Udland

- Når folk taler om helvede på jord, mener de her

Over 2000 lækkede dokumenter afslører omfattende overgreb, vold og selvmordsforsøg i asylcenter på Stillehavs-ø. FN og NGO'er tordner mod regering.

Hans ansigt er sløret, men budskabet er krystalklart.

- Når folk taler om helvede på jord, mener de her – Nauru. Der er et andet Holocaust i gang i vores verden, og det er dette Nauruhelvede.

Manden, der taler Farsi, ønsker at være anonym, da han frygter repressalier, hvis hans identitet bliver kendt.

Han fortæller, at han kom til flygtningelejren på øen Nauru i 2013, efter han var flygtet fra Iran med sin familie.

- Jeg havde problemer med mit arbejde, der betød, at mit liv var i fare.

Han ankom til, hvad han troede var en lejr med ordnede forhold, hvor han og familien kunne vente på at få behandlet deres anmodning om asyl.

Men i stedet blev de mødt af, hvad han kalder ’Helvede på jord’. Hundredvis af modløse og frustrerede asylansøgere gik op og ned af hinanden og ventede desperat på at høre nyt om deres sag.

Det førte til gnidninger og protester. De fik intet af vide om deres sag, og stille og roligt begyndte mandens kone at miste forstanden. I 2014 forsøgte hun at begå selvmord med en mikstur af rengøringsmidler. Til alt held blev hun reddet.

Men i maj i år gik det galt igen, fortæller manden.

- Da jeg ikke var hjemme, låste hun dørene og satte ild til huset. Heldigvis var der en arbejder fra et selskab i nærheden, der smadrede ruderne og reddede min kone.

Den anonyme mand er blot en af de omkring 450 flygtninge, der lige nu sidder og venter forgæves på at få behandlet deres asylsager i lejren på øen Nauru.

Lækkede dokumenter maler rædselsbillede

Australiens flygtningelejr i den lille stillehavsnation Nauru er kommet i det internationale samfunds søgelys, efter flere tusinde lækkede dokumenter afslører, at flygtningebørn udsættes for psykiske og fysiske overgreb i lejren.

Det er den engelske avis The Guardian, der har fået fat i de lækkede dokumenter, der omhandler lejrpersonalets, vagternes og sundhedspersonalets indberetninger af flere end 2000 "hændelser" i lejren. 

Dokumenterne tegner et billede af systemsvigt og kummerlige livsvilkår, skriver The Guardian. Avisen skriver også, at mange hændelser slet ikke er blevet indberettet.

Over halvdelen af de i alt 2116 hændelser omhandler børn. Børn udgjorde dog blot 18 procent af beboerne i lejren i perioden maj 2013 til oktober 2015, hvor dokumenterne stammer fra.

Der er omtalt syv indberetninger af seksuelt misbrug af børn, 59 om overgreb på børn, 30 episoder med børn, der gør selvskade, og 159 indberetninger af børn, der truer med at gøre skade på sig selv.

Eksempelvis beskriver en enkelt sag, hvordan en vagt angiveligt har taget fat i en dreng og truet med at dræbe ham, når drengen kommer ud at leve i det almindelige samfund i Nauru. Det kan ske, hvis beboerne opnår asyl. Men de kan aldrig komme til Australien at bo.

Et andet dokument beskriver en sag fra september 2014, hvor en lærer på stedet har indberettet, at en pige havde bedt en vagt om lov til at gå i bad i fire minutter i stedet for to minutter.

- Hendes anmodning er blevet accepteret på betingelse af seksuelle ydelser. Det er en mandlig sikkerhedsperson. Hun fortalte ikke, om dette rent faktisk skete. Sikkerhedsvagten ønsker at se en dreng eller en pige i bad, lyder det i indberetningen ifølge The Guardian.

En hændelsesrapport beskriver også, hvordan en pige blev observeret, mens hun malede i sin skolebog. Men da læreren så hende over skulderen, kunne hun se, at pigen havde skrevet ordene ”Jeg vil dø” og ”Jeg har brug for døden” i bogen.

En anden rapport fra samme måned beskriver, hvordan en pige havde syet sine læber sammen. En sikkerhedsvagt så hende og begyndte af le af hende. Næste dag opsøgte pigens far myndighederne for at en undskyldning, man han fik at vide, at vagten var i lufthavnen. Derefter gjorde asylansøgeren ’alvorlige skade på sig selv’.

Asyllejrene

  • i maj i år sad sammenlagt 1313 asylansøgere interneret i de to lejre på Nauru og Manus Island. Af disse sad 442 i lejren på Nauru.
  • Asylansøgerne kommer primært fra Sri Lanka, Iran, Pakistan, Afghanistan og Irak.
  • FN og andre menneskerettighedsorganisationer har gentagne gange kritiseret forholdene i lejrene.
  • Det er Australiens politik, at ingen af de såkaldte 'bådflygtninge' nogensinde kan bosætte sig i Australien.

De udsendte nødhjælpsarbejdere fra organisationen Red Barnet, der har været i lejren for at tilse asylansøgerne og observere deres tilstand, fik besked på, at de ikke måtte være på øen i mere end fem uger.

De fik at vide, at de ikke måtte være der længere, fordi det kunne have en nedbrydende effekt på deres mentale helbred.

Lejren på Nauru er det ene af to asylcentre, som Australien betaler andre lande for at drive på Australiens vegne. Det andet ligger på Manus-øen i Papua Ny Guinea.

Nauru har huset bådflygtninge siden 2001. øens asylcenter ligger ovenpå en gammel fosfatmine, der engang gjorde Nauru særdeles velhavende, men i dag er fosfatminen ikke længere rentabel. Derfor er Nauru er på randen af konkurs, og de mange penge fra Australien er derfor en stor del af øens økonomi.

Du kan få det fulde overblik over indberetningerne af hændelserne her.

Møder international fordømmelse

Efter The Guardians afsløringer har FN-organer og en række menneskerettighedsorganisationer været ude og fordømme handlingerne. Samtidig forlanger de, at Australien stopper de lidelser, som asylansøgerne udsættes for på Nauru.

FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR udtrykker ’alvorlig bekymring’ og forlanger, at asylansøgerne bliver flyttet til ’humane forhold’. Derudover udtaler UNHCR, at informationerne i de lækkede dokumenter stemmer overens med de observationer, de selv har foretaget.

Australiens immigrationsministerium siger, at de fleste af de lækkede dokumenter ’afspejler ubekræftede udtalelser’. Dokumenterne beviser ifølge ministeriet, at der foregår en omhyggelig registrering af alle påståede episoder i detentionscenteret.

En række menneskerettighedsorganisationer har tidligere kritiseret forholdene i lejren, hvor Australien placerer asylansøgere, der forsøger at komme til landet i båd.

- Australiens politik om at sende bådflygtninge i eksil er ekstremt ondskabsfuld. Få lande går så langt for bevidst at påføre smerte på folk, der søger sikkerhed og frihed, siger Anna Neistat fra Amnesty International.

Hun har besøgt lejren og kunne i sidste uge berette, at flygtningene i lejren lever under kummerlige forhold.

- Niveauet af bevidst mishandling, jeg har set de sidste dage, er utænkeligt – specielt, at de bliver nægtet medicinsk behandling. Jeg har mødt mennesker, der har haft adskillige hjerteanfald, kvinder med knuder i brysterne og nogle med alvorlige komplikationer, der skyldes diabetes. De siger essentielt, at der ikke er nødvendig medicinsk behandling til rådighed, siger Anna Neistat.

Hun fortæller også, at selvmordsforsøg og selvpåførte skader er daglig rutine på den her ø, og at myndighederne indtil videre har fejlet i forhold til at tackle de her menneskers mentale traumer.

- Næsten hver anden person, jeg talte med – mænd, kvinder og børn – sagde, at de enten har forsøgt selvmord eller tænker på at gøre det. Jeg talte med en dreng på ni år i går, og han fortalte, at han overvejer begå selvmord, siger Anna Neistat.

Australiens premierminister, Malcolm Turnbull, udtaler i dag, at episoderne beskrevet i dokumenterne vil blive ”nøje undersøgt, for at se om der nogen klager – eller emner – der ikke er blevet korrekt håndteret.”

Efterfølgende har den australske immigrationsminister, Peter Dutton, anklaget nogle af asylansøgerne for at have sat ild til sig selv, påført sig selv skade og kommet med falske anklager om seksuelle overgreb for at opnå asyl i Australien. De udtalelser har vakt furore i landet, og flere repræsentanter fra de oppositionspartierne i landet har i skarpe vendinger taget afstand fra ministerens udtalelser. 

