Ikonisk foto fylder år: Soldatens spring fra øst til vest forfulgte ham resten af livet
For præcis 55 år siden blev Conrad Schumanns spring fra øst til vest foreviget. Det er stadig et af de mest ikoniske billeder i verdenshistorien.
Det er tirsdag den 15. august 1961. Klokken har netop passeret 15.50 på denne lune sensommer-eftermiddag i Bernauer Strasse i Berlin.
En stor forsamling af berlinere følger chokeret opførelsen af den mur, der senere skulle få så stor historisk betydning.
”Komm’ rüber, komm ’rüber” – (Kom herover, kom herover) lyder opfordringen igen og igen til de østtyske soldater, der er sat til at patruljere langs det pigtrådshegn, der er stillet op midt på den befærdede gade.
Få dage forinden har statsleder Walter Ulbricht beordret opførelsen af den næsten fire meter høje mur, der siden kom til at adskille Øst- og Vestberlin i 28 år.
En af de østtyske grænsevagter på patrulje er den blot 19-årige Conrad Schumann. I et splitsekund træffer han en beslutning, der skal komme til at ændre hans liv for altid. Han tager et lille tilløb, sætter af, krydser pigtråden og planter fødderne på asfalten i Vestberlin.
Schumanns spring blev foreviget af fotografen Peter Leibing. Det sort-hvide billede er siden blevet verdensberømt og et ikon for Den Kolde Krig.
”Velkommen til Vesten”, råbte den store menneskemasse og tiljublede Conrad Schumanns modige spring. Han fortalte senere, at han var blevet ansporet af en situation, hvor han så et lille barn, der modvilligt blev slæbt tilbage over grænsen til Vestberlin.
Kunne ikke flygte fra sig selv
Nok lykkedes det Conrad Schumann at flygte fra Østberlin, men han kunne ikke flygte fra sig selv. Den pludselige og uventede berømmelse betød, at den unge tysker var jaget vildt. Selvom han blev hyldet som et symbol på frihed i den vestlige verden, blev han samtidig udråbt som forræder og kujon i Østberlin.
Her arbejdede efterretningstjenesten Stasi på højtryk for at tvinge ikonet Schumann tilbage bag jerntæppet. De breve, som familien i Østberlin sendte til Schumann med opfordringer til at vende hjem, var alle dikteret af Stasi.
Han levede i årevis ensom og på flugt i Vestberlin, hvor han ernærede sig ved forskellige småjobs. Han slog sig på flasken og fortalte i senere interviews, at han levede et kummerligt liv som alkoholiker.
Tog sit eget liv efter skænderi
Efter flere årtier slog Schumann sig ned i den lille tyske by Kipfenberg, hvor han stiftede familie og fik en søn. Han arbejdede i 27 år som fabriksarbejder hos Audi. Indtil en dag i juni 1998.
Efter et familieskænderi gik Conrad Schumann alene ud i skoven, hvor han få timer efter blev fundet hængende i et træ. Han efterlod sig ikke noget afskedsbrev til familien.
Her præcis 55 år efter er billedet af Schumanns spring stadig lige ikonisk, så i den henseende er Conrad Schumann aldrig blevet glemt.
Kilde: The Independent, Jyllands-Posten og Wikipedia.