge ud til de steder, hvor andre journalister sjældent eller aldrig kommer, og give befolkningen der en stemme.

Det var dejligt endelig at komme af sted på den rejse, som jeg har glædet mig til og planlagt gennem måneder.  Afsted gik det, gennem villakvarterer og ad cykelstien langs Santa Ana floden i 35 graders varme.

Men efter kun 32 af de cirka 4000 km, jeg har tænkt mig at tilbagelægge, led jeg maskinhaveri, som søens folk ville sige.

Jeg havde gjort et kort ophold for at kigge på kortet. Da jeg satte i gang igen, hvirvlede et papirshåndklæde op i kæden og blokerede den agterste gearskifter, som blev flået af med et brag. 

Målløs inspicerede jeg skaden. Der blev i hvert fald ikke mere kørsel lige nu.

Det var ikke mit første tekniske uheld. Nogle dage forinden var jeg ude at afprøve et lille sportskamera, som skulle med på turen. Jeg havde nok ikke fået det anbragt rigtigt i sin holder på styret, for pludselig faldt det af - midt under en optagelse.

Optagelsen viser, at det mirakuløst overlevede mødet med asfalten. Men inden jeg kunne nå at vende cyklen og samle det op, kom der en bil, som gav det nådesstødet. Det filmede tappert sin egen død.

Så nu var jeg altså oppe på to tekniske uheld og ventede spændt på, hvad det næste skulle blive, for uheld kommer som bekendt tre ad gangen.

Det fik jeg svar på samme aften, da jeg havde fået cyklen og mig bugseret hen på et lurvet motel i byen Corona.

Her gik en vital lynlås på min højt elskede rygsæk i stykker. Jeg kunne se, at den i det hele taget bogstavelig talt var ved at gå op i sømmene efter at have fulgt mig gennem mere end fire år, inklusive turen tværs over USA i 2012.

Men første prioritet var at få cyklen til at køre igen. Næste dag fandt jeg et fremragende cykelværksted, Cyclery USA i Riverside, hvor mekanikeren Danny straks gik i gang.

Han ville have ordnet det hele med det samme, men manglede en reservedel, nemlig det lille beslag, som holder bagskifteren. Da min cykel er af det danske mærke Principia, kan det såkaldte geardrop kun fås i Danmark.

Et nyt er nu på vej med eksprespost. Principia reagerede overordentligt venligt og hurtigt. Ventetiden bruger jeg på at få mit nyindkøbte sportskamera til at virke. Og til at købe mig en ny rygsæk.

Om et par dage er jeg forhåbentlig klar til at genoptage rejsen. Jeg har haft mine tre uheld og burde derfor med sindro kunne tage hul på de sidste godt 99 procent af turen til Chicago.