Overblik: Forstå konflikten mellem Erdogan og Gülen

16x9
En alliance mellem Tyrkiets præsident (th.) og den tidligere iman Fethullah Gülen er blevet brudt. Erdogan beskylder nu Gülen for at stå bag militærkuppet mod Tyrkiet i juli. Foto: Scanpix

Fethullah Gülen var for få år siden allieret med Tyrkiets præsident, Erdogan. I dag er han blevet en ærkefjende.

For tre år siden var Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og den tidligere imam Fethullah Gülen allierede.

Men da dele af det tyrkiske militær i juli iværksatte et kupforsøg mod den tyrkiske regering, var Erdogan hurtig til at udpege manden bag: Fethullah Gülen.

Tidligere havde makkerparret i et samarbejde sat deres egne politisk-religiøse allierede ind på lederposter i militæret, i statsadministrationen, på universiteterne og i de statslige medier for at opnå mest mulig magt.

De var også allierede, da Erdogan gjorde op med militærets bestemmende ord i Tyrkiets nationale sikkerhedsråd.

Men efter en kamp om magten, blev båndet brudt.

En række anklager for korruption mod Erdogans nærmeste, fik Tyrkiets præsident til at mistænke sin tidligere makker for at have egne ambitioner om magt. Det viste sig nemlig, at Fethullah Gülen stod bag anklagerne.

Kampen om magt blev af flere eksperter anset for et dolkestød, og de tidligere gode venner blev nu hinandens ærkefjender.

Udrensning af Gülen-tilhængere

Siden korruptionsanklagerne mod den tyrkiske regeringstop og Erdogans familie, har Tyrkiet krævet Gülen udleveret fra USA. 

Den 75-årige tidligere imam og grundlægger af Gülen-bevægelsen, der står for en moderat tolkning af islam, emigererede nemlig i 1999 til USA - officielt som følge af helbredsproblemer.

På trods af at det endnu ikke er lykkedes Tyrkiet at levere beviser, der skal til for at overbevise en domstol om Gülens kriminaliteter, har Tyrkiet i mellemtiden indledt en udrensning af hans sympatisører. 

Ifølge Erdogan styrer Gülen en række folk, der besidder flere embedsposter i det tyrkiske magtapparat. Gülen-bevægelsen opfatter sig selv om en civil borgerorganisation, der med et religiøst afsæt i moderat islam arbejder for oplysning og demokrati. Bevægelsen driver blandt andet private skoler, universiteter og tænketanke i 180 lande verden over.

I Tyrkiet har præsident Erdogan derfor forsøgt at nedkæmpe antallet af skoler for at begrænse bevægelsens magt.

Disse tiltag ses også i Danmark.

'Red dine børn fra Fethullah Gülens terrororganisations skoler’, lyder opfordringer på et dokument, der lige nu florerer blandt dansk-tyrkere på Facebook. I dokumentet ses en liste over 14 danske privatskoler, der bliver anklaget for at støtte Gülen-bevægelsen. 

Listen er flittigt blevet delt, og i alt er 366 elever indtil videre blevet trukket ud af deres skole op til skolestart.

Børn bliver meldt ud af skoler

Efter kupforsøget, der dræbte mindst 90 mennesker og sårede mere end 1.000 personer, er Gülen-bevægelsen blevet kaldt for en terrorbevægelse.

Frygten for at blive stemplet som terrorist er en af grundene til, at flere forældre har valgt at trække deres børn ud af danske skoler.

På Ballerup Privatskole, der står på listen over skoler, der er anklaget for at støtte Gülen, er 62 elever ikke dukket op til skolestart. Det svarer til hver 3. elev.

Ifølge Hasan Hüseiyn, der er viceskolelederen på Ballerup Privatskole, ville de fleste forældre gerne have beholdt deres børn på skolen, men de er bukket under for pres udefra.

- Deres børn kan blive stemplet som terrorister. På skolen blander vi os slet ikke i politik, men jeg har fuld forståelse for forældrenes frygt. Det er ikke nemt at stå for et pres både fra venner og familie.

Fethullah Gülen nægter sig stadig skyldig i anklagerne mod ham.