Udland

Syv teenagere dræbt i München: Det ved vi om ofrene

Ni mennesker blev dræbt under en skudepisode i München fredag, og det tyder på, at gerningsmanden gik efter unge mennesker.

Otte af de ni dræbte i München fredag var mellem 14 og 21 år gamle. Det oplyser Hubertus Andrä, politidirektør i München, på et pressemøde.

Den sidste af de dræbte var 45 år gammel.

Alle de dræbte boede i München, men tre af dem var tyrkiske statsborgere. Det oplyser den tyrkiske udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, ifølge Reuters. Deres navne er Sevda Dag, Can Leyla og Selcuk Kilic.

Yderligere tre var statsborgere i Kosovo, fortæller landets udenrigsministerium. Det drejer sig om 21-årige Dijamant Zibergja, 14-årige Armela Segashi og hendes veninde Sabina Sulaj. 

Også en græker blev dræbt, oplyser det græske udenrigsministerium.

En ung tysker ved navn Gullliano Kollman var også blandt ofrene.

Ofrene for skyderiet i München

Dijamant Zabergja

Dijamant Zabergja

21-årige Dijamant Zabergja fra Vushtrria i Kosovo er et af ofrene i München. Det bekræfter hans far, Naim Zabergja.

- Med stor sorg vil jeg fortælle jer, at min søn, Dijamant Zabergja, blev dræbt i går i München, har han skrevet på Facebook.

Foto: Privatfoto

Armela Segashi

Armela Segashi

Armela Segashi var bare 14 år og kom fra Kosovo.

Hendes bror Arbnor Segashi bekræfter dødsfaldet på Facebook.

- Armela, vores elskede datter, søster, veninde og først og fremmest et elsket menneske, har i dag ved massakren i München mistet sit liv. Vi elsker dig, engel, skriver han.

Armela var på shopping sammen med fire venner. Heraf blev de tre ligesom hende dræbt - Sabina Sulaj, Can Layla og Selcuk Kilic. Den sidste af vennerne blev såret.

Foto: TV 2

Sabina Sulaj

Sabina Sulaj

Sabina Sulaj på 14 år var det tredje offer fra Kosovo. Hun var veninde med Armela Segashi, og de to var sammen, da de blev skudt.

Det skriver avisen Prishtina Insight.

Sabina Sulaj var også venner med to af de andre dødsofre, de tyrkiske drenge Selcuk Kilic og Can Leyla.

Foto: Free / Free

Sevda Dag

Sevda Dag

Sevda Dag var en kvinde på 45 år, der menes at være blevet skudt uden for McDonalds-restauranten.

- Vi kan ikke forstå, at det her er sket. Hun var venlig, grinede meget og havde to børn, som hun elskede meget højt, fortæller hendes søns kæreste til Sunday Telegraph.

Foto: Free / Free

Can Leyla

Can Leyla

Can Layla var en dreng på 14 år fra Tyrkiet, som var ude sammen med fire venner. Heraf blev de tre dræbt - Armela Segashi, Sabina Sulaj og Selcuk Kilic.

Den femte af vennerne blev såret.

 

Foto: Free / Free

Selcuk Kilic

Selcuk Kilic

15-årige Selcuk Kilic fra Tyrkiet var bedste venner med Can Leyla, og de to var på shopping sammen med tre andre venner - heriblandt Sabina Sulaj og Armela Segashi, der også blev ofre for skyderiet.

Foto: Free / Free

17-årig græsk dreng

17-årig græsk dreng

Identiteten på det græske offer kendes endnu ikke. Der er tale om en dreng på 17 år.

Foto: Free / Free

Ukendt offer

Ukendt offer

Intet vides endnu om det sidste offer.

Foto: Free / Free

Gulliano Kollman

Gulliano Kollman

Gulliano Kollman var en 18-årig tysk dreng

Foto: Free / Free