Erdogans vilde hævn: Til kamp mod militæret, skolerne og medierne

Mellem 232 og 290 mennesker blev dræbt under kupforsøget. Heraf var 145 civile, mens 63 regeringstropper mistede livet.

Usikkerheden omkring dødstallet ligger hos kupmagerne, hvor mellem 24 og 104 blev dræbt.

Herudover kom flere end 1.500 mennesker til skade.

Få dage efter kupforsøget blev næsten 9.000 politifolk fyret fra deres jobs over hele Tyrkiet. De fik konfiskeret deres våben og sendt hjem med øjeblikkelig varsel.

- Erdogan vil udrense forskellige dele af det tyrkiske samfund for virkelige og indbildte modstandere. Folk, der har været involveret i det mislykkede kupforsøg mod ham, og andre modstandere, skal væk, siger forfatter til bogen "Tyrkiet - fra Atatürk til Erdogan" Deniz Serinci.

Ligesom politifolk og soldater, blev også næsten 3.000 dommere og over 15.000 ansatte i Uddannelsesministeriet fyret i dagene efter kuppet.

Også 21.000 lærere og næsten 1.600 rektorer blev fjernet.

Erdogan slår særligt hårdt ned på undervisningssektoren, fordi hans ærkefjende Fethullah Gülen tidligere har appelleret til sine støtter om at efterfølge en karriere her. Det er disse personer, han angiveligt er gået efter.

- Myndighederne hernede mener, at bagmanden bag kupforsøget er denne vækkelsespræsident i USA, som hedder Fethullah Gülen. Han har igennem mange, mange år stået stærkt inden for undervisningssektoren. Han har haft sit eget undervisningssystem og skolesystem hernede, og han har bedt sine tilhængere om at gå ind i retssystemet og i politiet. Det er dem, som myndighederne nu forsøger at udrense, fortæller TV 2-korrespondent Steffen Jensen.

Allerede under kupforsøget blev flere sociale medier som Twitter og Facebook blokeret.

Tirsdag aften blev der publiceret næsten 300.000 emails fra præsident Erdogans parti AKP på Wikileaks, og det førte til, at også whistleblower-siden blev lukket ned i Tyrkiet.

Ifølge Wikileaks stammer de fra en uge inden kuppet og blev offentliggjort som reaktion på regeringens store udrensninger.

Efter kuppet er dødsstraf igen blevet et varmt emne i Tyrkiet.

Der er ellers ikke blevet henrettet nogen i Tyrkiet siden 1984, og dødsstraffen blev formelt afskaffet i 2004.

Men præsident Erdogan sagde efter kuppet, at han ikke kan 'ignorere folkets krav' om dødsstraf til de ansvarlige bag kupforsøget.

Det har siden fået mange EU-lande, blandt andet Danmark, til at understrege, at Tyrkiet ikke kan være kandidatland til unionen, hvis dødsstraffen genindføres.

Onsdag tog præsident Erdogan endnu et skridt mod sine formodede fjender. Han har indført rejseforbud for alle akademikere i landet.

Desuden opfordres alle tyrkiske akademikere i udlandet til at rejse hjem hurtigst muligt.

Onsdag aften annoncerede præsident Erdogan tre måneders undtagelsestilstand i Tyrkiet.

Det betyder blandt andet, at Erdogan kan vedtage love uden om parlamentet, at basale rettigheder kan tilsidesættes, at demonstrationer kan forbydes, at medier kan forbydes og at der kan udstedes udgangsforbud.

Læs mere om betydningerne af udgangsforbuddet i artiklen her.