Dansker fanget i massepanik i lufthavn: Det var som en tsunami
Frygten for at en terrorhandling var i gang, fik søndag aften flere tusinde mennesker til at gå i panik i New York-lufthavnen JFK.
En af dem, der oplevede hændelsen, var danske Sofie Frederikke Bjarnø Hagman, der netop var landet i lufthavnen med et fly fra Danmark.
- Vi kommer ind i ankomsthallen, hvor der er tusindvis af mennesker, fordi det har været uvejr. Kort efter vi er kommet ind, stiller jeg mig op på tæer for at se henover folkemængden. Pludselig ser jeg, at de mennesker, der står længst væk begynder at vende sig om. Det ser ud, som jeg forestiller mig, det gør, hvis en tsunami er på vej ind mod land: Alle vender sig om og begynder at løbe, og der bliver råbt, at der bliver skudt, siger danskeren på en telefon fra New York City.
Familien bliver splittet
Sofie Hagman er i USA for at deltage i et bryllup, og med på rejsen er ud over Sofies kæreste også hendes mor, far og søster, og da panikken bryder ud, skaber det hurtigt problemer, at de er en hel familie.
- Alle begynder at løbe i den retning, vi er kommet fra for at komme væk fra ankomsthallen. Min mor og far og søster smider sig ned i en bunke med en masse andre mennesker for at undgå at blive trampet ned, men min kæreste er en rimelig stor mand, og han kan bane sig vej gennem menneskemassen, mens jeg hænger på, fortæller Sofie Hagman.
Med ét er familien delt i to, og Sofie og hendes kæreste bevæger sig tilbage på landingsbanen, hvor deres fly landede for kort tid siden.
De søger tilflugt i et andet fly, og straks begynder Sofies tanker at kredse om de familiemedlemmer, der ikke er med. Hun er overbevist om, at de er døde, hvis der er en terrorist med et skydevåben inde i ankomsthallen. De har intet set til sikkerhedspersonale eller politi.
Må tage nødudgange i brug
- Pludselig hører vi over flyets højtalere, at vi ikke kan være der længere. Ingen er sikre, lyder det, og vi får at vide, at vi skal ud af flyet med det samme. Stewardesserne begynder at åbne nødudgangene, så de store oppustelige slisker kommer til syne. Og vi bliver beordret til at rutsje ned, siger Sofie Hagman til TV 2.
Tilbage på landingsbanen gemmer Sofie, hendes kæreste og en masse andre mennesker sig nu bag nogle containere med mulighed for at se ind i ankomsthallen.
De har stadig ikke fået nogen informationer eller oplysninger om noget som helst. Sofie er alvorligt bange for, hvad der er sket med hendes forældre og søster, men efter en halv time får hun øje på dem inde i hallen, og de ser ud til at være okay.
Sofie får øjenkontakt med dem, og efter kort tid lykkes det forældrene og søsteren at finde ud til Sofie og hendes kæreste, men et øjeblik efter lyder der nye høje råb, og der opstår igen panik.
- Der kommer nye råb om, at der er blevet skudt, og vi flygter videre ud på landingbanen, hvor politiet pludselig ankommer og beordrer os alle til at ligge ned med hænderne over hovedet. Der er altså tale om mange tusinde mennesker.
Ingen informationer fra politiet
Sofie Hagman og hendes familie ender med at sidde på landingsbanen i halvanden til to timer. Når de spørger ordensmagten om, hvad der er sket, får de intet svar.
Politiet ved tilsyneladende ikke noget, og vil heller ikke sige noget, fortæller hun.
Til sidst får de at vide, at de skal gå ind igennem ankomsthallen og ud på den anden side til hotellerne. Synet, der møder dem i ankomsthallen, er ødelagte kufferter, nedtrampede barnevogne og mennesker, der leder efter deres familie.
Først dagen efter, da de læser aviser på nettet finder familien ud af, at der var tale om falsk alarm. Det er tilsyneladende en højlydt fejring af en OL-guldmedalje, der har skabt massepanik.
Sofie Hagman og hendes familie har aftalt aldrig mere at rejse med rullekufferter som håndbagage, men kun rygsække som dem hun selv og hendes kæreste havde på. Så de hurtigt kan løbe, hvis der skulle ske noget.
Familien har også talt om, hvorfor nogle af dem smed sig ned, mens andre løb. Sofie fortæller, at hun troede, at hun aldrig skulle se sin mor og far og søster igen. Så de har aftalt at blive sammen en anden gang - uanset hvad.