Charme, selvtillid og uglet hår: Frække Boris tilbage i Bruxelles

Det begyndte med en nødlanding. Da Boris Johnson i går var lettet fra Luton lufthavnen ved London for at flyve til sit første EU-udenrigsministermøde i Bruxelles, måtte flyet vende om og foretage en nødlanding på grund af et teknisk problem.

Han får ikke brug for at fortælle sine kolleger, at han er den nye dreng i klassen. De kender ham, og vi kender ham – alle udenrigsministrene vil flokkes om ham som fluer på et stykke sukker.

Det gør de ikke med Kristian Jensen, som ikke fornærmer nogen. Johnson blev den store overraskelse, da premierminister Theresa May viste sig at være knap så blid, som nogle fejlagtigt havde fået indtryk af. Hun gennemførte en brutal fyringsrunde blandt ministrene. Som et konservativt medlem af Underhuset sagde til en søndagsavis: Hun har bare siddet der i alle årene og ventet på at svinge øksen, når hun kom til fadet.

Hun har affarvet blondt hår og udstående læber, et stålkoldt blik – som en sadistisk sygeplejerske på et sindssygehospital.

Boris Johnson om Hillary Clinton

Johnson kender EU ud og ind

Og nu skal Boris Johnson – onkel Boris, som nogle kalder ham – være en af de tre stærke ministre, der skal gelejde landet ud af EU. De to andre er Brexit-minister David Davis og minister for international handel, Liam Fox.

Johnson kender Bruxelles ud og ind. Han har været politisk reporter der. Var kendt for at komme for sent til pressemøderne, komme buldrende ind og råbe: Hvad er der gang i, og hvorfor er det skadeligt for Storbritannien?

Med sig til Bruxelles i dag har Johnson sin nummer to i ministeriet, Sir Alan Duncan. Han har kaldt Johnson for Silvio Borisconi. Det var dengang, Boris Johnson stadig håbede på at blive premierminister efter Cameron. Duncan mente ikke, at Johnson havde, hvad der skulle til for at være premierminister. Duncan er en af May’s mest trofaste støtter og er blevet placeret i udenrigsministeriet for at holde godt øje med Boris. Det skal nok blive hyggeligt.

Johnson: Hillary er som en sadistisk sygeplejerske

EU's udenrigsministre får en kollega, der er dem overlegen på flere punkter. Hvor provokerende han end kan være. Han er skarp som en ragekniv, taler græsk og latin, han indtager de rum, han kommer ind i og er en sleben debattør. Men så har han også den der ulyksalige evne til at fornærme.

Om Hillary Clinton har han skrevet: ”Hun har affarvet blondt hår og udstående læber, et stålkoldt blik – som en sadistisk sygeplejerske på et sindssygehospital.”

Præsident Obama har han kaldt for halvt kenyaner med en nedarvet afsmag for Storbritannien (Fordi Obama ikke ville have en buste af Winston Churchill stående på sit kontor).

Og så var der digtet med Tyrkiets præsident, der havde sex med en ged. Digtet var ment som en hyldest til ytringsfriheden men blev ikke modtaget som sådan i Ankara.

Mest nedsættende om afrikanere

Dér, hvor Boris Johnson har været grovest og mest generaliserende, er udtalelserne om Afrika. Han har brugt betegnelsen ”piccaninnies” om afrikanere. Piccaninnies er et nedsættende udtryk for sorte børn.

Om Tony Blairs besøg i Afrika i 2008:

- De siger, at han (Blair) snart skal til Congo. Så vil AK47-riflerne uden tvivl blive tavse, og macheterne vil ikke længere skære igennem menneskekød. Stammekrigerne vil bryde ud i vandmelonsmil, når de ser den store hvide høvding lande med sit skatteyderbetalte fly.

Johnson undskyldte senere for dén.

I Zimbabwe skrev en filminstruktør om efter briternes EU-afstemning den 23. juni om, hvorfor Cameron dog ikke bare havde svindlet med afstemningen og fået 99,9 pct. af stemmerne. Sådan havde man klaret dén i Afrika – skrev han. Så var Boris Johnson aldrig blevet udenrigsminister. Og vi havde i det hele taget ikke haft alt det bøvl med demokratiet.

Boris’ første møde på de bonede gulve som sit lands udenrigsminister finder som sagt sted i dag.

Britiske The Telegraph har samlet nogle af Johnsons bedste citater her: