Kendt TV 2-journalist fanget i terrorangreb: Jeg ser mig over skulderen - og det er alvorligt
Thomas Kristensen og hans familie så lastbilen, der kørte børn og voksne ned under terrorangrebet i Nice. Og så flygtede de.
- Da der er grønt, og vi skal til at gå over vejen, kommer lastbilen og brager igennem afspærringen. Jeg når at se mig over skulderen og ser med det samme, at det ikke bare er et uheld. Det her er alvorligt.
Sådan falder ordene fra en rystet Thomas Kristensen, der er sportsjournalist på TV 2, og netop nu er på ferie i den sydfranske ferieby Nice med sin familie.
Sammen stod de og ventede på et grønt lys, så de kunne komme over en fodgængerovergang tæt på strandpromenaden, hvor terrorangrebet skete torsdag aften, og hvor 84 mennesker omkom. 50 af de mange sårede svæver stadig mellem liv og død.
- Jeg ser, at den zig-zagger for at ramme de mange mennesker, der er ved at flygte og på vej væk fra lastbilens vilde kørsel. Og det er flere tusinde mennesker, som er på vej væk, siger Thomas Kristensen.
Thomas Kristensen og hans familie havde netop set det fyrværkeri, der skulle have sat et festligt punktum for fejringen af den franske nationaldag.
I stedet endte den som et blodbad.
De råber "terror" og "bombe"
Thomas Kristensen er fredag eftermiddag tilbage på den gade, hvor han aftenen før flygtede fra et terrorangreb med familien og tusinder af andre panikslagne mennesker. Og oplevelsen har sat sig som et mylder af tanker.
- Der er nogen, der råber "terror". Der er nogen, der råber "bombe". Og det her med bomben... Da lastbilen kører gennem afspærringen, tænker man "okay, ryger der en bombe nu", så vi løber, og nogle af os bliver skubbet, siger han.
Thomas Kristensen og hans familie flygter derfra og om hjørnet af den første sidegade, hvor de føler sig mere sikre, hvis der skulle komme et bombeangreb.
- Jeg troede, at jeg trak min søn og andre mennesker i sikkerhed i aftes. Men det gjorde jeg faktisk ikke. Der var slet ikke nogen form for beskyttelse, siger Thomas Kristensen, da han ser sig om i gaden i det skarpe dagslys.
Hvad var vi vidner til?
Vidner har beskrevet, hvordan der lå døde kroppe på strandpromenaden. Men det ser Thomas Kristensen og hans familie ikke. Der er de allerede flygtet.
- Jeg hører lyden af lastbilen køre gennem metalafspærringen. Jeg ser mig over skulderen og ser den ramme mennesker. Men så løber vi, forklarer TV 2-journalisten.
Familien samles i en parkeringskælder og prøver at samle sig, før de kører hjem. De tager sig god tid, for alle er rystede.
- Mens vi er i bilerne, ved vi stadig ikke, hvad vi var vidner til. Var det et uheld? Var det en gal mands værk? Var det et ildebefindende, siger Thomas Kristensen.
Men efter ganske få kilometer ved de, at det er et terrorangreb.
Stod pludselig selv i et terrorangreb
Derhjemme får de sat sig ned og snakket aftenen igennem. Flere af dem græder, og henunder morgenen prøver de sidste at få noget søvn. Men det er svært.
- Jeg har ikke sovet mange timer i nat. Det er som en uvirkelig film, der bliver ved, forklarer Thomas Kristensen.
- Man har jo et eller andet sted vidst, at det er en del af verden i dag. Men der er jo ingen, der går med en fornemmelse af, at man pludselig selv er tæt på. Det var meget, meget voldsomt, siger den rystede TV 2-journalist.