Den australske model

Den såkaldte australske model er blevet både rost og kritiseret. Frem for at lade asylansøgere komme til landet og afvente afgørelsen på deres asylsag i et asylcenter, får de aldrig lov at sætte fødderne på australsk jord.

I stedet har Australien lavet aftaler med nærliggende østater, hvor der – mod en klækkelig betaling - er blevet oprettet lejre. Her skal asylansøgerne opholde sig, mens deres sag bliver behandlet. Ordningen startede i 2001.

Flere europæiske politikere har foreslået, at en lignende model kunne indføres i Europa, således at flygtningene for det første ikke skal tage den farefulde sejrtur over Middelhavet, og for det andet ikke risikerede at blive smidt tilbage over havet, hvis deres ansøgning bliver afvist.

Men kritikerne siger, at metoden er umenneskelig og en overtrædelse af internationale konventioner, fordi det ikke i tilstrækkelig grad beskytter asylansøgernes rettigheder.

Ikke desto mindre siger de australske myndigheder, at metoden har virket efter hensigten. I perioden 2012 og 2013 ankom der mere end 18.000 flygtninge og indvandrere med båd til Australien.

I 2013 nedsatte den dengang nye regering ’Operation Suveræne Grænser’ (OSB) med det formål at stoppe et stigende antal af bådflygtninge i at nå Australiens kyst.

I 2014, efter stramningerne, trodsede kun et enkelt skib Stillehavet for at nå frem til den australske kyst.

Australien har tidligere lavet videoer, der havde til formål at afskrække flygtninge fra at søge asyl i landet. Tidligere i år brugte regeringen mere end 40 millioner kroner på en ny, barsk film. 

Filmen, der har fået titlen ’Journey’, følger en gruppe afghanere, der betaler menneskesmuglere for at smugle dem over det Indiske Ocean for at nå Australiens grænser. 

Men undervejs går det grueligt galt, og båden bliver fanget i en storm. Filmen ender med, at en mand kæmper for at holde sig oven vande, mens han holder fast i liget af sin datter. Du kan se traileren til filmen herunder:

I 2014 lancerede den australske regering kampagnen: ”No Way” - en kampagne, der skulle vise asylansøgere, at de under ingen omstændigheder ville gøre Australien til deres nye hjem.

En video, der er oversat til 17 sprog, heriblandt indonesisk, farsi og arabisk, viser General Angus Campbell foran et skilt, hvorpå der står ’Ingen adgang – Australien bliver ikke dit hjem’. Du kan se kampagnevideoen herunder: 

Den video fik i juli sidste år Dansk Folkparti til at udtrykke ønske om, at der blev lavet lignende videoer i Danmark.

- Vi vil sende budskabet om, at nu strammer vi op, og hvis man ønsker at søge til Europa, så skal man søge uden om Danmark. Det er ikke her ens fremtid ligger. Det er et redskab blandt flere med det formål at begrænse tilstrømningen til Danmark, sagde Martin Henriksen ved den lejlighed.

Se mere om, hvad Martin Henriksen foreslog, i videoen herunder:

Andet center dømt ulovligt

Udover lejren på Nauru har den australske regering også et større center på øen Manus Island, der hører under Papua Ny Guinea. Den lejr er også i et stormvejr, efter Papua Ny Guineas højesteret tidligere på året erklærede den ulovlig og krævede, at den bliver lukket.

Retten begrunder dommen med, at det er ulovligt at indespærre folk uden rettergang. Australierne har argumenteret med, at asylansøgerne ikke er tvunget til at bo i lejren og derfor ikke er indespærrede. De kunne jo vælge at rejse hjem. Men det høje hegn og bevæbnede vagter gav højesteretten en andet indtryk.

Den australske regering har meldt ud, at den ikke er juridisk bundet af en dom fra østatens højesteret.

- Regeringens strategi vil ikke ændre sig. Vi vil ikke tillade folk at flytte til vores land ved at sejle hertil, sagde migrationsminister Peter Dutton til ABC News.

Tilbage sidder den anonyme asylansøger nu og kan se sin kone miste al vilje til at leve.

- Hun er ikke engang i stand til at sidde op. Hun ligger bare i sengen. Og disse folk (myndighederne, red.) siger, at det er deres politik ikke at sende nogen til behandling andre steder, men de har ikke selv evnerne til at behandle hende.

Og nu tærer konens sygdom og situationens udvikling så voldsomt på ham, at han selv er tæt på at give op.

- De har et system, et morderisk system, der ganske langsomt dræber mennesker.