Udland

Australiens kontroversielle flygtningelejr lukker

Menneskerettighedsorganisationer har kritiseret forholdene i lejren igen og igen. Nu skal den lukke. Men fremtiden for de 854 beboere er usikker.

Australien og Papua Ny Guinea er blevet enige om, at den australske flygtningelejr på stillehavsøen Manus Island skal lukkes.

Lejren er en af to flygtningelejre, der tilsammen danner grundlag for den omstridte australske asylmodel. Australien tager ikke imod asylansøgere, men har i stedet oprettet lejre i de to stillehavsstater Nauru og Papua Ny Guinea, der hver især modtager solid økonomisk bistand fra Australien for deres ulejlighed.  

Modellen er igen og igen blevet kritiseret af både FN og en række menneskerettighedsorganisationer, både på baggrund af dårlige leveforhold i lejrene og en mangelfuld behandling af asylansøgernes sager.

Lejr kendt ulovlig af højesteret

Beslutningen om at lukke lejren kommer efter, at højesteret i Papua Ny Guinea har afgjort, at indespærringen af asylansøgerne er i strid med landets forfatning. Ifølge forfatningens artikel 42 må mennesker nemlig ikke berøves deres personlige frihed, medmindre det sker i forbindelse med kriminalitet, illegal migration eller karantæne.

Ifølge højesteret kan asylansøgerne ikke tilbageholdes for ulovlig migration, fordi de ikke frivilligt er i Papua Ny Guinea, men derimod ønsker at komme til Australien.

I 2014 indførte Papua Ny Guinea en ekstra paragraf i artikel 42, så det blev tilladt at ”tilbageholde udlændinge i overensstemmelse med aftaler, der er indgået mellem Papua Ny Guinea og et andet land”. Men højesteret har dømt tilføjelsen forfatningsstridig, fordi den ”strider imod menneskers rettigheder og værdighed.”

Dommen fik Papua Ny Guineas premierminister til omgående at bede den australske regering om at foretage alternative arrangementer for de asylsøgere, der var interneret på Manus Island.

Nu er de to lande enige om, at lejren skal lukkes. Men der er ingen meldinger om, hvornår det vil ske.

Hos menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i Australien blev dommen mod flygtningelejren set som en stor sejr.

- Papua Ny Guineas højesteret har anerkendt, at det er forkert at tilbageholde folk, der ikke har begået nogen forbrydelser. Disse mænds eneste fejl er, at de har søgt beskyttelse i Australien. De fortjener ikke at blive låst inde i et fængsel på en ø langt væk fra alting, sagde organisationens direktør, Elaine Pearson til The Guardian.

Også mange af de indespærrede asylansøgere var lykkelige.

”I dag er en historisk dag i vores liv. De folk, der sidder i lejren, kan næsten ikke tro, at det er sandt, for de har hørt så mange rygter. De er meget glade, men også bange for at vise det. Jeg er virkelig lykkelig for, at vi endelig har fået gode nyheder og kan mærke friheden, sagde den iranske flygtning Behrouz Boochani til The Guardian i april.

Asylansøgere kommer ikke til Australien

Måske har både asylansøgere og menneskerettighedsorganisationer glædet sig for tidligt. Det står nemlig endnu ikke klart, hvad der skal ske med de 854 asylansøgere, når lejren lukker.

En ting er til gengæld helt sikker – i hvert fald hvis man skal tro den australske integrationsminister, Peter Dutton.

- Ingen fra lejren vil blive genbosat i Australien, siger han.

Til gengæld har Dutton nævnt, at nogle af asylansøgerne kan blive i Papua Ny Guinea eller tage hjem til deres hjemlande. Tilbage i april sagde han, at det var muligt at flytte asylansøgerne til Australiens anden stillehavslejr i østaten Nauru.  

Behrouz Boochani er ikke nær så begejstret nu, som han var, da højesteret dømte lejren på Manus Island ulovlig i april.

 - De har ikke sagt noget om, hvornår de vil lukke det her helvedes-fængsel. Vi vil vide præcis, hvornår vi får vores frihed, og hvor vi skal hen. Det er vores ret at kende vores fremtid, siger han til The Guardian.

Kummerlige forhold i Nauru-lejr

Forholdene i Australiens lejr i Nauru er kommet i det internationale samfunds søgelys, efter flere tusinde lækkede dokumenter afslører, at flygtningebørn udsættes for psykiske og fysiske overgreb i lejren.

Dokumenterne, der omhandler lejrpersonalets, vagternes og sundhedspersonalets indberetninger af flere end 2000 "hændelser" i lejren, blev lækket til The Guardian. 

De tegner ifølge avisen et billede af systemsvigt og kummerlige livsvilkår i lejren.

Over halvdelen af de i alt 2116 hændelser omhandler børn. Børn udgjorde dog blot 18 procent af beboerne i lejren i perioden maj 2013 til oktober 2015, hvor dokumenterne stammer fra.

Der er omtalt syv indberetninger af seksuelt misbrug af børn, 59 om overgreb på børn, 30 episoder med børn, der gør selvskade, og 159 indberetninger af børn, der truer med at gøre skade på sig selv.