Udland

Kupforsøg, dødsstraf og udrensning: Derfor er Tyrkiet EU's smertensbarn

Tyrkiet er og bliver en problematisk samarbejdspartner for EU's medlemslande, siger TV 2's EU-korrespondent, Lotte Mejlhede.

Europa vader rundt i så store akutte problemer, at selv det første Brexit-møde med Storbritanniens nyudnævnte EU-nej-siger-udenrigsminister, den provokerende Boris Johnson, er trådt i baggrunden på mandagens møde i Bruxelles.  

Først blev massakren i Nice og EU's svar på terror tilføjet som en del af dagsordenen. Og nu stjæler også situationen i Tyrkiet oven på det afværgede militærkup alt fokus, fortæller TV 2's EU-korrespondent, Lotte Mejlhede.

- Endnu engang har det vist sig, at Tyrkiet er og bliver en problematisk samarbejdspartner for EU's medlemslande. For nok vil man fra EU's side støtte, at demokratiet har vundet over militærkupmagerne i Tyrkiet. Men samtidig oplever man nu, at Erdogan truer med at genindføre dødsstraffen og har fjernet op til 2700 dommere fra deres stillinger, fortæller Lotte Mejlhede.

Netop Erdogans bebudede ord om at genindføre dødsstraf er noget, som EU's ledere har usandsynligt svært ved at acceptere.

- En genindførelse af dødsstraffen vil være uforeneligt med tyrkernes ønske om at blive optaget i EU – det er ganske enkelt imod de fundamentale værdier i det Europæiske Fællesskab. Og når det kommer til behandlingen af dommerne, så mener mange af EU's udenrigsministre, at det er helt ude af proportion i forhold til, hvad der er rimeligt i en udrensning efter militærkuppet, fortæller Lotte Mejlhede.  

I konklusionsteksten fra EU-mødet gør udenrigsministrene det klart over for Tyrkiets præsident, Erdogan, at han skal respektere demokratiet, menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsprincipper. Og holde sig langt væk fra at indføre dødsstraf. 

- EU minder om, at den utvetydige afvisning af dødsstraf er et væsentligt element af EU's samlede regelværk, står der i konklusionerne.

"EU står i et kæmpe dilemma"

Men EU skal alligevel gå på en line i diplomatiets balancegang, for Vesten og EU har stærkt brug for tyrkerne. Både i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat og i løsningen af migrationskrisen, som det seneste år har voldt EU mange smerter.

- EU's ledere er i et kæmpe dilemma. Flygtningeaftalen med tyrkerne er nemlig nøglen til, at antallet af flygtninge og migranter, der ankommer til de græske øer, er styrtdykket. Hvis tyrkerne oplever, at EU vender dem ryggen – både med kritik – men også i forhold til visumfrihed senere på året – så er flygtningeaftalens skæbne uvis. Det er en balancegang mellem vestlige værdier og realpolitik, vurderer Lotte Mejlhede.

Siden EU i marts indgik en vidtgående flygtningeaftale med Tyrkiet, er der stort set blevet sat en prop i flygtninge og migranternes valfart til Europa. Således er der i perioden fra april til slutningen af juni i år blot kommet 6300 flygtninge og migranter med smuglerbåde fra Tyrkiet til de græske kyster, mens tallet i samme periode sidste år lød på 62.000.

Også sikkerhedspolitisk er Tyrkiet en essentiel samarbejdspartner for både USA og Europa. Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, er ligeledes på besøg i Bruxelles og har diskuteret situationen med sine EU-kollegaer.

Her kan du læse, hvordan John Kerry, Kristian Jensen og flere af de øvrige udenrigsministre, der er samlet i Bruxelles, har reageret på den anspændte situation i Tyrkiet.

Det siger udenrigsministrene om krisen i Tyrkiet

  1. Kristian Jensen, Danmarks udenrigsminister

    Kristian Jensen

    Den danske udenrigsminister, Kristian Jensen, understreger, at hvis Tyrkiet genindfører dødstraffen, så kan landet ikke længere være et kandidatland til EU.

    - Hvis Erdogan gør alvor ud af hele spørgsmålet om genindføre dødstraf, så går det ud over hele spørgsmålet om optagelsesforhandlingerne med EU. Det er et klart kriterie, at man har afskaffet dødstraffen.  

    - Vi skal komme med en klar melding om, at Tyrkiet skal blive på det demokratiske spor. De skal holde fast i lov og orden og fair retssag. Og de skal sørge for, at de behandler de anklagede efter spillereglerne og ikke griber til hævn.

    Kristian Jensen ser det som en "fuldstændig irrelevant handling", at Erdogan har meldt ud, at han vil fyre 2700 af landets dommere:

    - Når man på så kort tid har arresteret så mange dommere, så er det ikke på baggrund af en efterforskning, men på baggrund af nogle politiske holdninger eller andet, der har gjort, at man på forhånd har gjort en liste klar.

    I lyset af begivenhederne i Tyrkiet har flere stillet spørgsmålstegn ved, hvad det betyder for EU's flygtningeaftale med landet. Hertil svarer udenrigsministeren:

    - Man skal huske på, Tyrkiet også er afhængig af os. Tyrkiet har en kæmpestor interesse i at blive ved med at blive understøttet i den enorme udfordring med at klare det meget store antal flygtninge og migranter, der er kommet til Tyrkiet, derfor en gensidig interesse.

    Men er du angst for, at flygtningeaftalen smuldrer?

    - Nej, jeg er ikke angst for noget. Man kan være bekymret, men sagen er, at vi har et pojekt sammen med Tyrkiet om at hjælpe hinanden, men det hviler på en klar forudsætning om, at Tyrkiet efterlever nogle demokratiske spilleregler. 

  2. Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault

    Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault

    - Vi kan ikke acceptere, at militæret tager magten over for et styre, som er blevet valgt af folket. Vi kan ikke acceptere et militærdiktatur. Vi skal være på vagt over for, at de tyrkiske myndigheder ikke etablerer et politisk system, der vender sig bort fra demokratiet.

    - Tyrkiet har gjort store fremskridt og gennemført store reformer de seneste år. Faren er, hvis de nu bakker tilbage over for demokratiet.

    - Selvfølgelig skal retsvæsenet træde til over for de folk, som har hjulpet til i kupforsøget, men inden for den institutionelle ramme og ikke via handlinger, som kan lede til en autoritær magt. Vi har brug for autoritet, men også demokrati. Det er op til Europa konstant at gentage det.

  3. EU's udenrigschef, Federica Mogherini

    EU's udenrigschef, Federica Mogherini

    - Lad mig være meget klar på én ting, eller faktisk to. Intet land kan blive medlem af EU, hvis det indfører dødsstraf. Det står meget klart. Det andet punkt, som jeg vil understrege er, at Tyrkiet er et vigtigt medlem af Europarådet, og herigennem er det bundet af den europæiske konvention om menneskerettigheder, som er meget klar på dødsstraf.

  4. USA's udenrigsminister, John Kerry

    John Kerry

    - Tyrkiet er en Nato-allieret og en nøglepartner til EU. Vi bakker helt og holdent op om det folkevalgte lederskab i Tyrkiet, som både præsident Obama og jeg udtalte i de spæde timer efter begivenhederne. Men vi opfordrer også regeringen til at bevare roen og opretholde høje standarder for nationens demokratiske institutioner og retsstatsprincippet. Vi understreger vigtigheden af, at de demokratiske værdier opretholdes.