Donald Trump

Nu træder Melania Trump ud af skyggerne: Hun kan blive USA's næste førstedame

Melania Trump skal i dag tale sin mands sag ved republikanernes konvent. Her ser vi nærmere på USA's - måske - kommende førstedame.

I takt med at Donald Trump nærmer sig Det Hvide Hus, rykker en tidligere slovensk model også tættere på en ny titel som USA's førstedame.

Der er selvfølgelig tale om 46-årige Melania Trump, Donald Trumps tredje hustru, som kan blive den første ikke-amerikanskfødte præsidentfrue siden John Quincy Adams engelskfødte kone Louisa, som blev førstedame i 1825. 

Overskygget af datter

Hidtil har Melania Trump ikke været videre fremtrædende i sin mands valgkamp. Faktisk har Donald Trumps ældste datter, Ivanka Trump, i højere grad markeret sig i medierne til fordel for sin far, men i forbindelse med at det republikanske konvent skydes i gang mandag, får Melania Trump nu også taletid. 

Således er hun at finde blandt talerne på konventets første dag, hvor flere fremtrædende republikanere har meldt afbud i protest mod Donald Trumps kontroversielle og dog overbevisende nominering. Blandt andet dukker familien Bush og de to tidligere præsidentkandidater Mitt Romney og John McCain ikke op. 

Nøgenbilleder blev brugt imod Trump

Og på trods af at Melania Trump har holdt sig i baggrunden som den elegante og reserverede kvinde bag sin stormombruste mand, husker mange amerikanere hende primært for en serie nøgenbilleder, som blev bragt på forsiden af magasinet G.Q i 2000.

En mulighed den ultrakonservative konkurrent Ted Cruz' støtter heller ikke kunne dy sig for at gribe, da en af hans uafhængige politiske organisationer, en såkaldt Super Pac, printede annoncer med den nøgne Melania Trump med teksten: 

- Mød Melania Trump, din nye førstedame. Eller du kunne i stedet stemme på Ted Cruz.

Under alle omstændigheder formåede kampagnen som bekendt ikke at hægte Donald Trump af i den republikanske valgkamp, og i disse dage ventes han formelt at modtage partiets nominering.

Har hænderne fulde med sine to drenge

Selv har Melania Trump holdt sig fra at komme med kontroversielle udtalelser - det har hun ladet sin mand om. I stedet har hun med sin karakteristiske østeuropæiske accent flere gang udtalt, at "mine hænder er fulde med mine to drenge - min store dreng og min lile dreng", med henvisning til Donald Trump og parrets søn, 10-årige Barron.

Men med udsigt til at skulle følge i sporene på indflydelsesrige førstedamer som Eleanor Roosevelt, Jacqueline Kennedy, Betty Ford, Hillary Clinton og senest Michelle Obama, vokser opmærksomheden og nysgerrigheden omkring Melania Trump.

Her tager vi et kig nærmere på Melania Trump.

Far var medlem af kommunistpartiet

Det lå bestemt ikke i kortene, at hun skulle gifte sig med en af den amerikanske forretningverdens mest markante skikkelser, da Melanija blev født den 26. april 1970 i byen Sevnica, Slovenien. Hendes far, Viktor Knavs, var bilforhandler i en statsejet virksomhed, og så var han medlem af kommunistpartiet i Slovenien, der dengang var en del af Jugoslavien.

Hendes mor, Amalija, var syerske og sammen med sin ældre søster Ines, voksede Melanija op i en lejlighed i en af tidens mange betonboligblokke. 

Men som for så mange andre kvinder før blev Melanija Knavs smukke ydre springbrættet til den store verden, da hun som 16-årig begyndte en modelkarriere, der siden førte hende til modelkontrakter i Milano og Paris, inden hun i 1996 flyttede til New York, byen hvor hun to år senere mødte Donald Trump under modeugen i september.

Mødte Trump, da han både var gift og datede en anden kvinde

På daværende tidspunkt var Donald Trump stadig gift, omend han var separeret, med sin kone nummer to, Marla Maples. Tilmed var han på date med en anden kvinde, og Melania Trump har efterfølgende i flere tv-interviews yndet at fortælle den pudsige historie - og hvordan hun i første omgang afviste at give den feterede finansmand sit telefonnummer.

Men i 2005 blev Melanija Knavs til fru Melania Trump ved et storslået luksusbryllup i Florida under overværelse af diverse celebre gæster, blandt andet Trump-parrets nuværende modstandere i kampen om Det Hvide Hus, Bill og Hillary Clinton. Og året efter opnåede Melania Trump amerikansk statsborgerskab.

Og mens hendes mand mildest talt ikke er bleg for at komme med flamboyante udtalelser om immigranter, en kategori som Melania Trump indtil 2006 også hørte under, har hun siden selv, ifølge The New Yorker udtalt om sin holdning til immigration:

- Man følgerne reglerne. Man følger lovene. 

Så enkelt kan det siges.

Den første tredjedame

Ser man lidt nærmere på statistikkerne omkring Melania Trump, så vil hun i tilfælde af sin mands valgsejr ikke blive den første førstedame med modelbaggrund, men derimod den tredje. Både Pat Nixon og Betty Ford var tidligere modeller. Til gengæld kan hun blive den første førstedame, som er præsidentens tredje kone, har Fortune regnet sig frem til.

Og selvom hun kun nåede at læse i et år på High School of Design i Ljubljana, før hun droppede ud til fordel for modelkarrieren, så kan Melania Trump, ifølge Wikipedia skrive hele fem sprog på CV'et ud over sit slovenske modersmål, nemlig serbokroatisk, engelsk, fransk, tysk og italiensk.

Hvordan Melania Trump vil håndtere en eventuel kommende rolle som USAs førstedame, vil tiden vise. Indtil videre venter amerikanerne spændt på, at hun træder frem som dagens mest prominente taler ved åbningen af det republikanske konvent i Ohio. 

Selv har hun tidligere løftet en del af sløret for sin tanker om rollen overfor New York Times.

- Jeg ville blive meget traditionel. Som Betty Ford eller Jackie Kennedy. Jeg ville støtte ham.

square to 16x9

Trump-generatoren ™

Få en personlig fornærmelse
Du skal indtaste navn, for at få en fornærmelse, dummy!

Trump-generatoren ™

Lyder det for langt ude? I virkeligheden er det meget tæt på, hvad virkelighedens

  • Alder

    68 år

    70 år

  • Hjemstavn

    Chicago

    New York

  • Religion

    Metodist

    Protestant

  • Gift med

    Bill Clinton, præsident i USA 1993 - 2001

    Melania Trump, smykke- og urdesigner. Tidligere model

  • Børn

    Chelsea

    Donald Jr., Ivanka, Eric, Tiffany, Barron

  • Politisk erfaring

    Førstedame i Arkansas (1979 - 1981, 1983 - 1992), Førstedame (1993 - 2001), Præsidentkandidat (2008), Senator (2001 - 2009), Udenrigsminister (2009 - 2013)

    Ingen

  • Politiske holdninger: Kvinders frie ret til abort

  • Politiske holdninger: Går ind for retten til ægteskab mellem homoseksuelle

  • Politiske holdninger: Miljøloven er for restriktiv

  • Politiske holdninger: Strengere straffe reducerer kriminalitet

  • Politiske holdninger: Fri ret til at bære våben

  • Politiske holdninger: Udvid ObamaCare

  • Politiske holdninger: Prioriter grøn energi

  • Politiske holdninger: Højere topskat

  • Politiske holdninger: Støtter en udvidelse af militæret