Syriens mest dødelige fængsel: - Der lugter af tortur
I det FN betegner som Syriens mest dødelige fængsel, bliver fangerne groft tortureret. Amnesty International kan nu fortælle om grusomme overgreb.
- Den øverstbefalende bad soldaterne om at sætte mig i en skudsikker bil. Soldaterne kom ind i bilen og begyndte at chikanere mig. Om aftenen kom en løjtnant. Jeg kan ikke glemme hans stemme, hans lugt. Han tog tøjet af mig og voldtog mig. To andre soldater kom til. De voldtog mig også. Jeg havde menstruation.
Beretningen kommer fra en menneskerettighedsaktivist fra Syrien. Hun blev tilbageholdt i 2012, da hun forsøgte at flygte fra bombardementer i hendes by. Historien er én af mange, og rædslerne var kun begyndt for aktivisten – hun endte nemlig i det fængsel, som FN anser som værende det mest dødelige i Syrien – Saydnaya-fængslet.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har i en stor rapport offentliggjort nogle af de rædsler som har fundet sted i fængslet – og de rædsler, som fandt sted, inden fangerne overhovedet nåede til Saydnaya. Ved at tale med 65 tidligere indsatte har organisationen rekonstrueret livet som fange i Saydnaya-fængslet, som har tjent som torturfacilitet for flere tusinde fanger.
- Bilen havde to forsæder. Løjtnanten voldtog mig, og satte sig på det andet forsæde, og råbte flere soldater an. To voldtog mig, mens to andre ventede på, at det blev deres tur. Jeg begyndte at skrige. Jeg mistede forstanden. Løjtnanten truede mig: ’Hvis du skriger, slår jeg dig ihjel’.
Aktivisten overlevede, og fortæller sin historie til Amnesty.
Ifølge organisationen er et konservativt bud, at mindst 17.723 personer er døde i syriske fængsler fra den syriske krise brød ud i marts 2011 til december 2015.
Behandlet som dyr
De indsatte fik elektriske stød, blev voldtaget og fik revet deres fingre- og tånegle af, de blev overhældt med kogende vand og blev brændt med cigaretter – og de uhyrligheder er ifølge de tidligere indsatte, blot nogle af dem der stod på kontinuerligt.
De tidligere indsatte fortæller, at torturen slet ikke handlede om at få dem til at tilstå. I virkeligheden var målet at ’dehumanisere’ dem og få dem til at føle sig som dyr.
- De behandlede os som dyr. De ønskede at umenneskeliggøre os så meget som muligt. Jeg så blodet, det var som en flod. Jeg har aldrig forestillet mig at menneskeheden kunne synke så lavt. De havde ikke nogle problemer med at dræbe os lige nu og her, siger Samer, en advokat som blev arresteret nær den syriske by Hama.
Grusomme detaljer
Ifølge Amnesty International er historierne fra fængslet fyldt med ’grusomme detaljer om frygtelige overgreb og misbrug.’
- Kataloget af skrækhistorier viser det frygtelige misbrug, som indsatte rutinemæssigt er blevet udsat for under afhøringer. De indsatte risikerer døden konstant, siger Philip Luther, direktør for Amnesty Internationals mellemøstlige og nordafrikanske program.
Fængslet ligger 30 kilometer nord for den syriske by Damaskus. Det er en del af Syriens forsvarsministerium og bliver drevet af militært politi. Saydnaya-fængslet kom først i offentlighedens søgelys i 2008, efter det lykkedes flere indsatte at flygte efter et oprør i fængslet.
Fængslet er lukket helt af for offentligheden, og der er ingen journalister eller fotografer, der nogensinde har været inde i fængslet. Det vurderes, at der er plads til mellem 10.000 og 20.000 indsatte.
Lugten af tortur
En af dem, der har oplevet fængslet fra den brutale inderside er Salam, som tidligere var praktiserende advokat i byen Aleppo.
- Da jeg kom ind i fængslet, kunne jeg lugte torturen. Det er en speciel lugt af fugt, blod og sved: Der lugter af tortur.
Han fortæller hvordan vagter dræbte en Kung Fu-træner, efter de opdagede, at han havde trænet andre fanger.
- De bankede ham og fem andre til døde lige med det samme, og fortsatte derefter med at banke 14 andre fanger. De døde alle sammen indenfor en uge. Vi så blodet komme ud fra cellerne, siger Salam.
En anden tidligere indsat fortæller hvordan en vagt tvang to mænd til at tage tøjet af foran hinanden, og beordrede dem til at voldtage hinanden – ellers ville de blive myrdet.
Flere af de indsatte har også forklaret, hvordan der var et velkomstritual i fængslet – alle nye indsatte blev gennembanket. Ofte med brug af metalstænger eller ledninger. Hvis man overlevede velkomstritualet, ventede der for nogle flere måneder og år, hvor frygten altid lurede.
De indsatte måtte sove på skift i overfyldte celler, blev udsat for voldtægter og fik sjældent mad og drikke, lyder det.
Flere af fangerne fortæller, at de indrømmede hvad som helst, i håb om at blive forflyttet til et civilt fængsel, og få en rettergang baseret på deres indrømmelser. Men ingen havde held til at komme væk fra Saydnaya. I stedet fortsatte den massive tortur.
Fængslet er designet til lyd-tortur
I arbejdet med at kortlægge rædslerne i fængslet har Amnesty samarbejdet med et arkitektfirma, som har specialiseret sig i at bygge modeller af krigsfaciliteter. Firmaet bruges også af FN, når der er brug for rekonstruktioner af ikke-tilgængelige steder i forbindelse med krigsforbrydelser.
De 65 fanger har fortalt om bygningerne, der er bygget til at torturere.
- Som vi fik stykket modellen sammen, opdagede vi at bygningen ikke kun fungerer som rum for fængsling, overvågning og tortur. Bygningen i sig selv er et arkitektonisk torturinstrument, siger direktøren for arkitektfirmaet Forensic Architecture, Eyal Weizman, til The Guardian.
De indsatte fik konstant enten bind for øjnene eller beordret til at dække deres øjne, når vagter kom ind til dem. Derfor blev lyd den eneste sans, som fangerne brugte til at orientere sig. Ifølge Eyal Weizman, blev lyden kun forstærket af arkitekturen i fængslet.
- Som et ekko blev alle rummene blæst op med lyden af tæsk. Fængslet er virkeligheden et ekkokammer. Når en person bliver tortureret, er det som om at alle bliver tortureret, fordi lyden cirkulerer rundt i hele bygningen. Man kan ikke flygte fra lyden, siger Eyal Weizman.
Massiv dokumenation på forbrydelserne
Siden den syriske krise brød ud i 2011, har der været flere rapporter om massive overgreb på menneskerettighederne. De syriske myndigheder under ledelse af præsident Bashar al-Assad, har forsøgt at afskærme hvad der foregår i de forskellige syriske fængselsfaciliteter.
For Saydnaya-fængslet er ikke det eneste fængsel, hvor der er dokumenteret massive overgreb og tortur.
I 2014 lækkede en afhoppet militær-fotograf titusinder af billeder, der beviste, hvordan tusindvis af indsatte i syriske fængsler blev slået ihjel.
Ifølge Amnesty kan ’hvem som helst, der opfattes som i opposition til den syriske regering risikere at blive tilbageholdt, forsvinde, blive udsat for tortur og muligvis blive dræbt i varetægt’.
Både aktivister, journalister og humanitære og medicinske medarbejdere er blevet arresteret af den syriske regerings styrker.
En af de overlevende fortæller om hans erfaringer med arrestationerne.
- De fleste blev tilbageholdt alene på baggrund af hvad informanter har fortalt omkring dem. Informanternes ord blev opfattet som sandheden, og man er nødt til at tilstå.
Citaterne i denne artikel stammer fra udskriften af de interviews som Amnesty International har foretaget i forbindelse med kortlægningen af torturen i Saydnaya-fængslet.